søndag den 28. juni 2009

Vinstokkens skatte

Så er der store flotte blade på vinen i drivhuset, og vi har snakket i flere uger om at lave vinbladsdolmere. Et besøg af Maia kunne endelig hjælpe os lidt på vej og vi fik lavet en stor portion ved havebordet.

vinbladsdolmere

Det er altid mest hyggeligt at være fælles om at lave dolmere, så går det raskt og bagefter kan man hygge sig med en drink i haven mens de simrer i køkkenet.

while we wait for the food to cook

Vore dolmere er med persisk fyld af kød og ris, krydret med frisk mynte, persille og husets iranske krydderblanding advieh. Hvis man vil strække fyldet kommer der også udblødte flækærter i, men vi holdt os til den rene vare. Man kan også lave sine dolmere med kødløst fyld og så kommer der traditionelt både nødder og lyse iranske rosiner i - brug 2/3 ris og 1/3 flækærter og forkog i 10 minutter, hvis du vil prøve den kødløse version.

Opskrift:

½ kg hakket lam (eller kalv og lam)
1 dl ris
1 løg
2-3 stilke mynte
½ bundt persille
½ tsk advieh (eller ¼ tsk kanel og 1/8 tsk hver af kardemomme og muskatnød)
1 tsk salt
friskkværnet sort peber

30-35 fine hele vinblade
2 spsk olivenolie

2 store tomater
2 fed hvidløg
1 tsk gurkemeje
½ tsk salt
1 spsk citronsaft
2 dl vand


Kom kød og ris i en skål.
Pil løget og hak det fint. Kom det i skålen.
Skyl mynte og persille og tør det i et klæde. Hak bladene fint og kom dem i skålen.
Tilsæt krydderier og ælt farsen med hænderne til alt er godt blandet.
Kom de friskplukkede vinblade i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem stå i 1 minut, hæld vandet fra og skyl med koldt vand. Lad bladene dryppe af i et dørslag.
Tag en stor sauterpande, kom olien i bunden og for med 2-3 vinblade.

vinbladsdolmere

Klip stilken af et blad og læg det på et bræt. Form en lille cigar af farsen og læg den på den nederste del af bladet. Fold bladets flige ind over farsen, og rul den lille pakke sammen mod spidsen af bladet. Gentag med de øvrige blade indtil al farsen er brugt op.

vinbladsdolmere

Pak de små dolmere tæt i panden.
Skyl tomaterne og skær dem i skiver. Pil hvidløg og skær i skiver.

vinbladsdolmere

Fordel tomatskiver og hvidløg over toppen af dolmerne. Drys med gurkemeje og salt, og kom citronsaft og vand ved.

vinbladsdolmere

Læg eventuelt et stort vinblad øverst og derefter en lille porcelænstallerken omvendt over domerne.
Bring panden i kog under låg, skru ned på lavt blus og lad dolmerne simre i 45 minutter.

vinbladsdolmere

Vi spiste vore dolmere med friskbagt brød og en iransk tzatziki til.

vinbladsdolmere

Velbekomme!



The English Corner

It' time for stuffed wine leaves, and we picked a sunny day where we could sit outside in the garden, rolling up the delicious little packages. It's possible to make a vegetarian stuffing using rice, boiled yellow split peas and some chopped nuts. Traditionally 1-2 tablespoons of the tangy yellow-green Iranian raisins are added to the meatless stuffing as well. Here comes my recipe for a lamb stuffing, which is the family favourite.

Recipe:

stuffing:
½ kg minced lamb (or half each lamb and venison)
100 ml long grain rice
1 onion
2-3 sprigs mint
½ bunch leaf parsley
½ tsp advieh (or ¼ tsp cinnamon and 1/8 tsp each cardamom and nutmeg)
1 tsp salt
freshly ground black pepper

30-35 nice whole wine leaves from the vine
2 tbsp olive oil


for the pan:
2 large ripe tomatoes
2 cloves garlic
1 tsp turmeric
½ tsp salt
1 tbsp lemon juice
200 ml water


Peel and finely chop the onion. Rinse and chop the leaves of mint and parsley. Combine all ingredients for the stuffing in a bowl and knead until it forms a firm mince.
Place the fresh wine leaves in a bowl and blanch by pouring boiling water over. Let stand for 1 minute then tranfer to a sieve and rinse with fresh cold water.
Put the oil into a broad bottomed saucepan and cover with 2-3 wine leaves, removing the stems.
Stuff the leaves as shown in the photos above, cutting the stem of each leaf in advance, shaping small sausages of the mince and rolling them up in the leaves until all is used up. Pack the stuffed leaves tightly in the pan, placing the snip of the rolled leaf at the bottom to avoid unwinding during cooking.
Rinse the tomatoes and cut into thick slices.
Peel the garlic and slice.
Place the slices of tomato and garlic on top of the stuffed leaves, and season with turmeric, salt and lemon juice. Add the water and cover the whole with a large intact leaf, if you like. I normally place a small plate upside down over the stuffed leaves, to help keep them in place while cooking.
Cover the pan and bring gently to the boil. Reduce heat to low and leave the pan to simmer for 45 minutes.
Serve with fresh bread and a yoghurt salad.

vinbladsdolmere

Bon appétit!

2 kommentarer:

  1. Orv, de ser fantastiske ud :-)

    SvarSlet
  2. Tak skal du ha' :) De blev også helt rigtige i denne omgang, så det var godt jeg huskede at tage notater!

    SvarSlet