lørdag den 18. december 2010

Vinter morgenmad

morgenmad

Endnu en variation over morgengrøden, denne her med æble og mandler - hvis du skulle trænge til inspiration her i den fortravlede tid, hvor hvemsomhelst kan have brug for et boost. Med en kop grøn te og et glas gulerods-appelsinsaft til skulle der være kræfter til at gå i gang med de mange lag tøj, sneen der skal skovles og skrivebordet der skal ryddes inden jul.

Opskriften er til én person.

Opskrift:

1 dl grovvalset havre
½ æble
1 lille håndfuld mandler
1 dl mandelmælk
1 dl vand
1 nip salt

agavesirup og kanel til servering


Kom havregrynene i en lille gryde.
Fjern kernehuset fra æblet og riv det groft eller skær det i små tern.
Hak mandlerne groft og kom dem i gryden sammen med æble, mandelmælk og vand.
Bring grøden i kog under omrøring og lad den småkoge i nogle minutter. Rør fra tid til anden.
Når du er tilfreds med grødens konsistens kan du komme saltet i og hælde grøden op i din yndlingsskål. Sød med agavesirup og drys med kanel.

Variation: du kan bruge andre slags sirup hvis du har lyst, eller komme kanelsukker på grøden. Kom eventuelt en smørklat i skålen, eller hæld en smule mandelmælk over grøden til sidst.

Velbekomme!



The English Corner

Recipe: in English will be available later.



Variation:
Bon appétit!

2 kommentarer:

  1. Det ser meget lækkert ud. Dejlig vintermorgenmad :-)

    SvarSlet
  2. Ja, det er rart med noget varmt og krydret der ligger godt i maven her i kulden! :)

    SvarSlet