Viser opslag med etiketten dadler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dadler. Vis alle opslag

fredag den 12. oktober 2012

Snegle med persisk fyld


Sneglene her er endnu et eksperiment udi den sukkerfri kagebagning. Fyldet er inspireret af bedstemor Mehris kulucheh, små iranske kager med fyld af krydret dadel-mos.

Eat me

Selvom der ikke er raffineret sukker i sneglene er de propfulde af naturligt frugtsukker, så det er med at være tilbageholdende, hvis du skal passe på med sukkeret! Hvis du vil have en vegansk version, kan du blot udelade ægget i dejen.

Opskrift:

150 g fintmalet speltmel
½ tsk kardemomme
75 g mælkefri margarine
½ dl plantemælk
20 g gær

1 æg

fyld:
50 g valnøddekerner
12 friske iranske dadler
2 tsk kanel
2-3 spsk vand

eventuelt 2 spsk plantemælk til pensling


Mel og kardemomme sigtes sammen.
Fedtstoffet smeltes i en lille kasserolle og mælken røres i.
Smuldr gæren i et dejfad og opløs den i den lune mælkeblanding.
Pisk ægget let sammen med en gaffel og kom det i fadet sammen med melet. Rør det sammen og kom eventuelt 1-2 spsk ekstra mel i, hvis det behøves. Slå dejen i fadet til den er blank og glat – alternativt kan den æltes på røremaskine i 5-7 minutter.
Dæk fadet med et rent klæde og stil dejen til hævning et lunt sted i 25 minutter.

I mellemtiden kan du lave fyldet klar: findel nødderne i en køkkenmaskine eller minihakker. Fjern stenene fra dadlerne og kom dem i maskinen sammen med kanel. Kør det hele sammen til en cremet masse – tilsæt eventuelt en smule vand. Alternativt kan fyldet stødes i en morter.

Når dejen er hævet tændes ovnen på 220°.
Drys lidt mel på bordet og rul dejen tyndt ud til et cirka 50x35 cm stort rektangel. Fordel fyldet på dejen ved hjælp af en dejskraber eller paletkniv og rul den sammen fra den ene langside.
Skær rullen ud i 12 stykker og stil dem med skærefladen opad på en bagplade med papir. Tryk sneglene let flade med håndfladen og dæk med det rene klæde. Lad sneglene efterhæve i 15 minutter.
Pensl sneglene med mælken og bag dem midt i ovnen i 25-30 minutter, eller til de er gyldne og gennembagte.
Lad sneglene køle af på en rist.

Variation: der kan bruges andre nødder end valnødder. Hvis du er vild med lakrids, kan du lave en version med stødt anis i dejen og lakridspulver i fyldet - erstat blot kardemomme og kanel med tilsvarende mængder af det ønskede krydderi.

Velbekomme!

Yum!

The English Corner

Recipe:

Energy reserves are currently insufficient to provide a translation - Google translate may be your friend...
(½ dl = 50 ml, dadler = dates)

Variation:

Bon appétit!

onsdag den 24. december 2008

Billedserie

Fra gårsdagens konfektværksted:

Best Quality
Fineste kvalitet iranske dadler fra årets høst.

Stuffed dates and apricots
Udstenede dadler med marcipan. De tørrede abrikoser har fået kokosmarcipan - det passer fantastisk sammen.

Stuffed dates and apricots
Chokoladesmelteren har vi haft stor glæde af siden vi købte den på tilbud i Netto.

Stuffed dates and apricots
Dyppet i chokolade - den gode edelbitter giver en dejlig mørk tone til alt det søde. (Click through image for recipe in English)

Almond bites
Marcipankugler med hel mandel - et klassisk stykke konfekt her i huset og et af de letteste at lave.

Almond bites
Dyppet i chokolade. (Click through for recipe in English)

Mints
Pebermynterne er altid nogens favorit og et let og friskt indslag, når man er stoppet med marcipan så det presser bag ørene.

Mints
Der skal selvfølgelig også god mørk chokolade på. (click through for recipe in English)

Julekort

Velbekomme og glædelig jul!

tirsdag den 23. december 2008

Julekonfekt - endelig!

Yule Chocolates

Kom forbi og få en smagsprøve!

lørdag den 6. december 2008

Vintersalat

Vejret er gråt og koldt, og snart er der ingen vej udenom julebagningen. I mellemtiden arbejder jeg fortsat på at få sneget æbler ind i så mange måltider som muligt.

Vi gik om bord i at lave en flæskesteg her til weekenden - ikke noget vi sådan rigtig har prøvet før, men det lykkedes fint, med masser af groft salt, peberkorn, nelliker og laurbærblade i sværen.

Til stegen fik vi kartofler og sovs - så traditionelt - og en rødkålssalat komponeret til lejligheden:

Red cabbage salad with fruits and nuts

Salat af rødkål, æbler, valnødder og friske dadler.

Opskrift:

et lille kvart rødkålshoved
2 cox orange æbler
en håndfuld valnøddekerner
4 frisk iranske dadler, årets høst

Marinade
1 stor spsk balsamico eddike
1 stor spsk ahornsirup med tranebær
1 stor spsk jomfru olivenolie
salt og friskkværnet peber


Bland marinaden.
Snit rødkål fint og bland med marinaden i en skål. Lad den trække i 15 minutter.
Vask æblerne, fjern kærnehusene og skær æblerne i små tern.
Hak valnødder groft.
Fjern stenene fra dadlerne og skær dem i kvarte på langs.
Bland rødkål og æbletern og anret i en bred skål. Pynt med nødder og dadler.

Velbekomme!



The English Corner

Recipe:

Slice 1/4 small red cabbage thinly.
Mix with a dressing of 1 part balsamic vinegar, 1 part maple syrup with cranberry juice, and 1 part virgin olive oil. Season with salt and pepper.
Core 2 small aromatic apples and cut into small dice.
Roughly chop a small handful of walnut meats.
Remove the stones from 4 fresh Iranian dates, and cut into quarters.
Mix all together and serve.
This salad improves if you let it marinate at room temperature for 15-20 minutes before serving.

Bon appetit!