søndag den 6. juni 2010

Blognyt

Nu står mit rabarberbed som en stor grøn urskov, og jeg syntes det var på tide at skifte bloghovedet med de flotte rubinrøde rabarberknopper ud med noget mere sommerligt, så der er kommet kirsebær foroven i stedet. Jeg burde nok lave en mere gennemført grundform til bloghovederne, men indtil videre har jeg bare flikket et nyt sammen hver gang jeg syntes det gamle var blevet forældet. Det lyseblå felt med skrift virker måske en smule påklistret - jeg er i hvert fald lidt mindre tilfreds med denne udgave end med den sidste, men til gengæld er dette bloghoved ikke helt så dominerende.

kirsebær

Jeg arbejder i øjeblikket på at få lavet et index over de opskrifter jeg har lagt ud her, så det bliver snart muligt at klikke sig frem til dem via siden "Opskrift-index", som du finder i fanebladene under bloghovedet. Det bliver et index hvor opskrifterne er at finde både under navn, hoved-ingredienser, og eventuelt det køkken de stammer fra - f.eks. persisk, italiensk, eller indisk. Det skal nok gøre siden her mere brugbar; jeg savner i hvert fald at kunne finde mine opskrifter lidt lettere end ved at rode rundt i arkivet.

I den forgangne uge lå der en mail i min indbakke fra Jette Larsen på bolig og livsstilsbloggen Stick To Style, som havde brugt min opskrift på stegte krydrede grønsager med cashewnødder fra sidste sommer i et indlæg om at spise let og sundt - se det her.

I kun svagt blogrelateret nyt har jeg fået en lille hønsegård i et hjørne af haven, hvor der går (indtil videre) 4 små kyllinger rundt og hygger sig. De elsker mælkebøtter og skvalderkål og det har vi nok af, så de skulle gerne blive til store, flotte og produktive æglæggere i løbet af en 6 uger, og så kommer der nok gang i ægge-retterne her på bloggen.

summer

Kig forbi!

2 kommentarer:

  1. God ide med et opskrifts-index :-)

    Wow, fedt at din opskrift blev brugt på det site. Det smager nu også skønt ;-)

    SvarSlet
  2. Hej Malou :) Ja, sjovt at opleve bloggen indgå i et online miljø på den måde. Det er første gang - jeg tror ikke der er så meget gang i det danske blogland af én eller anden grund. Egentlig underligt når man tænker på, at DK er et af de lande i verden hvor flest husstande har computer og netadgang.
    Det bliver godt at få indexet på plads - mangler bare tid til at arbejde på det, så det er endnu kun halv-færdigt.

    SvarSlet