Den tunge jerngryde og den gode gamle Römertopf bliver jævnligt brugt. Her er opskriften på en rigtig vellykket gang slowfood:
Ovnbagte svinekoteletter med æble og persillerod, krydret med salvie og rosmarin. Jeg fik brugt af havens æbler igen og vi fik glæde af den salvie og rosmarin, som står og skutter sig i drivhuset.
Opskrift:
4 gode tykke nakkekoteletter
3 æbler
2 persillerødder
1 løg
1½ spsk hver af olivenolie og mælkefri margarine (smør for dem der tåler)
12 blade salvie
2 kviste rosmarin brækket i 6 stykker
4 skiver lufttørret skinke
salt og sort peber fra kværn
Halvér æblerne og fjern kærnehus.
Skræl persillerødderne og skær i skiver diagonalt.
Pil løget, halvér det og skær i skiver på langs.
Varm fedtstoffet på en pande til det skummer og steg æbler, persillerod og løg ved jævn varme, til det begynder at karamellisere let.

Læg koteletter og de stegte urter taglagt i en Römertopf (eller en stegeso) og krydr med salt, peber, salvie og rosmarin mellem lagene.

Læg de tynde skiver lufttørret skinke øverst, kom låg på og bag i ovnen ved 185° i tre kvarter. Kødet skal være mørt og æblerne ved at falde fra hinanden.

Server med godt groft brød og en rødbedesalat, eller evt. ris/perlespelt/quinoa og dampede sukkerærter.

(Recipe in English)
Velbekomme!
Perfekt .... lige sådan en opskrift jeg var på udkig efter. Nu er jeg spændt på at smage i aften....
SvarSletGod fornøjelse!
Slet