onsdag den 17. november 2010

Kødløs onsdag

Jeg er ret glad for grønsager og har indført en regel om, at der skal være mindst een grønsagsret på menuen hver dag, også når de andre laver maden (og kartofler gælder ikke!).

meatless wednesday

Når jeg selv står i køkkenet en tre gange om ugen bliver det tit til rene grønsagsretter - der er så mange lækre af slagsen at vælge imellem og utroligt mange måder at tilberede dem på. I dag blev det til en løgtærte med ovnbagte timian-honning tomater og lidt (soja)flødestuvet spinat.

meatless wednesday

Tidligere i dag var jeg inde på Sigfred's Kaffebar for at få en kop te og en speltbolle - dem med appelsin-ingefær og nødder smager rigtig skønt med deres hjemmelavede mirabellesyltetøj. Jeg blev så lige fristet til at tage et kig i boghandlen på vej ned i kafeen, så nu er der ny inspiration til familien når der skal laves grønsagsretter: Vegetarisk vellyst - find dit grønne punkt, af Tina Scheftelowitz og Christine Bille Nielsen. Den er smækfuld af dejlige opskrifter og rigtig flot at kigge i, med smukke billeder og masser af dejlig farvesprudlende grafik. Lige noget for mig og måske også for dig, hvis du er vild med grønsager. Jeg købte i hvert fald et eksemplar med hjem og familiemedlemmerne har allerede kigget i den med interesse, så jeg glæder mig til at smage nogle af de mange grønne sager snart.

God fornøjelse!



The English Corner

Meatless Wednesday today with onion quiche, oven roasted honey-thyme tomatoes and garlic braised spinach in soy-cream.

meatless wednesday

Bon appétit!

1 kommentar:

  1. Øj. Jeg elsker Sigfreds speltboller!! Den med spinat og mandler er genial :) dog er priserne på kaffe lidt pebrede..

    SvarSlet