mandag den 6. februar 2012

Persille-kuku


Det lyder måske lidt mærkeligt at kalde en ret for kuku, men sådan hedder den klassiske persiske æggekage. Den er tætpakket med fyld af grønt og nødder og krydret med urter og safran.

kookoo - persian herb frittata

Denne krydderurte-version er en forårsyndling, selvom jeg nok lige er en måned for tidligt på den. Køb de store bundter af frisk bladpersille man finder hos f.eks. tyrkiske grønthandlere og brug ½-2/3 af et bundt til opskriften her. Æggekagen smager godt både som varm og kold, og egner sig rigtig godt til skovtursmad. Ellers serveres kuku traditionelt som en del af en persisk middag, hvor der som minimum også er 1-2 risretter, en kødret, en yoghurtsalat og diverse friske og syltede urter.

Opskrift:

2 løg
et stort bundt persille
50 g valnødder
1 knsp chiliflager
½ tsk kanel
1 stort nip safrantråde
1 tsk groft salt
2 strøgne spsk fint speltmel (eller boghvedemel, hvis det skal være glutenfrit)
4-5 æg
olivenolie til stegning

Pil løgene, halver og skær i tynde skiver på langs.
Skyl persillen, fjern de grove stængler og giv den en tur i salatslyngen. Skær den groft.
Hak valnødderne groft.
Varm 2 spsk olie i en pande og tilsæt chiliflager.
Steg løgene til de bliver klare og kom så valnødder ved. Efter et par minutter tilsættes persillen og det steger med under omrøring til det falder sammen. Kom det hele i en skål.
Stød safran i en morter.
Kom krydderier og mel i skålen. Slå æggene ud i en lille skål og rør dem let sammen med en gaffel inden de kommes i urterne og det hele røres godt sammen.
Varm 1 spiseskefuld olie i panden og hæld æggemassen på. Bred den ud med bagsiden af en ske, så den fordeler sig jævnt. Steg æggekagen svag til middel varme til undersiden er gylden, cirka 15-20 minutter. Vend og steg endnu 10-15 minutter på den anden side, til den er gennembagt.
Server varm som tilbehør til persisk middag, eller brug den som frokostret med lidt godt brød, en tomatsalat og en skive feta til.

Variation: erstat eventuelt 1/3 af persillen med frisk koriander eller mynte. du kan også komme 1-2 spiseskefuld zereshk (tørrede sure bær der fås hos persiske købmænd) i æggekagen.

Velbekomme!


kookoo - persian herb frittata


The English Corner

A traditional Persian spring kookoo, packed with fresh herbs and walnuts, and flavoured with saffron and cinnamon. This recipe yields enough for 6 as a side dish, or you can use it for a packed lunch with some nice bread, a tomato salad and a slice of feta on the side.

Recipe:

2 onions
one large bunch parsley
50 g walnuts
1 small pinch chili flakes
½ tsp cinnamon
1 large pinch whole saffron
1 tsp coarse salt
2 level tbsp flour (use buckwheat for a glutenfree result)
4-5 eggs
olive oil for frying

Peel the onions, halve lengthwise and slice thinly.
Rinse the parsley, remove any coarse stalks and dry the leaves. Slice coarsely.
Chop the walnuts coarsely.
Heat 2 tablespoons oil in a pan and add the chili. When it sizzles, add the onions and fry for a couple of minutes until they become clear. Add the walnuts to the pan and keep frying for another couple of minutes, then add the parsley. Fry while stirring until the parsley wilts, then transfer to a bowl.
Crush the saffron in a small morter adn add to the bowl together with cinnamon, salt and flour.
In another bowl, quickly whisk together the eggs using a fork, then add them to the herb mixture. Stir everything together until well combined.
Heat a tablespoon oil in the pan and add the mixture. Flatten the top with the back of a spoon, and cook on a medium to low heat until the bottom is nice and golden, 15-20 minutes. Flip the kookoo over with the aid of a large lid and fry until both sides are nicely golden and the kookoo is done.
Divide the kookoo into 6 parts and serve on a plate to accompany a traditional Persian dinner.

Variation: you can substitute fresh corainder or mint for 1/3 of the parsley for a more aromatic version. Also try adding a tablespoon of zereshk - dried barberries - to the mixture before frying.

Bon appétit!

4 kommentarer:

  1. Ej, den ser super god ide. Den må jeg helt sikkert prøve. Kan man bare købe safrantråde i almindelige supermarkeder? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror ikke jeg har set safran i almindelige supermarkeder, men prøv hos grønthandleren. Ellers fås det vist også på apotek og hos materialisten. Jeg er så heldig at få leveret personligt fra Iran med mellemrum, men hvis du ikke kan få den fine iranske eller afghanske safran, så prøv evt. med den spanske. God fornøjelse!

      Slet
  2. This looks delicious, I'll have to try it.

    Also, hi! I'm not sure if you remember me, I'm Miri from LJ. I've been following your blogs over RSS for ages, but I recently got a blogger account and I'm adding people over GFC now and though I'd say hi ;) Hope you're doing well!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi Miri, of course I remember you - and recognise your polarbear too! So nice to see you here, I hope you are fine. :)

      Slet