torsdag den 11. april 2013

Skærekage med æble


Enkel men lækker æblekage til eftermiddagsteen, eller som dessert med en kugle vaniljeis til.

apple cinnamon loaf

Opskrift:

3 dl 100% udmalet fuldkornsspeltmel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1 tsk kanel
1/2 tsk kardemomme
2 dl mandler, malede
fintrevet skal af 1/2 økologisk citron

10 friske dadler, udstenede
1 dl soya-yoghurt
1/2 dl olie
2 spsk ahornsirup
1 spsk citronsaft

1 æg
2 æbler, groftrevne

Tænd ovnen på 175°.
Sigt mel, bagepulver, natron og krydderier sammen i en skål, og rør mandelmel og citronskal heri.
Blend dadler, yoghurt, olie, ahornsirup og citronsaft sammen til en tyk creme. Rør ægget heri.
Fold de revne æbler sammen med de tørre ingredienser og rør det blendede i til alt er godt blandet sammen.
Fyld dejen i en velsmurt sandkageform og bag midt i ovnen i cirka 45 minutter, eller til kagen er gennembagt.
Lad den afkøle på en rist.
Server kold eller lun, eventuelt med en kugle vaniljeis.

Variation: varier eventuelt med andre krydderier, som vanilje eller allehånde, og erstat mandlerne med valnødder eller hasselnødder. Vil du have en glutenfri udgave, erstattes speltmel med en blanding af rismel og boghvedemel. For en vegansk udgave udelades ægget - tilsæt i stedet en moset banan og fordobl mængden af natron.

Velbekomme!



The English Corner

Delicious apple loaf for tea. See notes for instructions on glutenfree and vegan versions.
Questions may be posed in comments.

Bon appétit!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar