fredag den 2. december 2011

Julemandler


Jeg har eksperimenteret med hjemmelavede chokolade-overtrukne mandler med smag. Det tager lidt tid at overtrække alle de ristede mandler, men ellers er det uhyre simpelt at lave en ordentlig portion af de lækre nødder.

yule almonds

De er et rigtig godt alternativ til konfekt med marcipan eller tørrede frugter, og dejlig voksenslik her op til jul. Mandlerne passer godt både til varme drikke og til et glas brændevin, og versionen med anis er et kæmpe hit.

Opskrift:

300 g mandler
200 g mørk chokolade 60-65%

krydring
1 dl flormelis
1 spsk anisfrø
1 spsk espresso kaffebønner

Tænd ovnen på 175°
Bred mandlerne ud i ét lag på en bageplade og rist dem midt i ovnen i omkring 10 minutter. Hold øje med dem, så de ikke får for meget.
Dæk en bakke med et rent klæde, bred de ristede mandler ud på klædet og lad dem køle af.
Smelt chokoladen over vandbad og overtræk mandlerne - kom dem i chokoladen og fisk dem op med to gafler. Læg de overtrukne mandler på bagepapir og lad chokoladen størkne.
Sigt flormelis og fordel det i to skåle.
Stød anisfrøene i en morter og bland i den ene skål. Kværn espresso-bønnerne meget fint på en kaffemølle og bland i den anden skål.
Kom halvdelen af mandlerne i hver skål og vend godt rundt til de er dækket af sukkeret.
Opbevar mandlerne på lukkede glas. 

Variation: eksperimenter frit med andre smagsgivere efter devisen 1 spiseskefuld krydderi og ½ dl flormelis til 150 chokolademandler. Er du til det søde kan du også lave en version med lys chokolade.

Velbekomme!


julemandler mosaik


The English Corner

Delicious chocolate covered roasted almonds with a dusting of aromatic powdered sugar. The aniseed version is a big hit - try them with a glass of bittersweet Yule ale or mulled cider.

Recipe: 

300 g almonds
200 g dark chocolate 60-65%

krydring
100 ml icing sugar
1 tbsp aniseed
1 tbsp espresso coffee beans

Heat the oven to 175° C.
Spread the almond in one layer on a baking tray and roast in the middle of the oven for about 10 minutes until toasty but not burnt - keep an eye on them all the while.
Spread the almonds on a clean kitchen towel and leave to cool down.
Chop the chocolate and melt over a bain marie. Coat the cold almonds by dropping them in the chocolate, turning well, and removing with a couple of forks. Set the almonds on parchment paper until the chocolate firms up.
Sift the icing sugar and divide between two bowls.
Grind the aniseed and mix into one bowl, then grind the coffee beans very finely and mix into the other bowl.
Place half the firmed chocolate almonds in either bowl and toss well. until coated with sugar.
Keep the almonds in tightly closed jars.

Variation: you can experiment freely with flavouring using the formula of 1 tablespoon spice to 50 ml icing sugar for each 150 g almonds. If you like things sweet you can do a milk choclate version as well.

Bon appétit!

6 kommentarer:

  1. Yummi!
    Dem vil jeg da også prøve at lave.

    SvarSlet
  2. Ja, gør det - de er enkle nok og et kæmpe hit. Regn med at de forsvinder alt for hurtigt... ;)

    SvarSlet
  3. :) skal chokoladen størkne HELT inden man vender det i sukkerblandingen eller skal den være lidt blød for at det hænger bedre ved?
    Vil kaste mig ud i det senere i dag :) Yums!!

    SvarSlet
  4. Hej anonyme, jeg lod chokoladen størkne inden jeg vendte nødderne i krydret sukker og synes det hænger fint ved. Hvis du gør noget andet, vil jeg gerne høre hvordan resultatet bliver.

    SvarSlet
  5. Hej Ea,
    Har fået din pakke - Det kribler i fingrene for at få hævekurven indviet ;-)

    Yums - Mandlerne var gode... De holdt ikke længe ;-)

    Kh Ina

    SvarSlet
  6. Hej Ina, godt at høre pakken kom sikkert frem.
    Her holder mandlerne heller ikke ret længe ad gangen!
    God fornøjelse med bagningen.
    :)

    SvarSlet