Viser opslag med etiketten wok. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten wok. Vis alle opslag

torsdag den 9. september 2010

(Wok)mad til to

For tiden er vi kun to her på adressen i løbet af ugen, så vi skal vænne os til at lave små portioner. Vi er så også kun to til at skiftes til madlavningen, og til at få idéer og finde begejstringen for kokkerierne frem - det sidste kniber det indimellem med. Men så kan det hjælpe lidt med et tema at lade sig inspirere indenfor, og det aktuelle er så "hurtig mad". Det er ikke noget vi laver så tit her i huset, bortset fra enkelte af sommerens kolde måltider, så det er faktisk en udmærket udfordring og inspiration - og så får vi også mere tid til at hygge os over en kop te, eller måske ligefrem lave dessert!

wok meal mosaic

I går blev det til lynstegte grønsager med cashewnødder, serveret over en skål risnudler. Hurtigt, lækkert og smukt at se på.

Opskrift:

4-5 gulerødder
1 frisk squash på 25-30 cm
300 g slikærter
2 tsk finthakket frisk ingefær
3-4 fed hvidløg
1/4 tsk chiliflager
1 tsk stødt koriander
1 dl rå cashewnødder
2 tsk tamari
2 spsk solsikkeolie til stegning

risnudler til servering


Rens grønsagerne og skær gulerødder og squash i 3-4mm tykke skiver på skrå - squashen flækkes først på langs.
Pil ingefær og hvidløg. Hak ingefær fint og flæk hvidløg på langs.
Varm olien i en wok. Når den er godt varm kommes ingefær, hvidløg, chiliflager, koriander og nødder i. Steg under konstant omrøring til hvidløget begynder at tage farve.
Kom gulerødderne ved og steg under fortsat omrøring til de bliver klare i farven.
Tilsæt squash og ærter og vend godt rundt. Kom tamari ved, skru ned på jævn varme og dæk halvt med et låg. Lad grønsagerne dampe netop møre.
Risnudlerne kommes i en skål, overhældes med kogende vand og trækker i 10 minutter.
Server i dine smukkeste skåle med lidt ekstra tamari til dem der lyster.

Variation: drys eventuelt med hakket frisk koriander inden servering.

food for two

Velbekomme!



The English Corner

food for two

Recipe: in English coming soon!



Variation:
Bon appétit!

tirsdag den 24. november 2009

Efterårswok

Endnu en opskrift fra sidste år - en rigtig nordisk ret med kylling i æbler og løg, krydret med timian og lavet i (en ikke spor nordisk) wok.

Danish autumn wok

Opskrift:

2 løg
3 fed hvidløg
3 æbler
6 kyllingeoverlår
4-6 kviste timian
salt, peber
2 spsk andefedt til wokken
1 lille glas tør æblecider


Pil løg og hvidløg og skær løgene i skiver.
Fjern kærnehus fra æblerne.
Udben overlårene og krydr med salt og peber.
Varm 1-2 spsk andefedt i en wok og steg løgene til de bliver gyldne. Tilsæt hvidløg og timian.
Kom kyllingelårene i midten af wokken 3 ad gangen og brun dem på begge sider.
Skær æblerne i tynde både og bland dem i retten. Hæld cider på og lad det koge kraftigt op.
Skru ned under wokken, krydr med salt og peber og lad retten simre under låg i 10-15 minutter til kyllingen er færdig.

Velbekomme!



The English Corner

A Nordic style wok-dish from last winter - thyme flavoured chicken thigh fillets with onions and apples.

Recipe:

2 onions
3 cloves garlic
3 apples
6 chicken thighs (upper part)
4-6 sprigs of thyme
salt, pepper
2 tbsp duck fat for the wok
1 small glass dry apple cider


Peel the onions and garlic, and slice the onions.
Core the apples.
Remove the bone from the chicken thighs and season with salt and pepper.
Heat 1-2 tbsp duck fat in the wok. Fry onions until clear, then add garlic and thyme.
Add the chicken to the middle of the wok, pushing the onions to the sides, and fry until lightly golden. Turn and fry the other side as well.
Cut the apples into thin slices, add to the wok and mix well.
Pour the cider over the dish and let it boil at high heat until the alcohol evaporates. Lower heat, season with salt and pepper, then cover and simmer for 10-15 minutes until the chicken is done.

Bon appétit!

fredag den 8. maj 2009

Sommerlig wok

Et af de køkkener jeg ikke rigtig har mødt under min opvækst er det asiatiske og derfor er jeg aldrig rigtig kommet i gang med at udforske det - ikke før den ældste datter kastede sig ud i eksperimenter med det da hun (hurtigt) var blevet rimeligt ferm i et køkken. Det asiatiske er stadig mest hendes område og jeg har ikke tænkt mig at kaste mig over sådan noget som sushi - det er rart at have retter man kun får når man ikke selv har lavet maden. Men wokken minder så meget om det indiske køkkens karhai, og de lyn-svitsninger af krydderier, løg og kød der ofte ligger til grund for en karry, at jeg har taget tilberedningsformen til mig. Her kommer mit seneste eksperiment i wokken - en hjemmekomponeret opskrift på svinemørbrad med gulerødder og cashewnødder.

Opskrift:

1 mindre afpudset svinemørbrad
4 gulerødder
1 bundt forårsløg
3-4 stilke frisk basilikum
50-75 g cashewnødder
½ tsk stødt koriander
½ tsk chilipasta
1 spsk sojasauce

2 spsk raps eller majsolie til stegning


Skær kødet i 1½ cm tykke skiver.
Skræl gulerødderne, flæk dem på langs og skær dem i skiver på skrå.
Rens forårsløgene og skær dem i 5-7 cm lange stykker.
Skyl og tør basilikum. Fjern stænglerne.

Ready to wok!

Varm olien op i en wok og kom koriander i. Når det syder tilsættes gulerod og det steger under omrøring i et minuts tid. Tilsæt nødder og steg videre under omrøring i endnu et minuts tid.
Kom forårsløg og basilikumblade i wokken og rør godt rundt. Når bladene bliver stærkt grønne tilsættes kødet og chilipasta. Svits kødet under omrøring til det tager farve.
Kom sojasauce ved og rør godt rundt. Dæmp varmen til middel, dæk halvt med et låg og lad retten dampe færdig i 5-10 minutter.

Pork fillet stir-fry with carrots, spring onions and cashews

Server med ris eller nudler.

Velbekomme!



The English Corner

The Asian cuisine is usually the domain of my daughter Maia, but since wok cooking is so similar to using the Indian karhai, I've been experimenting a bit with this side of Asian cooking. This is a quick and simple dish of basil and soy flavoured pork fillet, with carrots, spring onions and cashew nuts.

Recipe:

1 medium sized pork fillet (about 400 g)
4 carrots
3-4 stems fresh basil
50-75 g cashew nuts
½ tsp ground coriander
½ tsp chili-paste
1 tbsp soy sauce

2 tbsp maize oil for frying


Cut the meat into 1½ cm thick slices.
Peel the carrots, halve lengthwise and slice diagonally.
Rinse and dry the spring onions and cut into pieces of 5-7 cm length.
Rinse and dry the basil. Remove stems.
Heat the oil in a wok and add the ground coriander. As soon as it starts to sizzle, add the carrots and stir fry for a minute. Add the nuts and continue stir frying for a minute more.
Add spring onions and basil leaves to the wok and mix well. When the leaves turn bright green, add the meat and chili paste. Stir fry until the meat starts to colour, then stir in soy sauce. Reduce heat to medium, cover partly with a lid and leave to cook for about 10 minutes until done.
Serve with rice or noodles.

Bon appétit!