torsdag den 24. november 2011

Honningkage til december


Så er det næsten december og kun en måned til jul. I år har jeg endelig fået eksperimenteret med en opskrift på honningkage, så den kommer her i dag. Kagen smager dejligt med et tykt lag koldt smør - jeg må desværre nøjes med min mælkefri margarine!

spiced honey cake

Jeg kommer malede mandler i min kage, men vil du undgå nødder kan de erstattes af en tilsvarende mængde boghvedeflager. Du kan også komme 1 dl tørret frugt i dejen, f.eks. rosiner, pomerans, eller sukat i mindre stykker.


Opskrift: 

250 honning

250 g brun farin

½ l sojadrik + 1 spsk citronsaft

1 æg

½ kg fintmalet fuldkornsspeltmel

1½ tsk natron

2 tsk st ingefær

2 tsk st nelliker

1 tsk st kardemomme

1 tsk st kanel

150 g malede mandler

evt. revet skal af ½ økologisk appelsin eller citron

Smelt honning og farin sammen i en lille kasserolle. Lad det køle lidt ned.
Bland sojadrik og citronsaft og rør det i honningen. Slå ægget ud og rør det i.
Sigt mel, natron og krydderier sammen og rør det i dejen.
Rør til sidst de malede mandler i dejen.
Smør en bradepande eller to brødforme og drys med mel. Fordel dejen i formen(e).
Bag kagerne midt i ovnen – stil dem i den kolde ovn og tænd på 175. Giv kagerne 45 minutter, og tjek med et træspyd om de er gennembagte.
Køl helt af på rist og kom den kolde kage i en brødkasse eller dåse foret med madpapir.
Kagerne holder sig længe og smager bedst efter et par dage. 

Variation: erstat mandlerne med boghvedeflager, eller brug andre nødder i stedet. Tåler du mælk laves kagen med kærnemælk. Det fintmalede fuldkornsspeltmel kan erstattes af sigtemel. Flæk eventuelt kagen dagen efter og læg den sammen med en citron-smørcreme. Eller server skiverne med lemon-curd, eller en rosmarin-vanilje krydret æblemos.

Velbekomme!


honningkage


The English Corner

Traditional spicy honey cake, or honey-bread. The cake keeps well and tastes better after the taste has a few days to develop. Serve thin slices with a generous spread of fresh butter or lemon-curd.

Recipe:

250 g honey

250 g Muscovado sugar/unrefined cane sugar

½ l soy milk + 1 tbsp lemon juice (dairy: buttermilk)

1 egg

½ kg half wheat, half sifted rye flour

1½ tsp baking soda

2 tsp ground ginger

2 tsp ground cloves

1 tsp ground cardamom

1 tsp ground cinnamon

150 g ground almonds

optional: grated rind of ½ organic orange or lemon

Melt honey and sugar together in a small pot. Transfer to a bowl and set aside to cool.
Mix soy milk and lemon juice together - it will thicken - and stir into the honey together with the egg.
Sift the flour, baking soda and spices together and stir into the batter. Add almonds, and grated rind if usin, and mix well.
Grease two baking tins and dust with flour. Divide the batter between them.
Place the tins in the middle of the cold oven and turn to 175° C. Let the cakes bake for 45 minutes, then check whether they are done by inserting a wooden skewer or toothpick in the middle - it should come out clean. Give the cakes a little longer if needed.
Let the cakes cool completely on a rack before placing in a bread-box or tin lined with parchment.

Variation: you can leave out the almonds and use rolled buckwheat insted, or substitute other kinds of nuts. The cake can be cut into layers on the second day, and filled with lemon buttercream.

Bon appétit!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar