Der bliver indimellem lavet lidt mere komplekse måltider på adressen, bare ofte ikke af mig lige for tiden. Her kommer nogle billeder af aftensmåltider på det seneste:
|
broccolitærte med tomatsalat, en husets favorit |
|
indisk, med panch phoron kartofler, husets rejekarry, grillede auberginer i yoghurt og brune ris |
|
og så kan man altid lave friske sommer-ruller... |
|
her med grønsagsstave, friske krydderurter, nudler, salat, omelet og ristede svampe |
|
ostescones jeg fik bagt til en dag med suppe på menuen |
|
klar til at lave pasta med svampe og broccoli |
Denne uge har vi prøvet den veganske måltidkasse fra Aarstiderne, så er vi nemlig sikre på at undgå den skjulte mælk. Nogle af retterne er underligt utilstrækkelige, hvor der mangler hele elementer af et komplet måltid, men det største problem for os er at den ikke fås i en glutenfri* udgave. Kassen kommer med produkter indeholdende hvede, som vi ikke kan bruge og som vi må erstatte med noget andet, når vi laver maden. Og så skal der findes nye hjem til det vi ikke bruger, så vi undgår en masse madspild. Det skulle være nemt, men det blev det så ikke alligevel.
Det var lidt fra mit bord. Måske kommer der noget fra køkkenet igen en dag, men indtil da vil jeg prøve at dele lidt billeder af den daglige kost her på bloggen. Hvis der er noget der frister voldsomt, så smid en kommentar og bed om opskriften.
*Aarstiderne har en måltidkasse der også er glutenfri, men så er der til gengæld både mælk og masser af dyr i den
Ingen kommentarer:
Send en kommentar