torsdag den 24. september 2009

Efterårsfornemmelser

Nu begynder træerne efterhånden at se lidt forblæste ud, og den grønne farve får stænk af gult, brunt og rødt. Jeg syntes den sommerlige header på min blog begyndte at se helt forkert ud, så jeg har lavet en ny der passer bedre til årstiden.

morgenmad

I år synes jeg det er svært at finde ud af, hvad man skal spise når årstiden skifter. Pludselig er det andre ting der hører sig til, og som man trænger til at fylde sig med - men hvad er det nu lige for nogle ting man har brug for i efteråret? Jeg synes især morgenmaden er svær lige nu - det er ikke først på dagen jeg er i mit mest kreative hjørne, og det eneste jeg kan komme på der hører den kolde tid til er grød, og det synes jeg alligevel ikke helt jeg er klar til endnu.

Alle idéer til hurtig og sæson-passende morgenmad modtages med kyshånd!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar