Viser opslag med etiketten nødder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nødder. Vis alle opslag

fredag den 2. august 2013

Squashkage


Nu har jeg gået i nogle dage og haft lyst til noget sødt - dessert, kage, et eller andet guf. Jeg tror, det er fordi jeg er lidt træt, og så trækker løftet om lidt hurtig energi.

zucchini loaf with walnuts and cinnamon

I dag har jeg så bagt en squashkage. Mest fordi der er så utroligt mange squash i haven, men også fordi alle bærrene er regnet i stykker og der bare skal være en eller anden slags "frugt" i min kage. Kagen her er mælkefri og der gives anvisninger på en vegansk udgave i noterne. Jeg har krydret med valnødder og ægte kanel, og sødet med dadler og ahornsirup.

Opskrift:

2 dl groft mel (jeg brugte spelt)
1 dl boghvedemel
1 tsk bagepulver
1 stor tsk ægte kanel
1 dl valnøddekerner
1 squash, cirka 250 g
1 moden banan
12 friske iranske dadler
1/2 dl olie, f.eks raps eller solsikke
1/2 dl (plante)mælk eller juice
1-2 spsk ahornsirup
2 æg
1 stor spsk nøddesmør, f.eks solsikke, jordnød, tahin, eller mandel

Tænd ovnen på 185 grader.
Smør en sandkageform.
Bland de tørre ingredienser i en skål. Mal halvdelen af valnødderne og hak resten groft, og kom dem i skålen.
Skyl squashen og riv den groft.
Kom bananen i blenderen sammen med de udstenede dadler, olie og væde, og blend til en ensartet masse. Rør ahornsirup, æg og nøddesmør i.
Saml alle ingredienser i skålen og vend godt rundt, til der ikke er mere tørt mel tilbage.
Skrab dejen ned i formen, glat overfladen let, og bag kagen midt i ovnen i cirka 35 minutter, eller til den er gennembagt.
Lad kagen hvile 10 minutter i formen inden den vendes ud på et fad. Afkøl helt inden du skærer af den.

Den passer perfekt til en god kop sort te på terrassen.

zucchini loaf with walnuts and cinnamon

Variation: der kan bruges andre nødder eller kerner i kagen, og du kan eventuelt supplere med tørrede tranebær eller rosiner. Squash kan erstattes af gulerod, sødkartoffel, eller græskar. Hvis din kage skal være vegansk, kan du udelade æggene, komme 1/2 tsk natron i de tørre ingredienser, sørge for at bruge juice som væde, og komme en ekstra banan i.

Velbekomme!

zucchini loaf with walnuts and cinnamon

The English Corner

Zucchini loaf for my afternoon tea. Try Google translate.

Bon appétit!

onsdag den 20. februar 2013

Dobbelt bagning - bananbrød og nøddebrød


To eksperimenter i dag, fremskyndet af trangen til noget let og lækkert at lande på, når jeg kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen.

nut loaf and banana bread

Jeg faldt over en opskrift på bananbrød på bloggen Kærlighed & Kikærter, som lige passede til den klase overmodne bananer der hensygnede på spisebordet. Med den gennemtrængende sødme fra de modne bananer, minder resultatet mere om en kage end et brød, og en anden gang vil jeg udelade den sirup opskriften kaldte på - det har jeg så også gjort her i opskriften nedenfor. Banankagen er en supernem opskrift i bedste stop spild af mad stil, til alle os der indimellem får købt for mange bananer, og let at tilpasse med forskellige krydderier og fyld efter årstid og lyst.
Jeg tilpassede temperatur og bagetid, så jeg kunne bage de to brød sammen i ovnen.

nut loaf

Nøddebrødet er Thomas Rodes stenalderbrød, som jeg blot har kommet en smule HUSK i. Brødet er glutenfrit og mælkefrit. Jeg måtte vende det færdige brød ud på en avis og tørre det i fedtsugende papir - det formelig boblede af olie - så næste gang udelader jeg den deciliter olie opskriften kaldte på. Det færdige brød er utroligt mættende og skal skæres helt tyndt ud hvis ikke man skal gå død i det. Det smager skønt, men jeg magtede kun at spise den ene af de to skiver jeg havde smurt mig som frokost i dag.

Jeg tænker nøddebrødet ville have godt af et skud krydderi - f.eks. 1 tsk groftkværnet kommen, eller 1 spsk hakket rosmarin, kunne yde et fint samspil med de fede nødder og kerner. Her får du først opskriften på nøddebrødet, uden krydderi og olie.

Opskrift:

100 g hver af græskarkerner, solsikkekerner, sesamfrø, hørfrø, valnødder og mandler
1 spsk HUSK
2 tsk salt
5 æg

Tænd ovnen på 160°.
Vej nødder og kerner af i en skål.
Kom HUSK, æg og salt ved og rør det hele godt sammen.
Fyld massen i en smurt brødform og bag midt i ovnen i 1 time. Hvis dit brød er lidt blegt, og du gerne vil have en gylden skorpe, kan du skrue ovnen op på 200° og give det 10 minutter mere.
Lad brødet køle 10 minutter i formen, så undgår du at det går i stykker når det vendes ud. Lad det køle færdigt på en rist.
Skær brødet i tynde skiver og server med f.eks. ost, hummus, tapenade, eller pesto af soltørrede tomater.

Variation: du kan bruge andre kombinationer af nødder og kerner efter ønske, f.eks. cashewnødder, hasselnødder, pinjekerner, osv.. Skal du undgå valnødder, kan du eventuelt blot bruge dobbelt portion mandler. Prøv også at krydre dit brød med kommen, spidskommen, rosmarin, eller kardemomme.


vegan banana bread

Bananbrødet er vegansk og dermed mælkefrit, og derfor er der heller ingen æg i dejen. Jeg kom hakkede abrikoser og lyse iranske rosiner i mit, men en god håndfuld valnødder ville også have været godt.

Opskrift:

4 dl 100% udmalet fuldkorns speltmel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1/2 tsk salt
fintrevet skal af 1/2 økologisk citron
5 dl mos af fuldmodne bananer (5-6 store bananer)
1 spsk citronsaft
2 spsk vand
2 spsk olie
2 spsk jordnøddesmør eller tahin
kornene af 1 vaniljestang
1-1 1/2 dl hakket tørret frugt og/eller nødder

Tænd ovnen på 160°.
Vej melet af i en skål og sigt bagepulver og natron i. Tilsæt salt og citronskal.
Mos eventuelt bananerne i en blender - i så fald tilsættes citron, væde, olie, nøddesmør og vanlije og blendes med. Ellers røres ingredienserne grundigt sammen i en anden skål.
Rør de våde ingredienser i de tørre og fold fyldet i dejen.
Kom dejen i en form og bag midt i ovnen i 1 time, eller til bananbrødet er gennembagt - mærk efter med en tandstik i midten.
Lad bananbrødet køle af på en rist og server det i skiver. Smør eventuelt med mandelsmør, chokoladesmør, eller andet plantesmør.

Variation: bananbrødet kan krydres med kanel, kardemomme, ingefær, eller anis. Hvis du vil udelade citron, skal du erstatte væden med juice - f.eks. appelsin eller æblejuice. Skal det være decideret kage, kan du komme hakket mørk chokolade i dejen i stedet for tørret frugt. Vil du gerne have en glutenfri version af bananbrødet, kan du bruge halvt hver af boghvedemel og rismel i stedet for fuldkornsspelt.

Velbekomme!


nut loaf

The English Corner

Double bake today - vegan banana bread and a paleo-style nut loaf.

Recipe: please use google Translate - any questions can be posed in comments.


Bon appétit!

fredag den 12. oktober 2012

Snegle med persisk fyld


Sneglene her er endnu et eksperiment udi den sukkerfri kagebagning. Fyldet er inspireret af bedstemor Mehris kulucheh, små iranske kager med fyld af krydret dadel-mos.

Eat me

Selvom der ikke er raffineret sukker i sneglene er de propfulde af naturligt frugtsukker, så det er med at være tilbageholdende, hvis du skal passe på med sukkeret! Hvis du vil have en vegansk version, kan du blot udelade ægget i dejen.

Opskrift:

150 g fintmalet speltmel
½ tsk kardemomme
75 g mælkefri margarine
½ dl plantemælk
20 g gær

1 æg

fyld:
50 g valnøddekerner
12 friske iranske dadler
2 tsk kanel
2-3 spsk vand

eventuelt 2 spsk plantemælk til pensling


Mel og kardemomme sigtes sammen.
Fedtstoffet smeltes i en lille kasserolle og mælken røres i.
Smuldr gæren i et dejfad og opløs den i den lune mælkeblanding.
Pisk ægget let sammen med en gaffel og kom det i fadet sammen med melet. Rør det sammen og kom eventuelt 1-2 spsk ekstra mel i, hvis det behøves. Slå dejen i fadet til den er blank og glat – alternativt kan den æltes på røremaskine i 5-7 minutter.
Dæk fadet med et rent klæde og stil dejen til hævning et lunt sted i 25 minutter.

I mellemtiden kan du lave fyldet klar: findel nødderne i en køkkenmaskine eller minihakker. Fjern stenene fra dadlerne og kom dem i maskinen sammen med kanel. Kør det hele sammen til en cremet masse – tilsæt eventuelt en smule vand. Alternativt kan fyldet stødes i en morter.

Når dejen er hævet tændes ovnen på 220°.
Drys lidt mel på bordet og rul dejen tyndt ud til et cirka 50x35 cm stort rektangel. Fordel fyldet på dejen ved hjælp af en dejskraber eller paletkniv og rul den sammen fra den ene langside.
Skær rullen ud i 12 stykker og stil dem med skærefladen opad på en bagplade med papir. Tryk sneglene let flade med håndfladen og dæk med det rene klæde. Lad sneglene efterhæve i 15 minutter.
Pensl sneglene med mælken og bag dem midt i ovnen i 25-30 minutter, eller til de er gyldne og gennembagte.
Lad sneglene køle af på en rist.

Variation: der kan bruges andre nødder end valnødder. Hvis du er vild med lakrids, kan du lave en version med stødt anis i dejen og lakridspulver i fyldet - erstat blot kardemomme og kanel med tilsvarende mængder af det ønskede krydderi.

Velbekomme!

Yum!

The English Corner

Recipe:

Energy reserves are currently insufficient to provide a translation - Google translate may be your friend...
(½ dl = 50 ml, dadler = dates)

Variation:

Bon appétit!

fredag den 27. april 2012

Nøddesmør


Jeg er ikke særligt vild med jordnøddesmør, men mindes med længsel det lækre mandelsmør jeg fik i Frankrig for år tilbage. Hvor svært kan det være at lave? Jeg synes altid jeg skal passe gevaldig på når jeg f.eks. laver mandelmel til brug i en kage - det går lynhurtigt i minihakkeren fra løst og melet til en grynet masse der begynder at klumpe sammen. Så nu hvor jeg har fået ny motor på stavblenderen, og haft god succes med majonæsen på samme, har jeg endelig fået taget mig sammen til at lave eget nøddesmør.

homemade nut-butter

Mit nøddesmør er lavet på mandler, men fremgangsmåden kan bruges på alle former for nødder. Ja, hvis du bruger sesamfrø ender du såmænd med hjemmelavet tahin. I denne omgang gik jeg den søde vej og kom lidt mørk skovhonning i, men det ville klart også egne sig til et drys havsalt og et skud rosmarin.

Opskrift:

200 g nødder (mandler, hasselnødder, cashew, osv.)
1 stor spsk mørk skovhonning (til vegansk version bruges mørk agave- eller ahornsirup)

Skyl eventuelt nødderne, hvis de er lidt støvede. Bred dem ud i et lag i en bradepande og bag ved 150° midt i ovnen til de begynder at lugte dejligt ristede.
Tag nødderne ud og lad dem køle helt af på et rent klæde.
Mal dem i køkkenmaskinen eller en minihakker. Jeg bruger den minihakker der følger med min stavblender og maler portionen her ad to omgange. Hvis du bruger en køkkenmaskine, skal du skrabe siderne et par gange undervejs. Blend nødderne til de bliver til et glat og smidigt smør - det tager kun få minutter i en minihakker. Først får du mel, så begynder det at klumpe sammen og til sidst bliver det glat og blød.
Skrab smørret ud i en skål og smag til med honningen.
Kommes på et glas med tætsluttende låg.

Variation: nøddesmørret kan også laves på rå nødder og skal i så fald opbevares på køl og spises indenfor et par uger. Hvis du gerne vil have et mindre groft smør kan du smutte nødderne inden brug.

Velbekomme!


homemade nut-butter


The English Corner

I finally got around to making my own nut butter. Making this is so ridiculously simple I am slightly amazed it has taken me this long to get around to it. I don't really like peanut butter, but have fond memories of a delicious almond butter they had in France, so this is something I will be trying out more versions of in the future. This time I used almonds and sweetened a little with a dark forest honey, but I can easily imagine a savoury variety with a touch of sea salt and a hint of rosemary.

Recipe:

200 g nuts (almonds, hazelnuts, cashews, etc.)
1 large tbsp dark honey (for a vegan version use dark agave or maple sirup)

Rinse the nuts if they are dusty. Spread out in one layer in a roasting pan and bake in the middle of the oven at 150° C, until you can smell them roasting.
Remove from the oven and allow to cool completely on a clean tea towel.
I ground mine in two batches in the small processor that comes with my immersion blender. If you use a kitchen machine, be sure to scrape down the sides a few times as you go. Blend the nuts until they make a smooth and soft butter - they will turn to meal first, then start lumping and finally turn into a soft butter. The process only takes a few minutes in my small processor.
Scrape the nut butter into a bowl and mix in honey to taste.
Keep the nut butter in a glass with a tight lid.

Variation: you can make a similar nut butter using raw nuts, and store it in the fridge. If you want a smoother butter, you can remove the skins on the nuts before processing.

Bon appétit!

torsdag den 16. februar 2012

Andebryst med granatæble-valnøddesauce


Her kommer en moderniseret klassiker, baseret på den traditionelle iranske ret faisinjân - and i en sauce af valnødder og granatæblesirup.

duck faisinjân

Udgaven her, der kan laves på lige under en time, blev udtænkt til en af husets meget sjældne middage for to. Her kommer dog en opskrift til 4 personer - så kan du invitere et par venner til at spise med.
Hvis du vil lave hele middagen som den vises her, skal du begynde med at sætte basmatiris over og koge dem til løse ris. Kort før anretning knuser du lidt safran, rører det ud i en spiseskefuld varmt vand og drypper det 3-4 steder i den færdige ris. Lad risen trække 1-2 minutter og rør så forsigtigt i den med et par gafler. Bønnerne dampes i lidt olie og en lille sjat vand og krydres med havsalt og friskkværnet sort peber.

Opskrift:

2 andebryster
groft salt
friskkværnet sort peber

sauce:
1 stort løg
2 fed hvidløg
2-3 spsk andefedt
100 g valnødder
2 spsk koncentreret granatæblepuré*
1 dl rødvin (eller fjerkræfond)
1 dl fjerkræfond
½ tsk groft salt
friskkværnet sort peber
sukker efter smag (1-4 tsk)

Rids skindet på andebrysterne og gnid med salt og peber.
Varm en pande og steg bryststykkerne med skindsiden nedad i 3-5 minutter ved god varme, så skindet bliver gyldent. Vend og steg kødsiden så den forsegles. Skru ned for blusset og lad bryststykkerne stege ved middel til lav varme i 15-20 minutter, og vend dem et par gange undervejs. Pak de stegte bryststykker i alufolie, fold et viskestykke omkring og lad dem hvile i 15-20 minutter
Til saucen pilles løg og hvidløg og skæres i små tern.
Varm fedtstof i bunden af en gryde og steg løg og hvidløg klare.
Hak valnødderne groft og kom dem ved. Steg under omrøring indtil både løg og valnødder bliver gyldne.
Hæld granatæblepuré og rødvin ved og kog det ind. Tilsæt så fond og lad saucen simre under låg i 10-15 minutter. Tilsæt eventuelt lidt kogende vand undervejs hvis saucen bliver for tyk.
Smag saucen til med sukker - den skal være både syrlig og sødmefyldt.
Skær kødet i skiver på skrå og anret på en bund af saucen. Server safranris til og eventuelt dampede bønner eller en spinat-yoghurtsalat.

* Fås hos iranske købmænd eller grønthandlere.

Variation: jeg kommer til tider en smule allehånde i saucen. Har du hverken vin eller fond i huset kan rent vand fra hanen også bruges. Du kan lave en tilsvarende ret med andre former for fjerkræ, f.eks. vagtler eller fasan.

Velbekomme!


duck faisinjân


The English Corner

Recipe:
This is a modernised version of the traditional persian dish faisinjân - duck in a pomegranate and walnut sauce. English translation will be coming when I have more energy, until then you can try Google translate.


Variation:

duck faisinjân

Bon appétit!

tirsdag den 14. februar 2012

Scones med chokolade og mandler


Der loves forår på vej. Rigtigt forår med frostfri dage, og det tør da også derude. I mellemtiden sidder jeg herinde med en forårsforkølelse og skutter mig. Har du det lidt ligesådan er det måske en idé at lave en portion scones at varme dig ved. De her, med chokolade og mandler, luner både i krop og sjæl.

chocolate and almond scones

De smager skønt til en kop te og tager højst 45 minutter at lave fra du tænder ovnen. Her kommer en opskrift der giver 12 små scones. Jeg stak mine ud som blomster - alt hvad der lugter lidt af forår og solskinsvejr er højt skattet i øjeblikket. Er du den romantiske type, passer det måske bedre med hjerter i dag, og ellers stik ud i den klassiske cirkelform.

Opskrift:

150 fint speltmel + ekstra til udstikning
1 tsk bagepulver (4g)
1 nip fint salt
2 spsk rørsukkermelis
korn af ½ vaniljestang
75 g mælkefri margarine
1 æg
¾ dl mandelmælk (eller lignende)
50 g chokolade
1 håndfuld mandler

Tænd ovnen på 225°.
Sigt mel, bagepulver og salt sammen i en skål. Hvis du har en røremaskine så kom det i dennes skål.
Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland med sukkeret. Rør det i melet.
Vej margarinen af, skær den i tern og kom den i skålen. Kør fedtstoffet ind i melet ved middel hastighed, eller gnid det ind mellem håndfladerne.
Slå ægget ud i en lille skål, kom mælken ved og pisk det let sammen med en gaffel.
Hæld det meste af æggeblandingen i dejen under omrøring, så den samler sig. Gem det sidste æg til pensling.
Hak chokolade og mandler groft og vend det i dejen.
Drys godt med mel på bordet og vend dejen ud. Klap den flad, cirka 2 cm tyk, og stik ud til scones.
Læg dine scones på en plade med bagepapir og pensl med resten af æggeblandingen. Bag dem straks midt i den varme ovn i cirka 12 minutter, eller til de er flot gyldne.
Serveres lune. 

Variation: du kan selvfølgelig bruge andre nødder i stedet. Prøv eventuelt at komme et lille drys chili i dejen, eller skift vaniljen ud med kardemomme. 

Velbekomme!


choco-almond scones


The English Corner

Recipe:
Coming soon - in the meantime try google translate, or one of the many other recipes for scones out there on the net.


Variation:

Bon appétit!

mandag den 26. december 2011

Rester af juleand


Så blev det anden juledag og de sidste rester af juleaftens andesteg gav den i en dejlig sprød salat, tilpas let og frisk ovenpå flere dages orgie i fed, sød og overdrevent proteinrig mad. De balsamico- og honningglaserede valnødder giver et godt samspil med kødet og det friske æble.

yule salad with duck

En egentlig opskrift har jeg ikke, men du kan finde anvisning (på engelsk) på hvordan salaten laves, ved at klikke gennem billedet til Flickr.

Velbekomme!



The English Corner

The remains of our Yule roast - a lovely free range duck - were used up in this delicious salad full of contrasting flavours and textures. Find instruction on how to make it by clicking through the image to Flickr.

Bon appétit!

fredag den 2. december 2011

Julemandler


Jeg har eksperimenteret med hjemmelavede chokolade-overtrukne mandler med smag. Det tager lidt tid at overtrække alle de ristede mandler, men ellers er det uhyre simpelt at lave en ordentlig portion af de lækre nødder.

yule almonds

De er et rigtig godt alternativ til konfekt med marcipan eller tørrede frugter, og dejlig voksenslik her op til jul. Mandlerne passer godt både til varme drikke og til et glas brændevin, og versionen med anis er et kæmpe hit.

Opskrift:

300 g mandler
200 g mørk chokolade 60-65%

krydring
1 dl flormelis
1 spsk anisfrø
1 spsk espresso kaffebønner

Tænd ovnen på 175°
Bred mandlerne ud i ét lag på en bageplade og rist dem midt i ovnen i omkring 10 minutter. Hold øje med dem, så de ikke får for meget.
Dæk en bakke med et rent klæde, bred de ristede mandler ud på klædet og lad dem køle af.
Smelt chokoladen over vandbad og overtræk mandlerne - kom dem i chokoladen og fisk dem op med to gafler. Læg de overtrukne mandler på bagepapir og lad chokoladen størkne.
Sigt flormelis og fordel det i to skåle.
Stød anisfrøene i en morter og bland i den ene skål. Kværn espresso-bønnerne meget fint på en kaffemølle og bland i den anden skål.
Kom halvdelen af mandlerne i hver skål og vend godt rundt til de er dækket af sukkeret.
Opbevar mandlerne på lukkede glas. 

Variation: eksperimenter frit med andre smagsgivere efter devisen 1 spiseskefuld krydderi og ½ dl flormelis til 150 chokolademandler. Er du til det søde kan du også lave en version med lys chokolade.

Velbekomme!


julemandler mosaik


The English Corner

Delicious chocolate covered roasted almonds with a dusting of aromatic powdered sugar. The aniseed version is a big hit - try them with a glass of bittersweet Yule ale or mulled cider.

Recipe: 

300 g almonds
200 g dark chocolate 60-65%

krydring
100 ml icing sugar
1 tbsp aniseed
1 tbsp espresso coffee beans

Heat the oven to 175° C.
Spread the almond in one layer on a baking tray and roast in the middle of the oven for about 10 minutes until toasty but not burnt - keep an eye on them all the while.
Spread the almonds on a clean kitchen towel and leave to cool down.
Chop the chocolate and melt over a bain marie. Coat the cold almonds by dropping them in the chocolate, turning well, and removing with a couple of forks. Set the almonds on parchment paper until the chocolate firms up.
Sift the icing sugar and divide between two bowls.
Grind the aniseed and mix into one bowl, then grind the coffee beans very finely and mix into the other bowl.
Place half the firmed chocolate almonds in either bowl and toss well. until coated with sugar.
Keep the almonds in tightly closed jars.

Variation: you can experiment freely with flavouring using the formula of 1 tablespoon spice to 50 ml icing sugar for each 150 g almonds. If you like things sweet you can do a milk choclate version as well.

Bon appétit!

lørdag den 5. november 2011

Eftermiddagsglæder


November er her og mange madbloggere begynder så småt at tænke på juleforberedelser. Men inden det store ræs sætter ind med juledekorationer, gavekøb og julemagasiner allevegne, og inden jeg begynder at tro jeg skal have travlt for at kunne være med, så vil jeg glæde mig over efteråret med noget så simpelt som et stykke kage og en god kop te.

equinox

Skulle du også trænge til en pause, kan du jo bage denne valnøddekage med appelsin og allehånde. Den smager dejligt af efterår.

Opskrift: 

75 g mælkefri margarine
75 g rørsukkermelis
125 g lys sirup
2 æg
175 g fint speltmel
1 tsk bagepulver
½ tsk allehånde
100 g malede valnødder
fintrevet skal af 1 økologisk appelsin
¾ dl saft fra appelsinen 

Tænd oven på 185°.
Rør margarine, sukker og sirup lyst og blødt.
Pisk æggene i ét ad gangen.
Sigt mel, bagepulver og allehånde sammen og bland de malede valnødder og appelsinskal i.
Rør skiftevis el og appelsinsaft i dejen til du har en jævn dej.
Smør en 24 cm kageform og for bunden med et stykke bagepapir. Kom dejen i.
Bag kagen midt i ovnen i cirka 35 minutter til den er netop gennembagt – en tandstik stukket ned midt i kagen skal komme op uden dej.
Lad kagen køle i formen i 5 minutter til den slipper siderne og vend den så ud på et fad.

Variation: du kan erstatte 75 g af melet med boghvedemel. Prøv også at krydre med 1 tsk revet frisk ingefær, eller 2 tsk kanel.

Velbekomme!


walnut cake with orange and allspice


The English Corner

November is here and People are slowly gearing up to the hectic Yule preparations. Why not take time off to enjoy the lovely autumn with an afternoon treat of this seasonal walnut cake with orange and allspice, accompanied by a good cup of tea.

Recipe:

75 g dairyfree margarine
75 g sugar
125 g golden syrup
2 eggs
175 g fine spelt flour (or wheat)
1 tsp baking powder
1 tsp allspice
100 g ground walnuts
finely grated rind of 1 organic orange
75 ml freshly squeezed juice from said orange

Heat the oven to 185° C.
Beat margarine, sugar and syrup until smooth.
Add one egg at a time, beating well.
Sift the flour, baking powder and allspice together, and mix with walnuts and orange rind.
Stir the flour and orange juice into the batter, alternating between the two, until you have a smooth dough.
Grease a 24 cm cake tin and line the bottom with parchment. Pour in the dough.
Bake the cake in the middle of the oven for 35 minutes or until done - a wooden skewer or toothpick inserted into the middle of the cake should come out clean.
Let the cake cool in the tin for 5 minutes until it lets go the sides, then turn out onto a platter.

Variation: you can substitute buckwheat flour for 75 g of regular flour. Also try flavouring the cake with 1 tsp grated fresh ginger, or 2 tsp cinnamon.

Bon appétit!

søndag den 4. september 2011

Fødselsdagskringle


Torsdag var der fødselsdag her i huset, så i går blev der bagt kringle for at fejre den unge dame.

birthday kringle

Opskriften er baseret på Frk. Jensens og så tilpasset familien og lejligheden. Der er fyld af marcipanremonce og drys af mandler og sukker på toppen. Opskriften her giver to stænger, eller en stor krans/kringle, hvis du kan få plads på din bageplade.

Opskrift:

dej:
300 g fint speltmel
1 tsk friskstødt kardemomme
150 g mælkefri margarine
¾ dl mandelmælk
20 g økologisk gær
2 æg af mindre størrelse
1 spsk sukker


fyld:
100 g marcipan
100 g mælkefri margarine
4 spsk sukker


pynt:
sammenpisket æg til pensling
30 g mandelsplitter
2 spsk sukker



Bland mel og kardemomme. Gnid fedtstoffet i.
Lun mandelmælken og rør gæren ud i den. Rør sammen med æg og sukker og kom det i melet.
Rør dejen sammen og slå den i fadet til den bliver blank og glat. Den er meget blød, men der skal ikke ekstra mel i - slå blot dejen til den samler sig og bliver blank og fedtet på overfladen.
Dæk fadet til og lad dejen hæve lunt i 30-45 minutter.
Rør fyldet sammen med en gaffel.
Tænd ovnen på 225°.
Del dejen i to og rul hver del ud i bagepladens længde og cirka 25 centimeters bredde.
Kom fyldet på i to rækker på hver side af midten. Fold enderne op over fyldet og derefter siderne indover så de netop overlapper på midten.
Læg stængerne på bagepapirklædt bageplade, dæk med et rent klæde og lad dem efterhæve i 15 minutter.
Pensl stængerne med æg og drys med mandelsplitter og sukker.
Sæt bagepladen i ovnen lige under midten, luk lågen og skru straks ned til 200°. Lad stængerne bage i 20-25 minutter, eller til de er flot gyldne.
Lad dem køle lidt ned på en rist og server kringlen lun.

birthday kringle

Variation: der kan bruges andre nødder i stedet for mandler, og du kan udelade marcipanen og komme traditionel remonce med rosiner eller korender i.

Velbekomme!



The English Corner

We are moving into birthday season in this house, and yesterday I made this autumn's first birthday cake - a traditional kringle with marzipan filling.

birthday kringle

Recipe: may be available in English soon. Until then use the translate widget in the sidebar.

birthday kringle


Variation:

Bon appétit!

fredag den 29. juli 2011

Restemad - salat med kylling

Lidt sommerlig inspiration til brug af kylling. Vi er alle mest til lårkød her i huset når vi spiser ovnstegt kylling, så der er brystkød til en dejlig salat næste dag.

salad from leftover chicken

Med to hele kyllingebryster er der rigeligt salat til at mætte 4-6 personer, og skal den strække længere kan der tilsættes 2 dl kogte butterbeans, kogte kartofler i skiver, eller en topping af hakkede hårdkogte æg. Begynd måltidet med ½ avocado til hver og giv godt grovbrød til salaten. Ost til dessert, eller en friskbagt clafoutis på f.eks. blåbær eller modne Reine Claude blommer giver mad nok til 6-8.

Opskrift:

1 hoved frisésalat
2 stk tilberedt kyllingebryst
3-4 modne tomater
½ rødløg
½ tsk flagesalt
friskkværnet peber
1 håndfuld nødder eller kerner

marinade af fransk sennep, hvidvinseddike og god olie


Skyl salaten grundigt og slyng den fri for vand. Riv bladene i mindre stykker og fordel dem på et stort fad.
Skær kyllingekødet i mindre stykker og fordel dem over salaten.
Skyl tomaterne og pil rødløget. Skær begge dele i tynde både og fordel dem på fadet.
Drys salt og peber over salaten.
Pisk marinaden sammen og hæld den over. Pynt med for eksempel græskarkerner eller ristede pinjekerner.

Variation: jeg kom græskarkerner på min salat, men ristede pinjekerne er også godt. En sensommerversion kan laves med hakkede valnødder og tynde skiver æble i stedet for tomat.

Velbekomme!

another nice meal

The English Corner

Denmark is experiencing an entire movement centered around limiting the waste of food, so I'm posting leftover-recipes as inspiration to those interested. This filling summery salad uses a couple of chicken breasts left over from a roast. If you serve halved avocados as starters and finish off the meal with cheeses or a fresh baked berry clafoutis, you have a delicious meal for 6-8 persons, depending on how hungry everyone is.

Recipe:

1 head of frisé salad
2 pieces cooked chicken breast
3-4 ripe tomatoes
½ red onion
½ tsp salt flakes
freshly ground pepper
1 handful nuts or seeds

dressing from French mustard, vinaigre and a good virgin oil


Thoroughly rinse the salad and drain away the water. Break the leaves into smaller pieces and place on a large platter.
Cut the chicken into smaller pieces and distribute on top.
Rinse tomatoes and peel the onion. Cut both into thin wedges and add to the salad.
Season with salt and pepper, whisk the dressing together and pour it over the top.
Top the salad with nuts or seeds, and serve with a good wholegrain bread.

Variation: I used pumpkin seeds in my salad, but roasted pine kernels would be great too. You can make an August or September version of this with chopped walnuts and using apples instead of tomatoes. If you want the salad to be more filling, or prefer a vegetarian version, you can include slices of cooked potato and/or a few handfuls of cold, cooked butterbeans.

Bon appétit!

søndag den 15. maj 2011

Mandelkage med citron

En gang i marts, hvor jeg skulle møde en veninde til frokost inde i byen, magede vores elendige busforbindelser det så snildt at jeg kom i temmelig god tid. Og så kom jeg liiiige til at gå ind i Kunst & Køkkentøj - ups! Heldigvis havde de præcis sådan en kageform som jeg har manglet længe, og så kunne jeg jo købe den og gå igen.

new cake tin

Formen er siden blevet brugt flittigt, både til at lege videre med min opskrift på boghvedekage, og til at eksperimentere med en mandelkage. Mandelkage-opskriften er nu helt på plads, så den får du idag.

Opskrift:

75 g mælkefri margarine
kornene af 1 vaniljestang
25 g sukker
175 g lys sirup
2 æg
75 g mandler
175 g fint sigtet speltmel
1 tsk bagepulver
fintrevet skal af ½ økologisk citron
¾ dl mandelmælk


Tænd ovnen på 180°
Rør fedtstof, sukker, vanilje og sirup lyst og skummende.
Pisk æggene i et ad gangen.
Mal mandlerne i en minihakker, eller hak dem meget fint med en kniv.
Sigt mel og bagepulver sammen og vend mandler og citronskal i.
Rør skiftevis melblanding og mandelmælk i dejen til alt er jævnt.
Smør en rund kageform, ca. 24 cm i diameter, og fyld dejen i.
Bag midt i ovnen i 30-40 minutter til kagen er gennembagt i midten.
Lad kagen køle 5-10 minutter i formen før den vendes ud på et fad.

almond cake with lemon

Mandelkagen smager godt som den er, men du kan også pynte med et drys flormelis og lidt blomsterblade på toppen, eller give den en omgang citronglasur.

glasur:
100 g mælkefri margarine (eller smør)
2 dl flormelis
1 spsk rørsukkersirup
saft af ½-1 citron


Rør margarine, sukker og sirup til det er lyst og cremet.
Rør citronsaft i lidt ad gangen til glasuren har den rette syrlighed.
Smør glasuren ud over den helt afkølede kage – det er lettest hvis den er meget blød.
Her har jeg bare lagt en uformelig klat på toppen - en sprøjtepose med stjernetylle ville have pyntet gevaldigt:
almond cake with lemon

Variation: kagen kan laves med andre nødder, f.eks. revet kokosnød og kokosmælk. Prøv den også med appelsin eller lime i stedet for citron. Hvis du ikke har sirup, kan du lave kagen med honning, eller bruge 175 g sukker i alt.

Velbekomme!



The English Corner

Recipe:

75 g butter
1 tsp vanilla extract, or grains from 1 vanilla pod
25 g sugar
175 g golden syrup (e.g. Lyle’s Golden Syrup)
2 eggs
75 g almonds
175 g quality wheat flour
1 tsp baking powder
grated rind of ½ organic lemon
75 ml almond milk, or use regular milk


Heat the oven to 185° C.
In a bowl whisk together the butter, sugar, vanilla and syrup until pale and frothy.
Whisk the eggs into the batter one at a time.
Grind the almonds to almond-meal.
Sift the flour and baking powder into a bowl and mix with the almond meal and lemon rind.
Alternately stir the flour and the almond milk into the batter until everything is smoothly mixed.
Grease a baking tin (a round one with a 24 cm diameter is good) and pour in the batter.
Bake in the middle of the oven for 35-40 minutes, depending on your oven. Check that the cake is done by inserting a wooden skewer into the middle of the cake – if it comes out dry, the cake is done. If there is batter attached give the cake a little longer.
Let the cake cool in the tin for 5-10 minutes before turning it out onto a serving platter.
You can decorate the cake by sifting icing sugar over the top, and sprinkling with fresh rose petals. Or you can cover the cake in icing.

icing:
100 g dairyfree margarine (or soft butter)
200 ml icing sugar
1 tbsp syrup
fresh juice of ½-1 lemon


Mix the butter with icing sugar and syrup in a bowl. Stir in lemon juice until you have a balanced sweet and tart taste. Spread the icing over the completely cooled cake using a spatula.

Variation: you can use other nuts, e.g. dessicated coconut and coconut milk. You can also try it with orange or lime, rind and juice, in place of lemon. You can replace the syrup with honey, or use a total of 175 g sugar in its stead.

Bon appétit!

torsdag den 21. april 2011

Ristet mysli til en god start

Jeg er ved at køre træt i morgenmaden - lidt for meget af det samme hele tiden får mig til at miste interessen. Derfor besluttede jeg mig i går for at prøve at lave en ristet mysli - sådan noget amerikanerne kalder granola.

toasted muesli

Det smager dejligt med mandelmælk og mætter en del. Min udgave har godt med nødder og en del tørret frugt, men der er frit slag - ret bare til efter egen smag. Jeg giver nogle forslag nederst på andre gryn, kerner, nødder og frugter du kan prøve dig frem med.

Opskrift:

5 dl grovvalsede havregryn
2½ dl finvalsede havregryn
1 dl knækket boghvede
1 dl solsikkekerner
2½ dl blandede mandler og valnødder
½ dl vand
½ dl honning eller sirup
½ dl olie
2 spsk ægte farin
1 tsk fint salt
korn af 1 stang vanilje

12-15 tørrede abrikoser
2 dl tørrede tranebær
1 dl rosiner


Tænd ovnen på 150° varmluft

Bland gryn og kerner i en stor skål. Hak nødderne groft og rør dem i.
Rør vand, honning, olie og farin sammen med krydderier og kom det i skålen. Bland godt.
Bred blandingen ud på 2 bageplader beklædt med bagepapir.
Rist i ovnen i 15 minutter. Rør rundt i blandingen og skift eventuelt rundt på de to plader, hvis din ovn varmer lidt ujævnt. Rist videre i 10 minutter. Rør rundt og tjek om det er færdigt – myslien skal være gylden og sprød overalt. Giv den eventuelt 10 minutter mere hvis den har brug for det, det afhænger meget af ovnen.
Mens myslien bager hakkes de tørrede abrikoser groft og blandes med de øvrige frugter
Bland de tørrede frugter i den færdige mysli - del eventuelt i to portioner, så er det lettere at blande. Bred tyndt ud på bakker eller plader og lad den afkøle helt.

toasted muesli

Opbevar på lufttætte glas eller dåser.

Variation: prøv dig frem med andre gryn - byg, hirse, spelt, valset rug, osv. Du kan også variere de nødder og kerner du bruger - hasselnødder, pinjekerner, græskarkerner, cashewnødder, sesamfrø, hørfrø, kokosflager, osv. De tørrede frugter kan være dadler, figner, æble, kirsebær, blåbær, osv. Hvis du har en meget sød tand, eller ikke bryder dig om honning, kan du erstatte den med sirup - brug en god økologisk rørsukkersirup. Myslien kan krydres med kanel eller kardemomme i stedet for vanilje.

Spis din ristede mysli med mandelmælk (og andre slags mælk), eller på surmælksprodukter, måske med en klat æblemos eller rabarberkompot.

toasted muesli

Velbekomme!



The English Corner

Is still being neglected - for the Recipe: Google Translate is your friend.



Variation:

Bon appétit!

onsdag den 9. marts 2011

Maltstykker - et eksperiment

Den canadiske udvekslingsstuderende vi er kontaktfamilje for har vilde drømme om nogle lækre boller med tørret frugt og nødder, som hun havde fået da hun var på ferie i Norge i efteråret. Efter at have hørt bollerne prist til skyerne gentagne gange, aftalte vi at holde en bagedag sammen og udvikle en opskrift, så hun kan lave sine egne.

fruit and nut studded malt-buns

Bageriet bollerne var fra er så venlige at opgive hvad der er i deres bagværk og så er det bare at justere efter egen smag, og trække på bageerfaringerne så mængder og metode kan komme på plads. Resultatet ses ovenfor, og opskriften kommer her - der bliver 16 store stykker.

Opskrift:

25 g gær
4 dl lunkent vand
1 dl (soja)yoghurt naturel
250 sigtet rugmel
1 tsk salt
1 dl maltsirup
ca. 500 g fint speltmel
3 dl nødder (f.eks. hassel og valnød)
1 dl tørrede tranebær
10 tørrede abrikoser
eventuelt 2 tørrede æbleringe (jeg havde ikke nogen)

½ dl (soja)mælk til pensling
1 spsk grovvalsede havregryn til drys


Rør gæren ud i vand og yoghurt i en stor skål eller et dejfad.
Tilsæt rugmel, salt og maltsirup og rør godt sammen.
Rør speltmel i lidt efter lidt. Vend dejen ud på et meldrysset bord så snart den er sammenhængende og ælt den igennem. Dejen skal være blød og elastisk, og forblive let klistret.
Rist nødderne på en bageplade midt i ovnen ved 150° til der lugter godt i køkkenet, afkøl let og hak dem groft.
Skær abrikoserne i 4-5 skiver hver og eventuelle æbleringe i små tern.
Tryk dejen ud på bordet og kom nødder og frugt på. Ælt det ind i dejen.

fruit and nut studded malt-buns

Kom dejen i en skål, dæk med et klæde og lad den hæve lunt i 1 time, til den får dobbelt størrelse.
Tænd ovnen på 250°
Vend dejen ud på bordet og skær den i 16 dele. Læg stykkerne på bageplader med bagepapir, dæk med et klæde og lad dem efterhæve lunt i ½ time.
Pensl stykkerne med (soja)mælk og drys med lidt grovvalsede havregryn.

fruit and nut studded malt-buns fruit and nut studded malt-buns

Bag dem midt i ovnen i 15-20 minutter afhængig af din ovn. De skal være gyldne og med god skorpe.
Afkøles på rist.

Maltstykkerne passer rigtig godt til en tør ost som Emmentaler eller Manchego, eller karakterfulde oste som blå ost, gede-brie og flødeost med hvidløg og urter. Prøv dem også med smør og en god marmelade - f.eks. mirabelle-blommemarmelade fra St. Dalfour.

Variation: brug eventuelt andre nødder eller tørrede frugter i dejen - det norske bageri brugte rosiner i stedet for tranebær. Du kan også komme lidt krydderier i dejen, f.eks. ½ tsk revet muskatnød, eller lidt kardemomme.

Velbekomme!



The English Corner

Recipe: in English will be up eventually. In the meantime Google Translate is your friend.



Variation:

Bon appétit!

søndag den 16. januar 2011

Chokolade-dadelkage, et eksperiment

Jeg eksperimenterer med at få lavet en opskrift på en tæt chokolade-dadelkage med masser af valnødder og græskarkerner. Jeg har et ret klart billede af hvad det er jeg gerne vil lave, men mangler erfaring med kagedejs-eksperimenter - det er ikke så ligetil at regne ud hvad forholdet mellem mel, sukker og æg skal være for at få det ønskede resultat.

choco-date-brownie
skær ikke i kagen før den er helt kold - her ses resultatet af min utålmodighed

Dagens eksperiment gav en meget lækker, brownie-agtig kage. Konsistensen er ret tæt på det ønskede, men smagen lidt for frugt-agtig - måske en version uden citronskal og abrikoser, men med syrlige lyse rosiner i stedet, ville være tættere på det jeg sigter efter. De som ikke har min fikse idé om et helt bestemt udfald, kan nyde den lille tætpakkede konfekt-agtige sag uforstyrret.

Opskrift:

115 g friske iranske dadler (udstenet vægt)
50 g tørrede abrikoser
50 g valnødder
50 g græskarkerner
fintstrimlet skal af ½ øko-citron
110 g fint speltmel
1½ tsk bagepulver
1 tsk allehånde
evt. marven fra ½ vaniljestang
2 spsk kakaopulver
1 dl olie (jeg brugte olivenolie)
75 g mørk chokolade
140 g ægte farin
2 spsk agavesirup
1 æg


Tænd ovnen på 180°

Hak dadler, abrikoser, valnødder og græskarkerner groft med en skarp kniv.
Sigt mel, bagepulver, krydderi og kakao sammen i en skål. Bland hakket frugt, nødder og strimlet citronskal i.

experimenting

Kom olie i en lille tykbundet gryde. Hak chokoladen fint og smelt den i olien ved lav varme. Olie og chokolade kan også smeltes sammen i en chokoladesmelter eller over vandbad. Når chokoladen er smeltet røres blandingen jævn. Lad den afkøle lidt.
Rør farin, sirup og æg sammen i en røreskål til det er fri for klumper – der skal ikke piskes. Rør derefter chokoladeblandingen i, lidt ad gangen.
Vend de tørre ingredienser i dejen med en skraber indtil alt melet er opsuget.

ready to bake

Hæld dejen i en smurt sandkageform og bag i ca. 25 minutter til kagen er gennembagt.
Lad kagen afkøle helt før den vendes ud og skæres i mindre tern eller tynde skiver.
Servere til en kop stærk kaffe eller te - det er heftige sager!

Variation: du kan erstatte valnødder og græskarkerner med pistacier og pinjekerner, og de tørrede abrikoser kan erstattes af syrlige lyse rosiner eller tørrede kirsebær. Udelad eventuelt allehånde, eller erstat med f.eks. kanel, kardemomme, eller rosenvand.

choco-date-brownie

Velbekomme!



The English Corner

First succesful results of my experiments with developing a dense chocolate-date cake recipe with walnuts and pumpkin seeds.

choco-date-brownie

This is an intense, almost brownie-like chocolate cake, studded with nuts and dried fruit. Serve in small squares to accompany an espresso or strong cup of black tea.

Recipe:

115 g fresh iranian dates (stones removed)
50 g dried apricots
50 g walnuts
50 g pumpkin seeds
finely grated rind of ½ organic lemon
110 g sifted spelt flour
1½ tsp baking powder
1 tsp allspice
optional, marrow of ½ vanilla pod
2 tbsp unsweetened cocoa powder
100 ml oil (I used olive oil)
75 g dark chocolate, 65% or more
140 g unrefined cane sugar (muscovado)
2 tbsp agave syrup
1 egg


Heat the oven to 180° C.

Chop the dried fruits and nuts with a sharp knife.
Sift together the flour, baking powder, spices and cocoa. Mix in a bowl with the chopped dates, apricots, walnuts, pumpkin seeds and grated lemon rind.
Melt the oil and chocolate in a small heavy-bottomed saucepan (or use a bain-marie) and stir it together. Allow to cool slightly.
In a mixing bowl stir the sugar, syrup and egg together until free from lumps - do not whisk! Stir in the choclate mix little by little until completely incorporated.
Fold the dry ingredients into the chocolate dough until all the flour has been moistened.
Grease a baking tin and fill with dough, smoothing the top with a spatula.
Bake for aproximately 25 minutes, or until a wooden toothpick comes out clean.
Let cool completely before de-moulding and cutting the cake.

Variation: you can substitute pistachios and pine nuts for the walnuts and pumpkin seeds, and yellow-green iranian raisins or dried cherries for the apricots. Try flavouring with e.g. cinnamon, cardamom or rose-water instead of allspice. Leave out the grated lemon rind if you don't like it.

Bon appétit!

tirsdag den 30. november 2010

Vegetarisk julegås

Vi skal have gås til julemiddagen i år - manden har været henne og sikre sig en kæmpefugl på den nærmeste gård. Samtidig får vi så også en vegetar til middag, så jeg har været i gang med at eksperimentere med vegetariske "kødretter" - altså en proteinrig ret med masser af umami-smag som vegetaren kan hygge sig med til rødkålen og kartoflerne.

vegetarisk julepaté

Jeg tror den er hjemme med den her terrine - blandede svampe, valnødder og quinoa. Jeg har eksperimenteret videre med en opskrift fra Vegetarisk vellyst - find dit grønne punkt, af Tina Scheftelowitz og Christine Bille Nielsen. Der er mad nok til 6 personer i opskriften, med mindre én af dem er min yngste datter, så er der nok kun mad til 4 - jeg måtte fjerne fadet fra bordet for at redde en rest til næste dag (og ovenstående foto).

Opskrift:

50 g valnødder
300 g løg
500 g blandede svampe
2 spsk olivenolie til stegning
1 spsk balsamico eddike
½ glas rødvin
3 dl kogt quinoa
2 spsk hakket bredbladet persille
½ tsk allehånde
¼ tsk kanel
1 knsp chili
2 tsk groft salt
friskkværnet sort peber
2 store æg
1 dl yoghurt naturel


Tænd ovnen på 180°
Hak valnødder groft og rist dem på en tør pande ved god varme til de begynder at blive gyldne. Ryst panden jævnligt undervejs. Kom valnødderne i en stor skål.
Pil løgene og hak dem fint.
Rens svampene og hak dem fint.
Steg løgene ved høj varme og under omrøring til de begynder at tage farve. Kom svampene ved og steg videre under jævnlig omrøring til de begynder at riste og dufte.
Kom løg og svampe i skålen og kog panden af med balsamico og rødvin. Hæld væden i skålen og tilsæt de øvrige ingredienser.
Rør farsen godt sammen med en ske. Steg eventuelt en lille frikadelle af farsen for at tjekke krydringen. Smag til.
Smør et ovnfast fad eller en patéform. Kom farsen i og glat overfladen.
Bag midt i ovnen i cirka 45 minutter, afhængig af tykkelse – patéen skal være fast ved et let tryk.
Server med syltet rødkål eller rødbedesalat, og kartofler eller groft brød.

Variation: du kan variere krydringen efter eget ønske. Vinen kan udelades eller erstattes af bouillon, Calvados (i mindre mængder), eller hvad du har ved hånden. Brug eventuelt soja-yoghurt hvis du vil undgå mælkeprodukter.

Velbekomme!



The English Corner

Recipe: in English may be forthcoming soon-ish.

Try Google Translate and leave a comment if there is something you can't make sense of.

Variation:
Bon appétit!

onsdag den 3. november 2010

Sellerisalat

Der er så mange dejlige friske rodfrugter at få for tiden, så det er bare med at finde ting at bruge dem til.

sellerisalat

I dag blev det en sprød og aromatisk salat af knoldselleri med æble og nødder. Opskriften rækker som tilbehør til 4 personer.

Opskrift:

½ knoldselleri
1 æble
1 citron
¼ tsk fint salt
friskkværnet sort peber
½ dl olivenolie
2 spsk hasselnødder
1 spsk hakket bredbladet persille
evt. 50 g fast ost, f.eks. Manchego


Variation: salaten kan laves med valnødder i stedet for hasselnødder. Salaten kan med fordel laves dagen i forvejen og opbevares på køl - vent blot med at tilsætte ostetern til kort tid inden serveringen, hvis du vil have dem med.

Rens knoldselleri og skær det i tynde stave.
Skyl æblet og fjern kernehuset. Skær æblet i små tern.
Kom selleri og æble i en skål, pres saften af citronen og dryp 1 spiseskefuld over salaten.
Pisk resten af citronsaften sammen med salt, peber og olivenolie.
Hak nødderne og persillen groft.
Skær osten i små tern, hvis du bruger det.
Vend det hele sammen i en skål og lad salaten trække køligt i ½ time.

Velbekomme!



The English Corner

Recipe: in English when I have a bit more time and energy. In the meantime try Google translate :)



Variation:
Bon appétit!

fredag den 15. oktober 2010

Skønne kastanjer

Så er det sæson for kastanjer, en rigtig dejlig oktober-nydelse vi må omkring flere gange om ugen i øjeblikket.

chestnuts

Jeg husker at have fået dem, bagt i ovnen på et lag groft salt, da jeg var barn. De smager dejligt sådan, men de bliver temmelig svære at pille og især den inderste hinde bliver hård og genstridig at have med at gøre. I år har vi så endelig prøvet en ny model, hvor kastanjerne bliver kogt i stedet for at komme i ovnen, og det er en stor succes. De smager om muligt endnu bedre end de bagte og så er de meget nemmere at pille, så nu er der kastanjer flere gange om ugen - bare 50 gram per person er en fin snack eller forret.

Opskrift:

250 g kastanjer
½ tsk groft salt


Snit et kryds i den flade side af kastanjerne og læg dem i bunden af en gryde i et enkelt lag.

autumn delights

Hæld vand i så det knap dækker - kastanjerne skal bare lige lette fra bunden - og kom salt ved.
Kom låg på gryden og bring den i kog. Skru ned på lavt blus og lad kastanjerne simre i 25-35 minutter alt efter størrelse.
Kom et foldet klæde i en skål, hæld vandet fra kastanjerne og læg dem i skålen. Server med smør og flagesalt.

autumn delights

Variation: du kan også pille alle kastanjerne selv og lave kastanjemos - purer dem med 1-1½ dl sødmælk eller mandelmælk og varm det igennem i en gryde. Pisk 20 gram smør (eller mælkefri margarine) i mosen og smag til med salt og peber, eller muskatnød.

autumn delights

Velbekomme!



The English Corner

It is chestnut season in Denmark and we are enjoying these deliciously aromatic and much too filling little parcels of autumn delight.

chestnuts

Just 50 grams per person is enough for a satisfying snack or entree. You can roast the chestnuts if you like, but we prefer to cook them in water - they are much easier to peel and don't end up dry and crumbly.

Recipe:

250 g chestnuts
½ tsp coarse salt


Make an X-shaped incision on the flat side of each chestnut with a sharp knife, and arrange in a single layer in a pot.
Pour in fresh cold water until the chestnuts begin to float free of the bottom, add the salt and cover with a lid. Bring the pot to boiling, reduce heat and allow the chestnuts to cook gently for 25-35 minutes depending on size.
Line a bowl with a clean cloth, drain the chestnuts and arrange in the bowl.
Serve with butter and finger-salt.

autumn delights

Variation: you can make a chestnut purée - peel the cooked chestnuts and puré with 100-150 ml whole milk or almond milk, heat in a pot and stir in 20 g butter (or dairyfree margarine). Season to taste with salt and pepper or nutmeg.

Bon appétit!