Så blev det forårsjævndøgn og persisk nytår, og det kalder på en traditionel kuku sabzi. Kuku er fællesbetegnelsen for de tætte og fyldige persiske æggekager, der mest af alt minder om den spanske tortilla. Sabzi betyder grøn og kuku sabzi er en urte-æggekage sprængfuld af friske krydderurter der byder det nye år velkommen.
Æggekagen smager godt både varm og kold. Prøv den på påskebordet eller kom den i frokostkurven på en solskinsdag. Den kan enten bages i ovnen eller steges langsomt på panden - i sidste tilfælde bør den vendes til sidst, så den bliver gennembagt og får en svagt gylden overflade.
Opskrift:
1 stort bundt bladpersille
1 stort bundt koriander
½ bundt mynte
1 bundt tynde forårsløg
250 g spæde blade (spinat, rødbedetoppe, vårsalat, osv.)
1 mindre løg
3 fed hvidløg
50 g valnødder
7 æg
1 stort nip, eller 2 tætpakkede tsk iranske safrantråde og 2 spsk varmt vand
2 spsk (spelt)mel
1 tsk fint salt
¼ tsk stødt chili
olie til stegning og smøring
Tænd ovnen på 180°
Skyl og rens urter og blade, og bred dem ud på rene viskestykker så de kan tørre.
Pil løg og hvidløg og skær i små tern.
Hak valnødder groft.
Pil de grove stænger fra urterne og hak resten groft.
Varm 2-3 spiseskefulde olie i en stor dyb pande og steg løg og hvidløg klare. Tilsæt urter og valnødder, og steg under omrøring til urterne falder sammen. Lad dem køle let af mens du ordner æggene.
Slå æggene ud i en skål.
Stød safran i en morter og opløs i vandet – start med at røre safran ud i den ene spiseskefuld vand, så kan du bruge den anden til at få de rester med der bliver hængende i morteren.
Kom safran i æggene og pisk dem let sammen.
Kom urter, mel og krydderier i æggene og rør det godt sammen.
Smør et ovnfast fad og kom æggeblandingen i – den skal være cirka 3 cm dyb.
Bag midt i ovnen i 20-40 minutter, eller indtil den er fast når du banker på midten med bagsiden af en træske, og overfladen begynder at blive let gylden.
Server varm eller kold, med brød, yoghurt og tomatsalat.
Variation: der kan bruges andre urter som f.eks. purløg, dild, basilikum, estragon, kørvel og brøndkarse, alt efter hvad du kan få fat på, sørg blot for en god basis af bladpersille. Du kan desuden krydre din kuku med ½ tsk kanel eller muskatnød.
Velbekomme!
The English Corner
Recipe: in English will be available at a later date - in the meantime Google Translate is your friend.
Variation:
Bon appétit!
mandag den 21. marts 2011
onsdag den 9. marts 2011
Maltstykker - et eksperiment
Den canadiske udvekslingsstuderende vi er kontaktfamilje for har vilde drømme om nogle lækre boller med tørret frugt og nødder, som hun havde fået da hun var på ferie i Norge i efteråret. Efter at have hørt bollerne prist til skyerne gentagne gange, aftalte vi at holde en bagedag sammen og udvikle en opskrift, så hun kan lave sine egne.
Bageriet bollerne var fra er så venlige at opgive hvad der er i deres bagværk og så er det bare at justere efter egen smag, og trække på bageerfaringerne så mængder og metode kan komme på plads. Resultatet ses ovenfor, og opskriften kommer her - der bliver 16 store stykker.
Opskrift:
25 g gær
4 dl lunkent vand
1 dl (soja)yoghurt naturel
250 sigtet rugmel
1 tsk salt
1 dl maltsirup
ca. 500 g fint speltmel
3 dl nødder (f.eks. hassel og valnød)
1 dl tørrede tranebær
10 tørrede abrikoser
eventuelt 2 tørrede æbleringe (jeg havde ikke nogen)
½ dl (soja)mælk til pensling
1 spsk grovvalsede havregryn til drys
Rør gæren ud i vand og yoghurt i en stor skål eller et dejfad.
Tilsæt rugmel, salt og maltsirup og rør godt sammen.
Rør speltmel i lidt efter lidt. Vend dejen ud på et meldrysset bord så snart den er sammenhængende og ælt den igennem. Dejen skal være blød og elastisk, og forblive let klistret.
Rist nødderne på en bageplade midt i ovnen ved 150° til der lugter godt i køkkenet, afkøl let og hak dem groft.
Skær abrikoserne i 4-5 skiver hver og eventuelle æbleringe i små tern.
Tryk dejen ud på bordet og kom nødder og frugt på. Ælt det ind i dejen.
Kom dejen i en skål, dæk med et klæde og lad den hæve lunt i 1 time, til den får dobbelt størrelse.
Tænd ovnen på 250°
Vend dejen ud på bordet og skær den i 16 dele. Læg stykkerne på bageplader med bagepapir, dæk med et klæde og lad dem efterhæve lunt i ½ time.
Pensl stykkerne med (soja)mælk og drys med lidt grovvalsede havregryn.
Bag dem midt i ovnen i 15-20 minutter afhængig af din ovn. De skal være gyldne og med god skorpe.
Afkøles på rist.
Maltstykkerne passer rigtig godt til en tør ost som Emmentaler eller Manchego, eller karakterfulde oste som blå ost, gede-brie og flødeost med hvidløg og urter. Prøv dem også med smør og en god marmelade - f.eks. mirabelle-blommemarmelade fra St. Dalfour.
Variation: brug eventuelt andre nødder eller tørrede frugter i dejen - det norske bageri brugte rosiner i stedet for tranebær. Du kan også komme lidt krydderier i dejen, f.eks. ½ tsk revet muskatnød, eller lidt kardemomme.
Velbekomme!
The English Corner
Recipe: in English will be up eventually. In the meantime Google Translate is your friend.

Labels:
bagning,
baking,
bread,
brød,
dairy free,
eksperimenter,
experiments,
mælkefri,
nuts,
nødder,
sjov i køkkenet,
vegetarian,
vegetarisk
onsdag den 2. marts 2011
Karamelsnitter - mere slik end kage
Hvad gør man når man bliver karameltrængende men ikke tåler mælkeprodukter? Jeg plejer at vente på at det går over, men nu har jeg ventet i et par uger uden resultat så jeg syntes det var tid at tage sagen i egen hånd.
Resultatet blev disse karamelsnitter med chokoladetop. Mørdejsbunden bliver meget skør når man bruger mælkefri margarine, men karamellen hjælper til med at holde sammen på sagerne. Det er ikke særligt vanskeligt at lave snitterne, og har du en køkkenmaskine tager det heller ikke særlig lang tid - og så kan man glæde sig over de vedholdende frostgrader, som gør det let at køle herligheden ned i en fart.
Opskrift:
bund:
200 g fint speltmel
200 g groft speltmel
2 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
200 g mælkefri margarine
100 g rørsukkermelis
1 æg
1-2 spsk mandelmælk
karamel:
100 mælkefri margarine
200 g rørsukkermelis
4 spsk rørsukkersirup
4 spsk fint speltmel
overtræk:
100 g mørk chokolade
Tænd ovnen på 200°
Lav din mørdej i køkkenmaskinen, hvis du har en - sigt mel og bagepulver ned i skålen, tilsæt vaniljesukker, sukker og det kolde fedtstof i tern. Kør maskinen på middel hastighed til fedtstoffet er jævnt fordelt. Kom ægget i og kør massen sammen - tilsæt mandelmælken mens maskinen kører, dejen skal netop samle sig. Uden køkkenmaskine smuldres fedtstoffet i de tørre ingredienser ved at gnide mellem håndfladerne, og dejen samles ved at røre med en gaffel.
Stil eventuelt dejen koldt i 10 minutter. Rul den tyndt ud på bagepapir i 3-4 mm tykkelse, læg papiret på ovnens bageplade og bag bunden midt i ovnen i 15 minutter.
Stil den færdigbagte bund koldt i 5 minutter - jeg bruger flisegulvet i bryggerset.
Lav karamellen mens bunden bager: kom ingredienserne i en tykbundet gryde, smelt dem sammen ved god varme og kog karamellen over middel varme i 4-5 minutter – rør med en træske så det ikke brænder på. Den færdige karamel skal blive sej når du drypper lidt på en helt kold tallerken - den må ikke koge til den bliver ravfarvet og knækker som kold.
Hæld den varme karamel over den bagte bund og smør den jævnt ud med en dejskraber.
Hak chokoladen fint og drys den over den varme karamel. Smør den jævnt ud med en paletkniv når den er smeltet.
Stil kagen koldt til chokoladen er størknet og skær den så i snitter.
Variation: du kan komme 50 g hakkede mandler i karamellen. Prøv eventuelt fintreven appelsinskal i mørdejen - økologisk naturligvis! - eller espresso i stedet for mandelmælk.
Velbekomme!
The English Corner
Recipe: in English will be up later...

cake,
chocolate,
chokolade,
eksperimenter,
experiments,
kage,
karamel,
sjov i køkkenet,
slik,
sweet
Abonner på:
Opslag (Atom)