Jeg har en del huller i mit kulinariske register og ét af dem handler om fisk. Jeg har aldrig rigtig fået lært at lave fisk, så jeg går som regel udenom fiskehandleren når jeg skal købe ind til middag. Jeg ved simpelthen for lidt om hvad jeg skal gøre ved fisken - hvordan smager de forskellige? hvad passer de til? hvordan kan man bedst tilberede dem? og så videre.
Nå men, ét sted skal man jo begynde, så idag gik turen hen til fiskehandleren, hvor jeg faldt for nogle flotte mørksejfileter (og et lille stykke røget torskerogn, men det ved jeg SLET ikke hvordan jeg skal bruge!). Vel hjemme med min lille pakke måtte jeg så til at finde på, og da jeg netop i aftes sad og så på nogle interessante billeder af dampede kinesiske brød og boller, fik jeg lyst til at dampe fisken. Jeg har set at man kan gøre den slags med fisken pakket i madpapir, så det besluttede jeg mig for at prøve. Jeg gav pakkerne 30 minutter og det viser sig at have været alt for meget, men jeg mangler erfaring og ville være på den sikre side. Resultatet blev fint og smagte glimrende, så her kommer min opskrift på dampet mørksej med urtefyld.
Opskrift:
Til hver person behøves:
1 mørksejfilet
en lille klat vegetabilsk smør
½ vintergulerod i julienne
¼ mindre løg i julienne
1 spsk friskhakket bladpersille
en knivspids hvid peber
2 store skiver tomat
lidt salt
lidt citronsaft
Desuden et stykke madpapir (ca. 25x25 cm) og lidt ubleget bomuldsgarn til at binde med.
Smelt smørret på en lille pande og steg kort gulerod og løg ved svag til jævn varme til det bliver klart. Bland med persille og peber.
Læg fisken på madpapiret med den flåede skindside ned mod papiret. Krydr let med salt og citron og læg en skive tomat på midten.
Kom urtefyldet ovenpå, top af med den anden skive tomat og fold enderne af fileten indover.
Pak madpapiret fast om fisken og bind med bomuldsgarnet.
Bring ca ½ liter vand i kog i bunden af en gryde med dampindsats, læg fiskepakkerne ned i indsatsen og damp under låg i 10 minutter, eller til fisken er færdig - øs evt. lidt af kogelagen over pakkerne undervejs.
Server f.eks med kartoffelfad eller kogte ris, og en sellerisalat (opskrift).
Velbekomme!
The English corner
I haven't done much cooking with fish, but today I saw some nice fresh fillets at the fishmongers and decided to try my hand at a dish. I made a herb filling and wrapped up the fillets, then steamed them for 30 minutes (which turns out to have been massively excessive, but I'm not really familiar with cooking times for fish and wanted to be on the safe side).
Recipe:
For each person you need:
1 fillet of fish (e.g. pollack)
½ winter carrot in julienne strips
¼ medium onion in julienne strips
a small knob of butter
1 tbsp fresh chopped leaf parsley
a pinch of white pepper
a squeeze of lemon
salt to taste
2 slices of tomato
Also a 25x25 square of parchment paper to wrap the fish, and a piece of undied cotton string for tying.
Melt the butter in a small saucepan and sautée the carrot and onion until clear. Mix with the parsley, pepper and salt.
Place the fish fillet on the paper and season with salt and lemon juice. Put a slice of tomato in the middle of the fish, top with the herb filling and finish off with yet another slice of tomato.
Fold the ends of the fillet over the filling, wrap up the paper into a little parcel and tie off with the string.
Place in a steamer and steam over boiling water for approximately 10 minutes or until done.
Bon appétit!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar