
Opskrift:
4-5 andelår (1 per person)
250 g nye gulerødder
1 løg
10 cherrytomater
7 kviste timian
salt og peber
1 lille glas hvidvin
Tænd ovnen på 185°
Gnid andelårene med salt og peber.
Skrub gulerødderne og skær dem i 5 cm lange stykker.
Pil løget og skær det i tynde både.
Skyl og tør cherrytomaterne.
Kom andelår, grønsager og krydderurter i lag i en stegeso. Hæld vinen ved og læg låget på.
Steges midt i ovnen i 2 timer.
Fjern låget og steg videre ved 250° i cirka 15 minutter, til lårene er smukt brunede.
Hæld væden fra stegesoen i en lille kasserolle og skum det meste fedt af. Kog saucen ind ved stærk varme til den reduceres med en tredjedel. Saucen kan jævnes let med majsstivelse når den er kogt ind, hvis man ønsker det (f.eks. Maizena) - brug ½ spsk majsstivelse rørt ud i 2 spsk vand og pisk det i saucen mens den koger.
Anret andelårene på et varmt fad sammen med grønsagerne, og server med saucen til.
Velbekomme!
The English Corner
Recipe in English coming soon on this entry!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar