torsdag den 11. april 2013
Skærekage med æble
Enkel men lækker æblekage til eftermiddagsteen, eller som dessert med en kugle vaniljeis til.
Opskrift:
3 dl 100% udmalet fuldkornsspeltmel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1 tsk kanel
1/2 tsk kardemomme
2 dl mandler, malede
fintrevet skal af 1/2 økologisk citron
10 friske dadler, udstenede
1 dl soya-yoghurt
1/2 dl olie
2 spsk ahornsirup
1 spsk citronsaft
1 æg
2 æbler, groftrevne
Tænd ovnen på 175°.
Sigt mel, bagepulver, natron og krydderier sammen i en skål, og rør mandelmel og citronskal heri.
Blend dadler, yoghurt, olie, ahornsirup og citronsaft sammen til en tyk creme. Rør ægget heri.
Fold de revne æbler sammen med de tørre ingredienser og rør det blendede i til alt er godt blandet sammen.
Fyld dejen i en velsmurt sandkageform og bag midt i ovnen i cirka 45 minutter, eller til kagen er gennembagt.
Lad den afkøle på en rist.
Server kold eller lun, eventuelt med en kugle vaniljeis.
Variation: varier eventuelt med andre krydderier, som vanilje eller allehånde, og erstat mandlerne med valnødder eller hasselnødder. Vil du have en glutenfri udgave, erstattes speltmel med en blanding af rismel og boghvedemel. For en vegansk udgave udelades ægget - tilsæt i stedet en moset banan og fordobl mængden af natron.
Velbekomme!
The English Corner
Delicious apple loaf for tea. See notes for instructions on glutenfree and vegan versions.
Questions may be posed in comments.
Bon appétit!
Labels:
allergivenlig,
apples,
cake,
dairy free,
dessert,
frugt,
fruit,
kage,
mælkefri
tirsdag den 9. april 2013
Auberginemos
Auberginemos lyder måske ikke specielt lokkende, men lad dig ikke narre - det er praktisk taget vanedannende.
Jeg bruger mosen som sandwichfyld, dip, tilbehør, osv. Der er forbud mod at spise af glasset med ske, ellers holder portionen kun i få minutter. Denne portion giver cirka 3 1/2 dl, som holder sig fint i 3-5 dage på køl - husk dog at bruge en ren ske til at tage af glasset med hver gang.
Opskrift:
2 auberginer
olivenolie til pensling
1 lille fed hvidløg
saft af 1/2 citron
1 spsk tahina
3/4-1 dl olivenolie
salt, chili og kanel efter smag
Skyl auberginerne, fjern stilken og skær dem i skiver.
Læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir, pensl med olivenolie og stil pladen under grillen i cirka 7 minutter - hold øje med auberginerne hele tiden. Når de er bløde, og flot gyldne på toppen, tages de ud og afkøles helt.
Pil hvidløg, pres citronen og kom alle ingredienser i blenderen eller køkkenmaskinen - en stavblender kan også bruges. Kør til en mos. Alternativt kan hvidløget presses og alle ingredienser moses sammen med en gaffel.
Smag til med salt, chili og kanel, samt eventuelt ekstra citron.
Variation: rør eventuelt hakket frisk basilikum, mynte, eller bredbladet persille i den færdige mos lige inden servering. Et drys hakkede valnødder på toppen er også både godt og smukt at se på.
Velbekomme!
The English Corner
Simple, yet irresistible roast aubergine spread. Please use Google translate - question may be posed in comments.
Bon appétit!
Labels:
allergivenlig,
aubergine,
dairy free,
easy,
eggplant,
gluten free,
glutenfri,
iransk,
mælkefri,
nem,
persian,
vegan,
vegansk,
vegetarian,
vegetarisk
søndag den 7. april 2013
Kokos-blåbærmuffins
Her er opskriften på nogle gode, mættende frugt- og nøddemuffins til eftermiddagsteen. Jeg har sødet dem med dadler og lidt ahornsirup, og du kan lave en glutenfri version med boghvede- og rismel, hvis det er påkrævet.
Opskriften her er god til dem, der skal gøre lidt ekstra for at holde blodsukkeret i ro. Den giver cirka 18 muffins.
Opskrift:
2 dl 100% udmalet fuldkorns-speltmel (glutenfri: 1 dl hver boghvede- og rismel)
3 dl kokosmel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1/2 tsk kardemomme
1 nip salt
revet skal af 1/2 økologisk citron
saft af 1/2 citron
1 moden banan
10 dadler
1 dl plantemælk eller juice
1/2 dl olie
1 stor spsk tahina
1-2 spsk ahornsirup
2 æg
125 g blåbær
Tænd ovnen på 175° varmluft.
Bland de tørre ingredienser i en skål.
Mos bananen sammen med citronsaft.
Blend de udstenede dadler, vædske, olie og tahina til en cremet masse og rør det i bananmosen sammen med ahornsirup.
Pisk æggene sammen med en gaffel og rør dem i dejen. Rør også de tørre ingredienser i og fold til sidst blåbærrene i.
Kom papirforme i 18 muffin-forme og fordel dejen i dem.
Bag kagerne i 15-18 minutter, eller til de er netop gennembagte.
Lad dem køle ned på en rist.
De færdige, afkølede muffins kan fryses.
Variation: du kan bruge andre typer bær efter ønske. Kokosmel kan erstattes af malede mandler eller nødder. Har du ikke ahornsirup kan kagerne sødes med honning, agavesirup, muscovado-sukker, eller andet.
Velbekomme!
The English Corner
These coconut and blueberry muffins are perfect for afternoon tea. They are dairyfree, and directions are given for a glutenfree version as well.
Use Google translate for the recipe in English - questions can be posed in comments.
Bon appétit!
Labels:
allergivenlig,
berries,
blåbær,
bær,
cake,
coconut,
dairy free,
gluten free,
glutenfri,
kage,
kokos,
mælkefri,
vegetarian,
vegetarisk
mandag den 1. april 2013
Abonner på:
Opslag (Atom)