fredag den 28. januar 2011

Lidt fra køkkenet

Godt nok kan jeg ikke rigtig finde tiden og energien til at blogge her for tiden, men der bliver stadig lavet mad i køkkenet hver dag. Her er nogle få ting fra det seneste par uger - måske kommer der opskrifter på noget af det senere. scones Mysli-scones, med lidt flere kerner og nødder end den gamle opskrift, og med honning i stedet for sukker. stuffed breads Indiske pandebrød med krydret kartoffelfyld - jeg brugte noget nyt mel R havde købt og de blev ikke helt som jeg ville have dem, så opskriften skal lige justeres lidt. horn og snegle Kanelsnegle og marcipanhorn - hvorfor ikke lave to slags lækkert bagværk med samme dej? indian meal Og til sidst et krydret måltid fra i onsdags - min egen rejekarry i tomat-kokos, fine basmatiris, og krydrede gulerødder og grønne bønner med cashewnødder. I weekenden har jeg planer om at jeg skal prøve at lave napoleonshatte. Så kommer der måske en opskrift på søndag, hvor R og den yngste skal samle møbler til værelset - de vil sikkert gerne have te og kager ovenpå strabadserne. God weekend!

søndag den 16. januar 2011

Chokolade-dadelkage, et eksperiment

Jeg eksperimenterer med at få lavet en opskrift på en tæt chokolade-dadelkage med masser af valnødder og græskarkerner. Jeg har et ret klart billede af hvad det er jeg gerne vil lave, men mangler erfaring med kagedejs-eksperimenter - det er ikke så ligetil at regne ud hvad forholdet mellem mel, sukker og æg skal være for at få det ønskede resultat.

choco-date-brownie
skær ikke i kagen før den er helt kold - her ses resultatet af min utålmodighed

Dagens eksperiment gav en meget lækker, brownie-agtig kage. Konsistensen er ret tæt på det ønskede, men smagen lidt for frugt-agtig - måske en version uden citronskal og abrikoser, men med syrlige lyse rosiner i stedet, ville være tættere på det jeg sigter efter. De som ikke har min fikse idé om et helt bestemt udfald, kan nyde den lille tætpakkede konfekt-agtige sag uforstyrret.

Opskrift:

115 g friske iranske dadler (udstenet vægt)
50 g tørrede abrikoser
50 g valnødder
50 g græskarkerner
fintstrimlet skal af ½ øko-citron
110 g fint speltmel
1½ tsk bagepulver
1 tsk allehånde
evt. marven fra ½ vaniljestang
2 spsk kakaopulver
1 dl olie (jeg brugte olivenolie)
75 g mørk chokolade
140 g ægte farin
2 spsk agavesirup
1 æg


Tænd ovnen på 180°

Hak dadler, abrikoser, valnødder og græskarkerner groft med en skarp kniv.
Sigt mel, bagepulver, krydderi og kakao sammen i en skål. Bland hakket frugt, nødder og strimlet citronskal i.

experimenting

Kom olie i en lille tykbundet gryde. Hak chokoladen fint og smelt den i olien ved lav varme. Olie og chokolade kan også smeltes sammen i en chokoladesmelter eller over vandbad. Når chokoladen er smeltet røres blandingen jævn. Lad den afkøle lidt.
Rør farin, sirup og æg sammen i en røreskål til det er fri for klumper – der skal ikke piskes. Rør derefter chokoladeblandingen i, lidt ad gangen.
Vend de tørre ingredienser i dejen med en skraber indtil alt melet er opsuget.

ready to bake

Hæld dejen i en smurt sandkageform og bag i ca. 25 minutter til kagen er gennembagt.
Lad kagen afkøle helt før den vendes ud og skæres i mindre tern eller tynde skiver.
Servere til en kop stærk kaffe eller te - det er heftige sager!

Variation: du kan erstatte valnødder og græskarkerner med pistacier og pinjekerner, og de tørrede abrikoser kan erstattes af syrlige lyse rosiner eller tørrede kirsebær. Udelad eventuelt allehånde, eller erstat med f.eks. kanel, kardemomme, eller rosenvand.

choco-date-brownie

Velbekomme!



The English Corner

First succesful results of my experiments with developing a dense chocolate-date cake recipe with walnuts and pumpkin seeds.

choco-date-brownie

This is an intense, almost brownie-like chocolate cake, studded with nuts and dried fruit. Serve in small squares to accompany an espresso or strong cup of black tea.

Recipe:

115 g fresh iranian dates (stones removed)
50 g dried apricots
50 g walnuts
50 g pumpkin seeds
finely grated rind of ½ organic lemon
110 g sifted spelt flour
1½ tsp baking powder
1 tsp allspice
optional, marrow of ½ vanilla pod
2 tbsp unsweetened cocoa powder
100 ml oil (I used olive oil)
75 g dark chocolate, 65% or more
140 g unrefined cane sugar (muscovado)
2 tbsp agave syrup
1 egg


Heat the oven to 180° C.

Chop the dried fruits and nuts with a sharp knife.
Sift together the flour, baking powder, spices and cocoa. Mix in a bowl with the chopped dates, apricots, walnuts, pumpkin seeds and grated lemon rind.
Melt the oil and chocolate in a small heavy-bottomed saucepan (or use a bain-marie) and stir it together. Allow to cool slightly.
In a mixing bowl stir the sugar, syrup and egg together until free from lumps - do not whisk! Stir in the choclate mix little by little until completely incorporated.
Fold the dry ingredients into the chocolate dough until all the flour has been moistened.
Grease a baking tin and fill with dough, smoothing the top with a spatula.
Bake for aproximately 25 minutes, or until a wooden toothpick comes out clean.
Let cool completely before de-moulding and cutting the cake.

Variation: you can substitute pistachios and pine nuts for the walnuts and pumpkin seeds, and yellow-green iranian raisins or dried cherries for the apricots. Try flavouring with e.g. cinnamon, cardamom or rose-water instead of allspice. Leave out the grated lemon rind if you don't like it.

Bon appétit!

tirsdag den 11. januar 2011

Hjælp, vi drukner i æg!

eggs from our little hens

Lige inden jul bestilte R tredive økologiske æg hos en kollega til levering efter nytår. I mellemtiden er vore egne høns så for alvor begyndt at lægge - tre æg om dagen får vi - så nu drukner vi fuldstændig i æg.

eggs eggs eggs

Vi har spist blødkogte æg, smilende æg, hårdkogte æg, røræg og æggekage til den store guldmedalje, men der er stadig masser af æg i mit køleskab. Hjælp!

kogt æg

Har du et forslag til opskrifter med mange æg? Eventuelt noget der kan fryses ned. Jeg er ked af at lade de fine små pakker af protein og andet godt gå til spilde, så jeg har brug for inspiration.

eggs eggs eggs

Hvis det så bare var påske...

søndag den 9. januar 2011

Krydret rub til okseboven

I dag har vi lavet oksebov i ovnen - langtidsbraiseret i den gamle Römertopf. Jeg har ikke megen forstand på tider og temperaturer når det kommer til store stykker kød, og tålmodighed er der ikke meget af for tiden, så boven fik på slump. Du kan jo selv lege med at justere tider og temperaturer så de passer dig og din ovn - leg i køkkenet er en af livets simple glæder.

oksebov

Jeg var mest interesseret i krydringen og lavede en dejlig aromatisk blanding der kunne gnides ind i kødet. Mængden her blev brugt til en 6-7 cm tyk skive oksebov - vægten fangede jeg ikke lige.

Opskrift:

¼ tsk fennikelfrø
¼ tsk chiliflager
2 tsk korianderfrø
2 tsk paprika
1 laurbærblad
2 tsk groft salt
fintstrimlet skal af ¼ øko-citron


Fennikel, chili, koriander, paprika og laurbærblad kommes i en morter, eller elektrisk kryddermølle, og stødes. Blandingen må gerne være lidt grov.
Bland salt og citronskal i de stødte krydderier.

Jeg brunede kødstykket i olivenolie, og gned bagefter krydderblandingen godt ind i overfladen af kødet hele vejen rundt.
Lidt løg, persillerod og gulerod blev svitset på panden og kom i bunden af Römertopfen. Kødet blev lagt ovenpå, 2 dl rødvin og 2 dl grøntbouillon kom ved, låget på, og så stod det ellers i 5 timer ved 175°. Min ovn er ret kold, så det svarer til 160° i de fleste ovne.
Kødet var smeltende mørt. Vi spiste det med friskbagt groft brød, kålsalat med æble og valnødder, og en dejlig tyk sovs til at søbe op med brødet.

braised beef with rye bread and winter salad

Sovs: fjern kødet fra fadet og skrab de udkogte urter ned i en lille gryde sammen med den resterende væde. Blend med stavblenderen og spæd eventuelt vand til så du har en tyk sovs. Rør 2 tsk koncentreret tomatpure og 2 tsk shoyu tamari i og varm den godt igennem. Smag på sagerne og tilsæt eventuelt lidt salt. Slut af med 2-4 tsk balsamico-eddike - syren spænder den fede smag op så de aromatiske krydderier træder frem.

Velbekomme!



The English Corner

Slow braised beef - an experiment.

pulled beef

Here is my recipe for an aromatic rub to spice up the meat.

Recipe:

¼ tsp fennel seeds
¼ tsp chili flakes
2 tsp coriander seeds
2 tsp paprika
1 laurel leaf
2 tsp coarse salt
grated rind of ¼ organic lemon


Grind fennel, chili, coriander, paprika and laurel coarsely and mix with the salt and lemon peel.
I browned the meat on all sides before rubbing the spices into the surface.
The beef was braised in red wine and vegetable stock, resting on a bed of onion, carrot and parsley root, for approximately 5 hours at 175° C. I used a Römertopf.
Blend the softened roots and remaining liquid to make a sauce. Thin with water as necessary, add 2 tsp concentrated tomato and 2 tsp shoyu tamari. Taste for salt, and finish off with 2-4 tsp balsamic vinegar to bring out the flavours.

Bon appétit!