søndag den 16. januar 2011

Chokolade-dadelkage, et eksperiment

Jeg eksperimenterer med at få lavet en opskrift på en tæt chokolade-dadelkage med masser af valnødder og græskarkerner. Jeg har et ret klart billede af hvad det er jeg gerne vil lave, men mangler erfaring med kagedejs-eksperimenter - det er ikke så ligetil at regne ud hvad forholdet mellem mel, sukker og æg skal være for at få det ønskede resultat.

choco-date-brownie
skær ikke i kagen før den er helt kold - her ses resultatet af min utålmodighed

Dagens eksperiment gav en meget lækker, brownie-agtig kage. Konsistensen er ret tæt på det ønskede, men smagen lidt for frugt-agtig - måske en version uden citronskal og abrikoser, men med syrlige lyse rosiner i stedet, ville være tættere på det jeg sigter efter. De som ikke har min fikse idé om et helt bestemt udfald, kan nyde den lille tætpakkede konfekt-agtige sag uforstyrret.

Opskrift:

115 g friske iranske dadler (udstenet vægt)
50 g tørrede abrikoser
50 g valnødder
50 g græskarkerner
fintstrimlet skal af ½ øko-citron
110 g fint speltmel
1½ tsk bagepulver
1 tsk allehånde
evt. marven fra ½ vaniljestang
2 spsk kakaopulver
1 dl olie (jeg brugte olivenolie)
75 g mørk chokolade
140 g ægte farin
2 spsk agavesirup
1 æg


Tænd ovnen på 180°

Hak dadler, abrikoser, valnødder og græskarkerner groft med en skarp kniv.
Sigt mel, bagepulver, krydderi og kakao sammen i en skål. Bland hakket frugt, nødder og strimlet citronskal i.

experimenting

Kom olie i en lille tykbundet gryde. Hak chokoladen fint og smelt den i olien ved lav varme. Olie og chokolade kan også smeltes sammen i en chokoladesmelter eller over vandbad. Når chokoladen er smeltet røres blandingen jævn. Lad den afkøle lidt.
Rør farin, sirup og æg sammen i en røreskål til det er fri for klumper – der skal ikke piskes. Rør derefter chokoladeblandingen i, lidt ad gangen.
Vend de tørre ingredienser i dejen med en skraber indtil alt melet er opsuget.

ready to bake

Hæld dejen i en smurt sandkageform og bag i ca. 25 minutter til kagen er gennembagt.
Lad kagen afkøle helt før den vendes ud og skæres i mindre tern eller tynde skiver.
Servere til en kop stærk kaffe eller te - det er heftige sager!

Variation: du kan erstatte valnødder og græskarkerner med pistacier og pinjekerner, og de tørrede abrikoser kan erstattes af syrlige lyse rosiner eller tørrede kirsebær. Udelad eventuelt allehånde, eller erstat med f.eks. kanel, kardemomme, eller rosenvand.

choco-date-brownie

Velbekomme!



The English Corner

First succesful results of my experiments with developing a dense chocolate-date cake recipe with walnuts and pumpkin seeds.

choco-date-brownie

This is an intense, almost brownie-like chocolate cake, studded with nuts and dried fruit. Serve in small squares to accompany an espresso or strong cup of black tea.

Recipe:

115 g fresh iranian dates (stones removed)
50 g dried apricots
50 g walnuts
50 g pumpkin seeds
finely grated rind of ½ organic lemon
110 g sifted spelt flour
1½ tsp baking powder
1 tsp allspice
optional, marrow of ½ vanilla pod
2 tbsp unsweetened cocoa powder
100 ml oil (I used olive oil)
75 g dark chocolate, 65% or more
140 g unrefined cane sugar (muscovado)
2 tbsp agave syrup
1 egg


Heat the oven to 180° C.

Chop the dried fruits and nuts with a sharp knife.
Sift together the flour, baking powder, spices and cocoa. Mix in a bowl with the chopped dates, apricots, walnuts, pumpkin seeds and grated lemon rind.
Melt the oil and chocolate in a small heavy-bottomed saucepan (or use a bain-marie) and stir it together. Allow to cool slightly.
In a mixing bowl stir the sugar, syrup and egg together until free from lumps - do not whisk! Stir in the choclate mix little by little until completely incorporated.
Fold the dry ingredients into the chocolate dough until all the flour has been moistened.
Grease a baking tin and fill with dough, smoothing the top with a spatula.
Bake for aproximately 25 minutes, or until a wooden toothpick comes out clean.
Let cool completely before de-moulding and cutting the cake.

Variation: you can substitute pistachios and pine nuts for the walnuts and pumpkin seeds, and yellow-green iranian raisins or dried cherries for the apricots. Try flavouring with e.g. cinnamon, cardamom or rose-water instead of allspice. Leave out the grated lemon rind if you don't like it.

Bon appétit!

3 kommentarer:

  1. Nej hvor ser en LÆKKER ud! Jeg elsker sådan en kage, med sådan en konsistens :-)

    Jeg lavede på et tidspunkt en med dadler og mandler (fra TV3 madprogram) og den var helt fantastisk: http://newyorkerbyheart.blogspot.com/2010/04/skn-kage-med-dadler-og-mandler.html

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Det lyder vildt godt! Minder mig om, at jeg også har en opskrift liggende med dadler i en kage, som jeg vil prøve... hvis jeg da ellers kan finde den :-D

    Dejlig inspirerende læsning :-)

    SvarSlet
  3. @Birthe - ja, den skulle bare være helt tæt og tung i det. Den er i øvrigt endnu bedre dagen efter. Tak for link.

    @Piskeriset - den blev lettere overvældende, og det bliver kun "værre" når den har trukket i et døgns tid :)

    SvarSlet