Hjemmecafé

Under mit heroiske forsøg på endelig at få lært at drikke kaffe er jeg blevet lettere forfalden til Baressos kaffelatte og capuccino på sojamælk. Det kan jeg så kun glæde mig over, men der er nu lidt langt til den nærmeste Baresso når jeg pludselig bliver grebet af kaffe-lysten herhjemme.



I et stykke tid har jeg så gået og tænkt på, at jeg skal have lært kunsten selv at lave de dejlige, skummende (soja)mælke-kaffedrikke, og idag gik jeg på jagt i køkkenet efter det rette udstyr og de rigtige ingredienser. Jeg fik lokaliseret den lille espressokande bagerst på hylden, fundet kaffekværnen frem og, under megen banden og svovlen, gravet en pakke hele kaffebønner frem fra øverste hyldes mørke dybder. Kaffebønnerne var heldigvis rimeligt friske og der var en liter sojadrik på køl, så jeg kunne frit kaste mig ud i eksperimentet.

Jeg malede en stor spiseskefuld kaffebønner meget fint (jeg har en mistanke om at en rigtig espresso-connoisseur ville sige det er altfor lidt til denne kande), og pakkede den malede kaffe tæt i filteret på espressokanden. Det nederste kammer blev fyldt med frisk, koldt vand til lige under ventilen og maskinen skruet sammen. Kanden kom på komfurets mindste blus på fuld varme, og så var det bare at vente på den kom i kog. Så snart der var kog på vandet skruede jeg helt ned, og kaffen begyndte snart efter at syde frem i øverste del. Der var rigtig tryk på kaffen, så jeg fjernede kanden fra blusset da den var halvt fuld og lod den stå og koge færdig ved siden af.



Det ser flot ud når den sorte kaffe kommer sydende ud som fint skum, og det dufter himmelsk.

Så var det mælkens tur. Jeg målte et stort glas sojamælk op og kom det i en lille kasserolle. Der kom fuldt blus under indtil sojamælken begyndte at dampe, så skruede jeg ned til middelvarme og begyndte at piske skummet op.



Der skal piskes til skummet er tæt og tykt - ikke noget med store bobler. Lige inden sojamælken begyndte at koge tog jeg den af blusset og hældte den tilbage i glasset - hold eventuelt skummet tilbage hvis det skal ligge som et flot hvidt låg øverst. Så en lille espresso oveni - cirka ½ dl ligesom barristaerne gør det på Baresso - og godt med tykt skum øverst.



Jeg er ikke mere garvet kaffedrikker end at jeg stadig skal have 2 teskefulde sukker i min kaffelatte - det er det rene slik med sådan en letsødet sojakaffedrik, nam!



Ja, så er huset leveringsdygtig i hjemmebrygget kaffelatte - døtrene har udnævnt den til at være rigtig god - og mit næste projekt vil være en capuccino med fint mønster i skummet.

Opskrift:

1 stort glas sojadrik
½ dl friskbrygget espresso

sukker efter smag

Varm sojadrikken i en lille gryde. Så snart det damper skrues ned for blusset og der piskes et tæt tykt skum op.
Hæld den varme sojadrik op i et stort varmefast glas. Kom espressoen i og pynt med skummet.
Sød efter smag.

Velbekomme!



The English Corner

I've been practising my coffee drinking skills at the Baresso cafes in town, and in the process become quite addicted to their soy-based caffelattes and capuccinos, something I can only be pleased at. However, Baresso is a bit far to go for a drink when the cravings hit me at home (not to mention the likely detrimental effect to my finances of too frequent visits), so I finally pulled myself together and tried making my own at home today.

I'm not going to give the recipe for espresso here - I'm not sure I did it quite right anyway, but rather think a real connoisseur would probably have used more coffee in the filter. I'm just going to assume that you are much more profficient in the espresso department than I am, and give you the simple version of my soy-caffelatte recipe here.

Recipe:

1 large glas of soy milk
50 ml freshly brewed espresso

sugar to taste

Heat the soy milk in a small saucepan until it starts to steam. Lower the heat and whisk until you have a thick and dense layer of foam.
Pour the hot soy milk into a large heatproof glass, add the espresso and top with a layer of foam.
Sugar to taste.

Bon appétit!