søndag den 22. april 2012

Majonæse / mayonnaise


Nu hvor hønsene igen lægger for fuld udblæsning, er det tid at finde alle de gode æggeopskrifter frem. Hvis du har en stavblender, er det uhyre nemt at lave sin egen majonæse og finde lige den smagskombination af olier og syre som man bedst kan lide.

making mayonnaise

Har du ikke selv flittige små høns i haven, så brug et frisklagt økologisk æg af dansk oprindelse. Jeg bruger hele ægget til denne majonæse, så står jeg ikke med et par hvider der ender med at ryge ud. Hvis du ikke er vild med olivenolie, skal du bare bruge en anden olie. Jeg synes majonæsen bliver bedst med olier der ikke dominerer for meget i smagen.

Opskrift:

125 ml vindruekerneolie
100 ml mild jomfru olivenolie (uden for megen bitterhed)
1 helt frisklagt æg af bedste kvalitet
1 spsk citronsaft eller eddike (æblecider, hvidvin, balsamico...)
lidt fint salt

tilsmagning:
1-2 tsk citronsaft eller eddike
1-2 dråber agavesirup
ekstra salt og evt. hvid peber

Kom ingredienserne til majonæsen i blenderglasset i ovennævnte rækkefølge. Sæt stavblenderen ned i glasset så den står på bunden. Tænd for blenderen og hold knappen nede mens du holder øje med glasset. Når indholdet begynder at emulgere, bliver lyst, u-gennemsigtigt og tykt, kan du bevæge blenderen langsomt op og ned i glasset til al olien er indarbejdet i majonæsen.
Smag majonæsen til som du ønsker. 

Variation: majonæsen kan bruges som den er, eller piftes op med knust hvidløg, hakkede friske krydderurter, eller lidt finthakkede kapers. Du kan også bruge den som base for f.eks. en hjemmelavet grov remoulade - mange rører blot op med en omgang hakkede pickles, men jeg kan godt lide at komme blancheret groftrevet gulerod, selleri og persillerod i sammen med et par finthakkede cornichoner, 1 tsk revet løg og ½ tsk karry.

Velbekomme!


making mayonnaise


The English Corner

Now that my hens are laying again it is time to bring out the good egg recipes. Here is my recipe for mayonnaise using an immersion blender. I like to use part grapeseed oil, part mild virgin olive oil in mine, but you can use any combination of oils as long as the taste is not too distinct and overpowering. I use a whole egg in my mayos, to avoid being left with a couple of egg whites that usually end up being thrown out.

Recipe:

125 ml grapeseed oil
100 ml mild virgin olive oil
1 tbsp lemon juice or vinegar (apple cider vinegar, white vinaigre, balsamic...)
1 freshly laid egg of best quality (guaranteed free from salmonella, or use at own risk!)
pinch salt

adjusting taste:
1-2 tsp lemon juice or vinegar
1-2 drops agave syrup
extra salt and a little white pepper to taste

Place the ingredients in the blender glass in the order given above. Place your immersion blender in the glass, letting it rest at the bottom. Run your blender continuously until an emulsion begins to form (the oil becomes pale and opaque), then move the blender slowly up and down while still running until all the oil has been incorporated.
Adjust the taste to you liking.

Variation: you can use the mayonnaise as is, or spice it up with crushed garlic, chopped fresh herbs, or some chopped capers. You can also use it as a base for salad sauces, or make my cold sauce to accompany fish by adding blanched grated carrot, celeriac and parsley root, together with a couple of chopped cornichons, 1 tsp grated onion and a little curry powder.

Bon appétit!

4 kommentarer:

  1. Ih det ser lækkert ud :D kan jeg godt bruge min rigtige blender til at lave det ? Har nemlig ikke en stavblender :)!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej anonyme. Du kan ikke umiddelbart bruge samme metode i en almindelig blender - hvis du kommer det hele i på en gang og bare kører, så skille majonæsen. Men hvis din blender har et påfyldningshul i låget, så du kan hælde noget i mens den kører, så kan du prøve at komme alt undtagen olien i, starte blenderen og så fylde olie i mens den kører - først drypvis, siden i en tynd stråle når det begynder at emulgere.
      God fornøjelse!

      Slet
  2. Av hvor smart!
    Min Bamix har da vist endda en skive, som man kan lave netop mayo og dressinger med... Må da hellere få prøvet det der i en rasende fart! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep, super smart - hvem kunne vide det var så let at lave sin egen luksusmajonæse?
      God fornøjelse! :)

      Slet