søndag den 30. december 2012

Nytårsmenu


Så er udkastet til årets nytårsmenu klart. Vi bliver 5 personer i år.

twinkle

Forret:
rejebisque med fenikkel og røde pebre
friskbagt brød

Hovedret:
braiserede vagtler med sauce
små tomat- og ostegratiner
kartoffel-sellerimos

Dessert:
Maias bûche med moccacreme

Decorating the cake - happy new year!

Midnat:
Maias kransekagekonfekt

Vi holder os nok til de mousserende vine hele aftenen.

happy new year!

Godt nytår!

søndag den 23. december 2012

December-stemning

peberkager

julebuk

Æbleskiver

December

yule chocolates

snow in droves

Hav en rigtig god jul!

fredag den 12. oktober 2012

Snegle med persisk fyld


Sneglene her er endnu et eksperiment udi den sukkerfri kagebagning. Fyldet er inspireret af bedstemor Mehris kulucheh, små iranske kager med fyld af krydret dadel-mos.

Eat me

Selvom der ikke er raffineret sukker i sneglene er de propfulde af naturligt frugtsukker, så det er med at være tilbageholdende, hvis du skal passe på med sukkeret! Hvis du vil have en vegansk version, kan du blot udelade ægget i dejen.

Opskrift:

150 g fintmalet speltmel
½ tsk kardemomme
75 g mælkefri margarine
½ dl plantemælk
20 g gær

1 æg

fyld:
50 g valnøddekerner
12 friske iranske dadler
2 tsk kanel
2-3 spsk vand

eventuelt 2 spsk plantemælk til pensling


Mel og kardemomme sigtes sammen.
Fedtstoffet smeltes i en lille kasserolle og mælken røres i.
Smuldr gæren i et dejfad og opløs den i den lune mælkeblanding.
Pisk ægget let sammen med en gaffel og kom det i fadet sammen med melet. Rør det sammen og kom eventuelt 1-2 spsk ekstra mel i, hvis det behøves. Slå dejen i fadet til den er blank og glat – alternativt kan den æltes på røremaskine i 5-7 minutter.
Dæk fadet med et rent klæde og stil dejen til hævning et lunt sted i 25 minutter.

I mellemtiden kan du lave fyldet klar: findel nødderne i en køkkenmaskine eller minihakker. Fjern stenene fra dadlerne og kom dem i maskinen sammen med kanel. Kør det hele sammen til en cremet masse – tilsæt eventuelt en smule vand. Alternativt kan fyldet stødes i en morter.

Når dejen er hævet tændes ovnen på 220°.
Drys lidt mel på bordet og rul dejen tyndt ud til et cirka 50x35 cm stort rektangel. Fordel fyldet på dejen ved hjælp af en dejskraber eller paletkniv og rul den sammen fra den ene langside.
Skær rullen ud i 12 stykker og stil dem med skærefladen opad på en bagplade med papir. Tryk sneglene let flade med håndfladen og dæk med det rene klæde. Lad sneglene efterhæve i 15 minutter.
Pensl sneglene med mælken og bag dem midt i ovnen i 25-30 minutter, eller til de er gyldne og gennembagte.
Lad sneglene køle af på en rist.

Variation: der kan bruges andre nødder end valnødder. Hvis du er vild med lakrids, kan du lave en version med stødt anis i dejen og lakridspulver i fyldet - erstat blot kardemomme og kanel med tilsvarende mængder af det ønskede krydderi.

Velbekomme!

Yum!

The English Corner

Recipe:

Energy reserves are currently insufficient to provide a translation - Google translate may be your friend...
(½ dl = 50 ml, dadler = dates)

Variation:

Bon appétit!

onsdag den 29. august 2012

Dip af bukkehornsfrø


Jeg har ledt og ledt efter en opskrift på en indisk dip af bukkehornsfrø, som jeg ved jeg har set i en af mine mange kogebøger, men jeg kan simpelthen ikke finde den. En dag falder jeg nok over den, på jagt efter noget helt andet, og i mellemtiden har jeg så forsøgt mig med en opskrift af yemenitisk oprindelse, som jeg har fundet i mange versioner rundt omkring på nettet.

bukkehornsdip

Nu ved jeg af gode grunde ikke hvordan dippen skal smage i Yemen, men her kommer min version af dippen hilbeh. Opskriften giver cirka 2½ dl dip, som kan opbevares på køl i et glas med tætsluttende låg i en uges tid - brug blot en helt ren ske hver gang du skal bruge noget af dippen. Opskriften kræver en blender.

Opskrift:

2 spsk bukkehornsfrø
2½ dl vand
1-2 fed hvidløg
1 lille stykke rød chili
1 tsk stødt spidskommen
lidt salt
1 spsk citronsaft
1 moden tomat


Knus bukkehornsfrøene i en morter eller kryddermølle og kom dem i et glas med tilhørende låg. Hæld vandet på, rør rundt og luk tæt til. Stil glasset på køl i 8-12 timer.
Når det har trukket i mindst 8 timer, har frøene samlet sig til en tyk masse i bunden af glasset. Hæld det overskydende vand fra de udblødte bukkehornsfrø, så du kun har den tykke masse tilbage.
Pil hvidløgsfedene, skær et stykke chili til efter egen smag og kom begge dele i blenderen sammen medkrydderier og citronsaft. Skyl tomaten, skær den i grove tern og kom den i blenderen.
Blend til en forholdsvis jævn dip, cirka 30 sekunder på høj hastighed. Smag dippen til med ekstra salt og citron hvis du synes.

Dippen kan serveres til rå, dampede eller grillede grønsager. Den kan også bruges som smagsgiver i dressinger og marinader. Kom den i supper, sammenkogte retter, æg, pandegrønt, majonæse, osv.

Variation: blend eventuelt en lille håndfuld frisk koriander med i dippen. Der kan bruges limesaft i stedet for citron og skrues ned for hvidløget hvis det bliver for heftigt.

Velbekomme!

fenugreek-seed dip

The English Corner

After searching in vain for several days for an Indian recipe on a fenugreek dip, which I know is somewhere in one of my way too many cookbooks, I gave up and settled for experimenting. This dip is based on a yemenite recipe, which I've come across in many variations across the net. I don't know how this would taste in Yemen, but here is my version of hilbeh dip.

Recipe:

2 tbsp fenugreek seeds
250 ml cold water
1-2 cloves garlic

1 small piece of red chili
1 tsp ground cumin

a little salt
1 tbsp lemon juice
1 ripe tomato


Crush the seeds in a morter or spice mill and place in a glass with a lid. Add the water, close tightly and leave to steep in the fridge for 8-12 hours. The seeds will swell into a thick mass that settles at the bottom of the glass.
When the seeds are done steeping, pour off the excess water and scrape the seed mass into your blender.
Peel the garlic cloves, cut off a piece of chili to your taste, and add both to your blender together with the spices and lemon juice.
Rinse the tomato, cut into cubes and add to the blender.
Blend the dip until relatively smooth - about 30 seconds at high speed. Add extra salt and lemon juice to taste, as needed.

You can serve the dip with raw, steamed or grilled vegetables, and use it for flavour in salad dressings and marinades. You might also try it with fish and chicken. Use as a spice mix and add to soups, stews, eggs, stir-fries, mayonnaise, etc.

Variation: you can blend in a little fresh coriander if you like, and lime juice can be substituted for the lemon. If you find the dip to strong, try cutting back a little on the garlic and chili.

Bon appétit!

tirsdag den 28. august 2012

Variation


Jeg skulle lige prøve min muffinopskrift af som kage - så fik vi gjort kål på de overmodne abrikoser og en aldrende nektarin i samme omgang, i bedste stop-spild-af-mad stil.

sugarfree stone fruit cake

Jeg brugte malede mandler i dejen og krydrede den med lidt kardemomme og ingefær. Der blev drysset kanel på toppen inden den kom i ovnen i 40 minutter. Server kagen med en god klat (soja)cremefraiche eller -flødeskum.

Velbekomme!



The English Corner

I made a cake with the recipe for sugarfree muffins from the previous entry. I used ground almonds instead of coconut, with a little cardamom and ginger in the batter, and a sprinkle of cinnamon on the top. I used up a handful of over ripe apricots and an ageing nectarine from the fruit bowl, and gave the cake 40 minutes in the oven. Serve with a generous dollop of (soy)creme fraiche or whipped cream.

Bon appétit!