Den første jul, efter vi havde opdaget min og pigernes mælkeallergi, var fuld af kulinariske kriser. Pludselig kunne vi ikke putte nougat i konfekten eller smør i vaniljekransene, vi måtte på jagt efter garanteret mælkefri chokolader og hvad skulle vi dog stille op med desserten? At lave risalamande uden brug af mælkeprodukter er en opgave for garvede køkken-ekvilibrister!
Særligt risalamanden kom til at volde kvaler i årene fremover, indtil jeg endelig fik fundet de rette produkter til en værdig afløser for den fuldfede sødmælks- og fløde-dessert. Undervejs var vi omkring mange mere eller mindre underlige "allergivenlige" opskrifter, som måske nok var allergivenlige, men bestemt ikke hverken smags- eller konsistensvenlige - for slet ikke at tale om det æstetiske aspekt af desserten, som jo gerne skal være en let og snehvid sky af flødeskumsbåren ris med elfenbenshvide mandelstykker, kronet med dampende rubinrød kirsebærsauce. Den værste "risalamande" var nok den underlige stive og klistrede grå grød af sagogryn og andet mærkværdigt, som vi fik et af de første år. Jeg ville ønske jeg kunne sende alle mælkeallergikere min opskrift på mælkefri risalamande, så de med sikkerhed blev forskånet for den slags rædsler.
Her er så min opskrift på allergi-, smags- OG synsvenlig risalamande på sojaprodukter:
Opskrift:
Grød:
1½ dl grødris
2 dl vand
½ liter sojadrik naturel
½ stang vanilje
Risalamande:
2-3 spsk gylden rørsukker
50 g smuttede hakkede mandler
2½ dl Soyatoo soja-piskefløde
Kirsebærsauce til servering
Stil sojapiskefløden i køleskabet, så den kan blive stiv.
Kog ris og vand op i en lille tykbundet gryde og lad det koge i nogle minutter ved svag varme, til det bliver tykt. Tilsæt sojadrik og rør godt rundt.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ned i gryden og kom stangen ved. Bring det i kog og lad det simre ved svag varme under jævnlig omrøring i 10 minutter.
Kog grøden op, læg låg på og pak gryden ind i et uldtæppe. Stil den under dynen i sengen i 1½ time.
Rør sukker i den færdige grød og tag vaniljestangen op. Stil grøden til afkøling - jeg stiller den gerne udenfor med noget tungt på låget. Hvis det skal gå hurtigt, er det en god idé at komme grøden i en kold glas- eller keramikskål.
Skold og smut mandlerne. Tag den største mandel fra og hak resten.
Rør de hakkede mandler i den kolde grød.
Pisk sojapiskefløden i en skål, til den bliver luftig og fordobler sin volumen. Rør 3-4 spsk flødeskum i grøden, hæld grøden i skålen og fold resten af flødeskummet i.
Put til sidst den hele mandel i og kom risalamanden i en serveringsskål.
Serveres afkølet med varm kirsebærsauce til.
Jeg har desværre ikke noget flot billede af desserten lige ved hånden, så jeg vil nøjes med et fra forberedelserne til datterens 18 års fødselsdag i oktober, hvor hun havde ønsket at få risalamande og vi serverede den i glas:
Jeg skal lægge et bedre billede, der yder desserten retfærdighed, ind ved lejlighed.
Velbekomme!
The English Corner
Traditionally served as a Yule dessert after the grand dinner on December 24th, I made these little pots for M's tea party at her request. The dessert is really quite pretty in all its fluffy whiteness with glorious red cherry sauce, but I neglected to get a good shot - proper photographic documentation will follow on occasion.
Recipe for 12 small pots:
200 ml pudding rice
200 ml water
1 litre milk
1 vanilla pod
100 g almonds, skinned and chopped roughly (reserve one whole)
4 tbsp sugar
250 ml full fat cream (for whipping)
Bring rice and water to the boil in a thick-bottomed pot. Boil gently for 10 minutes while stirring.
Split the vanilla pod and scrape the seeds into the pot. Add the pod as well.
Increase heat, add milk and bring to a vigorous boil. Cover the pot, remove from the heat and pack it in a thick woollen blanket or down quilt. Leave for an hour.
Remove the vanilla pod and stir the chopped almonds and sugar into the rice and set it aside to cool.
Whip the cream until it forms soft peaks. Mix two tbsp into the cold rice then fold the rice into the rest of the cream carefully until just blended. Fill into separate pots or glasses, cover and chill until ready to serve.
Serve with hot cherry sauce.
Bon appétit!
torsdag den 25. december 2008
Risalamande
Labels:
allergivenlig,
december,
dessert,
foto,
jul,
mælkefri,
pudding,
recipe,
rice,
ris,
risalamande,
traditional,
vegetarian,
vegetarisk,
yule
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar