lørdag den 30. januar 2010

Simremad

Isvinteren bider sig fast og der er god brug for varme supper og simremad.

lammegryde

I sidste uge stod jeg med et stykke lam - en stor skulder fra det lam vi fik her i efteråret, og som har gået nede i engene og nydt livet hele sommeren. Jeg kom kødet i den følgende ret, som stod og simrede i ovnen i 1½ time, men retten kan sagtens laves uden kød - brug blot en god bouillon i stedet for vand. Der er både kartofler og kikærter i gryden, så det er egentlig ikke nødvendigt med kødet. Jeg tog det op og efterbrunede stegen i ovnen, og så er der faktisk til næste dags aftensmad også.

Opskrift:

250 g løg
½ kg kartofler
½ kg hvidkål
300 g tomater
300 g kikærter på dåse (eller udblødte og kogt i ½ time)
1 bouquet garni af persillestængler, laurbærblad og timiankviste
evt. 750-1000 g lam m. ben (f.eks. skulder)
2 spsk olivenolie
salt, peber
vand eller bouillon
1 lille bundt bladpersille


Tænd ovnen på 180°

Pil løgene, skræl kartoflerne og gør de øvrige urter i stand.
Skær løg og kartofler i tykke skiver.
Fjern de yderste blade af kålen, del det og skær stokken bort. Skær kålen i tykke skiver.
Del tomaterne i halve.
Hæld væden fra kikærterne.
Nip bladene af persillen og bind stængler, timiankviste og laurbærblad sammen med ubleget bomuldsgarn til en bouquet garni.

bouquet garni

Kom olien i bunden af en ovnfast gryde med låg - jeg bruger en støbejernsgryde. Læg ingredienserne i lag - halvdelen af løgene, kartofler, kål og tomater. Krydr med salt og peber. Læg derefter kødet ovenpå (hvis du laver retten med kød), samt bouquet garni, og fordel resten af grønsagerne herover. Slut af med salt og peber og hæld kikærterne i gryden.
Kom vand eller bouillon ved så det står halvt op i gryden og bring den langsomt i kog ved jævn varme. Skum af, dæk med låget og stil gryden midt i den varme ovn. Lad retten simre i ovnen i 1½ time.
Tag gryden ud af ovnen og hold den varm.
Sæt ovntemperaturen op til 225° og læg kødet i et ovnfast fad. Lad det brune midt i ovnen i ca. 20 minutter.
Hak persillen og drys den i gryden.

lammegryde

Server den varme gryderet med skiver af lammmesteg og godt brød til, eller gem stegen til næste dag.

lammegryde

Velbekomme!



The English Corner

Slow food for the current ice-winter we're having in Denmark. I used a shoulder of lamb from the meat we got this fall, but this dish doesn't really need meat, and you can easily omit it - just use a good broth instead of water.

lammegryde

Recipe:

250 g onion
½ kg potatoes
½ kg cabbage
300 g tomatoes
300 g canned chick peas (or dried ones steeped in water for 8 hours and boiled for 30 minutes)
1 bouquet garni of parsley stalks, thyme sprigs and a laurel leaf
optional: 750-1000 g lamb on the bone (e.g. shoulder)
2 tbsp olive oil
salt, pepper
water or broth
1 small bunch broadleaf parsley


Heat the oven to 180° C

Peel onions and potatoes and cut into thick slices.
Remove outer leaves on the cabbage, divide and remove the stem part. Cut into thick slices.
Rinse and halve the tomatoes.
Drain the chick peas.

ingredients

Rinse the parsley and pluck off the leaves, then bind the parsley stalks, thyme and laurel leaf together into a bouquet garni with apiece of un-bleached cotton string.
Use a large roasting pot with a lid - I use a castiron pot for this dish. Pour the oil into the pot, then layer half the onions, potatoes, cabbage and tomatoes, and top off with salt and pepper. Place the meat on top (if using) and the bouquet garni, then add the remaining onions, potatoes, cabbage and tomatoes, finishing with the chick peas and more salt and pepper.
Add water or broth until the liquid reaches halfway up the side of the dish, then brign slowly to the boil. Remove froth forming on the top, then cover and place the pot in the middle of the hot oven. Leave to simmer for 1½ hours.
Remove the pot from the oven and keep warm.
Increase the oven temperature to 225°, place the shoulder of lamb in a baking tin and allow to brown for 20 minutes in the oven.

lammegryde

Chop the parsley leaves and sprinkle into the pot, then serve hot with wholegrain bread and slices of lamb. Or serve the pot straight from the oven and keep the roast for the next day.

Bon appétit!

2 kommentarer:

  1. Den opskrift vil jeg også prøve. Mon jeg har en kold skulder i fryseren, eller måske kan en kølle bruges? Kh anette

    SvarSlet
  2. Det er næsten synd at bruge køllen - hvad med et stykke skank, eller en lammehals?

    SvarSlet