tirsdag den 10. august 2021

Citron-birkeskage

Det er vist ved at blive til en bageblog det her! men nok kun kortvarigt.

Jeg fik lavet denne citron-birkeskage, eller birkes-citronkage, som blev rigtig god. Den er mælkefri og lavet på speltmel, som det plejer at være her i huset.

Ingredienserne skal helst have stuetemperatur, så tag smør og æg ud af køleskabet i god tid. Jeg bruger en el-pisker til at røre dejen sammen med.


Opskrift:

smør en sandkageform godt
tænd ovnen på 180°

175 g vegansk smør (sort blok fra Naturli' er rigtig god)
200 g rørsukker melis
1 tsk vaniljesukker
3 æg
225 g fint speltmel
1 knivspids salt
2 spsk sorte birkes
1 1/2 tsk bagepulver
1/2 dl sojayoghurt naturel
1 økologisk citron, skal og saft

Skær smøret i tynde skiver eller små tern og kom det i en røreskål sammen med sukker og vanlijesukker. Pisk det sammen til du har en ensartet blød masse. Pisk æggene i et ad gangen.
Bland mel, salt, bagepulver og birkes, og riv citronskallen fint deri.
Pres saften af citronen og bland det med sojayoghurt.
Rør skiftevis de tørre og de våde ingredienser i dejen ad cirka tre omgange, til du har en ensartet dej.
Skrab dejen ned i din form og bag kagen midt i ovnen i cirka 1 time, eller til den er gennembagt.

Serveres i tynde skiver til en god kop te.

billede af citron-birkeskage sat til afkøling på altanen





Velbekomme!



The English Corner

Recipe:



Google Translate is your friend :)

Bon appétit!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar