Viser opslag med etiketten traditional. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten traditional. Vis alle opslag

søndag den 10. februar 2013

Og hvor er nu fastelavnsbolle-spiserne henne?


Det lykkedes R at få pustet liv i bagningen af de årlige fastelavnsboller, skønt vi kun er os to herhjemme i denne weekend.

2013-02-10 17.04.34

God Fastelavn!

onsdag den 11. juli 2012

Indiske kikærtepandekager


Jeg laver gerne indisk mad en gang om ugen. Det seneste halve år har det for det meste været indisk vegetarmad, og selvom jeg har et pænt repertoire af retter vi alle godt kan lide, synes jeg efterhånden de samme retter optræder med lidt for hyppig frekvens. Derfor har jeg et lille sommerprojekt kørende, som går ud på at få udvidet yndlingsopskrifterne med nye favoritter.

spicy chickpea pancakes with coriander-yoghurt dip

Disse kikærtepandekager er nogle af mine egne nye favoritter. De består af enkle ingredienser og det største arbejde med at lave dem består i bagningen. I Indien ville de blive serveret som morgenmad eller tiffin, og jeg spiser da også med glæde tiloversblevne pandekager til morgenmad dagen efter, men de kan sagtens fungere som forret, del af en frokost, eller tilbehør til middagsmaden.

Jeg har fundet opskriften i Julie Sahnis Classic Indian Vegetarian Cooking og kun pillet lidt ved mængden af salt og olie, samt erstattet asafoetida med ristede sorte spidskommen.

Opskrift:

125 g kikærtemel
3 dl koldt vand
½ tsk groft salt
1 spsk hakket frisk ingefær
1-2 grønne chili
½ tsk hel sort spidskommen
1/8 tsk chiliflager (tørret rød chili)
1 spsk raps- eller sesamolie
lidt ekstra olie til stegning

Sigt kikærtemelet ned i en skål, lav en fordybning i midten og hæld vand og salt i. Rør melet i ind i vandet lidt efter lidt med et piskeris, og pisk så dejen igennem så den er helt fri for klumper.
Gør den friske ingefær klar - pil den, skær i tynde skiver og hak skiverne fint.
Flæk chilierne og skrab kernerne ud, med mindre du vil have dine pandekager rigtig stærke. Skær chilierne i tynde skiver.
Rist spidskommen på en tør pande ved middel varme til de begynder at dufte. Hvis du ikke har sort spidskommen, kan den almindelige også bruges.
Rør krydderier og olie i dejen.
Varm en lille pande på cirka 15 cm op og kom 1 tsk olie på.
Hæld cirka 3/4 dl dej på panden og vip den rundt, så dejen fordeler sig.
Bag pandekagen, til dejen har sat sig og undersiden er let gylden, og vend den så med en paletspade. Kom eventuelt ½ tsk olie ved - hæld den ned langs siden af panden og skub pandekagen rundt så olien fordeler sig. Bag pandekagen i ½-1 minut til den har taget farve og er gennembagt.
Hold pandekagerne varme mens du bager resten.

Pandekagerne smager dejligt med fyld af f.eks. aloo gobi, eller en anden ny favorit fra samme bog som pandekagerne - aubergine and potatoes laced with fenugreek.

Variation: Du kan krydre med nigellafrø i stedet for spidskommen. Hvis du vil undgå chili kan det erstattes af groft knust sort peber - brug cirka ½ tsk til denne portion.

Velbekomme!

leftovers for breakfast

The English Corner

I have a kitchen project this summer - discovering new Indian vegetarian recipes to add to my repertoire. These super simple chickpea flour pancakes from Julie Sahni's Classic Indian Vegetarian Cooking are among the new favourites. In India you would have these for breakfast or tiffin, and I certainly enjoy any leftover pancakes I can find for breakfast the next day, but they work equally well as a starter, part of a light lunch, or a savoury side dish at dinner.

I tweaked the recipe a little bit, just to make it my own. Serve these with aloo gobi or a similar dry vegetable dish - I quite like aubergine and potatoes laced with fenugreek from the same book as the pancakes.

Recipe:

125 g chickpea flour
300 ml cold water
½ tsp coarse salt
1 tbsp chopped fresh ginger
1-2 fresh green chillies
½ tsp whole black cumin seeds
1/8 tsp dried red chilli flakes
1 tbsp rape seed or sesame seed oil
a little extra oil for frying

Sift the chick pea flour into a bowl and make a small well at the centre. Add salt and pour in the water. Use a wire whisk to gradually stir the flour into the water until you have a liquid batter. Whisk shortly to eliminate any lumps.
Prepare the ginger by peeling, slicing thinly, and chopping the slices.
Halve the chillies and remove the seeds, unless you want your pancakes quite hot. Slice the chillies finely.
Roast the cumin seeds over medium heat in a dry pan.
Add the spices and oil to the batter and stir to incorporate.
Heat a small, 15 cm frying pan over medium high heat. Add a teaspoon of oil and pour about 75 ml batter into the pan, tilting it to coat the bottom evenly. Let the pancake fry until the batter sets and the underside turns golden. Flip the pancake over using a spatula, and add ½ teaspoon oil by dribbling it down the side of the pan and swirling the pancake around to distribute it. Continue frying for ½-1 minute until the other side has coloured and the pancake is baked through.
Keep the pancakes warm while you bake the remaining ones in the same way.

Variation: you can flavour the pancakes with nigella seeds instead of cumin. If you want to avoid chilli, you can use about ½ teaspoon cracked black peppercorns instead.

Bon appétit!

søndag den 22. april 2012

Majonæse / mayonnaise


Nu hvor hønsene igen lægger for fuld udblæsning, er det tid at finde alle de gode æggeopskrifter frem. Hvis du har en stavblender, er det uhyre nemt at lave sin egen majonæse og finde lige den smagskombination af olier og syre som man bedst kan lide.

making mayonnaise

Har du ikke selv flittige små høns i haven, så brug et frisklagt økologisk æg af dansk oprindelse. Jeg bruger hele ægget til denne majonæse, så står jeg ikke med et par hvider der ender med at ryge ud. Hvis du ikke er vild med olivenolie, skal du bare bruge en anden olie. Jeg synes majonæsen bliver bedst med olier der ikke dominerer for meget i smagen.

Opskrift:

125 ml vindruekerneolie
100 ml mild jomfru olivenolie (uden for megen bitterhed)
1 helt frisklagt æg af bedste kvalitet
1 spsk citronsaft eller eddike (æblecider, hvidvin, balsamico...)
lidt fint salt

tilsmagning:
1-2 tsk citronsaft eller eddike
1-2 dråber agavesirup
ekstra salt og evt. hvid peber

Kom ingredienserne til majonæsen i blenderglasset i ovennævnte rækkefølge. Sæt stavblenderen ned i glasset så den står på bunden. Tænd for blenderen og hold knappen nede mens du holder øje med glasset. Når indholdet begynder at emulgere, bliver lyst, u-gennemsigtigt og tykt, kan du bevæge blenderen langsomt op og ned i glasset til al olien er indarbejdet i majonæsen.
Smag majonæsen til som du ønsker. 

Variation: majonæsen kan bruges som den er, eller piftes op med knust hvidløg, hakkede friske krydderurter, eller lidt finthakkede kapers. Du kan også bruge den som base for f.eks. en hjemmelavet grov remoulade - mange rører blot op med en omgang hakkede pickles, men jeg kan godt lide at komme blancheret groftrevet gulerod, selleri og persillerod i sammen med et par finthakkede cornichoner, 1 tsk revet løg og ½ tsk karry.

Velbekomme!


making mayonnaise


The English Corner

Now that my hens are laying again it is time to bring out the good egg recipes. Here is my recipe for mayonnaise using an immersion blender. I like to use part grapeseed oil, part mild virgin olive oil in mine, but you can use any combination of oils as long as the taste is not too distinct and overpowering. I use a whole egg in my mayos, to avoid being left with a couple of egg whites that usually end up being thrown out.

Recipe:

125 ml grapeseed oil
100 ml mild virgin olive oil
1 tbsp lemon juice or vinegar (apple cider vinegar, white vinaigre, balsamic...)
1 freshly laid egg of best quality (guaranteed free from salmonella, or use at own risk!)
pinch salt

adjusting taste:
1-2 tsp lemon juice or vinegar
1-2 drops agave syrup
extra salt and a little white pepper to taste

Place the ingredients in the blender glass in the order given above. Place your immersion blender in the glass, letting it rest at the bottom. Run your blender continuously until an emulsion begins to form (the oil becomes pale and opaque), then move the blender slowly up and down while still running until all the oil has been incorporated.
Adjust the taste to you liking.

Variation: you can use the mayonnaise as is, or spice it up with crushed garlic, chopped fresh herbs, or some chopped capers. You can also use it as a base for salad sauces, or make my cold sauce to accompany fish by adding blanched grated carrot, celeriac and parsley root, together with a couple of chopped cornichons, 1 tsp grated onion and a little curry powder.

Bon appétit!

søndag den 11. marts 2012

Chokolade madeleiner på en søndag


Jeg har fundet ud af at det passer perfekt med en plade madeleiner i ovnen når brødet er bagt. I dag blev det chokolade madeleiner.

chocolate madeleines and dried 
fruits

Her får du en liste over hvad der skal i - fremgangsmåden er den samme som til de andre madeleiner jeg har blogget om.

Ingredienser:

90 g sukker
2 æg
100 g fint speltmel (eller hvede)
1 strøget spsk kakao
1 tsk bagepulver
60 g (mælkefri) mørk chokolade, ca. 55%
½ vaniljestang

Chokoladen hakkes og smeltes over vandbad i en lille skål. Det erstatter fedtstoffet i opskriften. Skrab kornene af vaniljestangen og rør dem i den smeltede chokolade inden den foldes i dejen til sidst.
Følg fremgangsmåden på de oprindelige madeleiner.

Velbekomme!



The English Corner

I've discovered that it works perfectly to bake a tray of madeleines when my bread is done. Today I made chocolate madeleines. Here is a list of the ingredients.

Ingredients: 

90 g sugar
2 whole eggs
100 g fine spelt or wheat flour
1 tbsp unsweetened cocoa powder
1 tsp baking powder
60 g (dairy free) dark chocolate, 55%
½ vanilla pod

Chop the chocolate coarsely and melt in a small bowl over a bain marie - the chocolate takes the place of the butter or margarine of the original recipe. Split the vanilla pod, scrape out the seeds and stir into the melted chocolate, before folding into the batter at the end.
Follow the instructions for the original madeleines.

spring baking

Bon appétit!

søndag den 26. februar 2012

Madeleiner


I anledning af foråret kommer her en opskrift på madeleiner med orangeblomstvand. De er lette og luftige og smager dejligt, men om de smager som traditionelle madeleiner skal det ved jeg ikke, for jeg fik aldrig smagt dem mens jeg boede i Frankrig.

madeleines for spring

Opskriften her giver 15 små luftige kager. Eksperterne siger at dejen skal hvile i formene inden de bages og det fik den så lov til.

Opskrift:

90 g sukker
2 æg
115 g fint speltmel
1 tsk bagepulver
50 g mælkefri margarine
1 spsk orangeblomstvand


Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Brug en røremaskine hvis du har og lad den piske i 8-10 minutter så sukkeret opløses helt.
Mens æggene piskes kan du smelte fedtstoffet og lade det afkøle lidt.
Sigt mel og bagepulver sammen og fold det i æggene.
Rør forsigtigt fedtstof og orangeblomstvand i dejen.
Smør madeleineformene grundigt og drys med mel – bank overskydende mel af.
Fyld en stor spiseskefuld dej i hver form så de er ca. ¾ fulde.
Lad dejen hvile i 20 minutter eller mere. Imens kan du jo varme ovnen op til 220°.
Bag kagerne midt i ovnen i cirka 8 minutter, til de er flot hvælvede og gyldne.
Vip dem ud af formene og afkøl på rist.

Variation: du kan bruge andre smagsgivere end orangeblomstvand - prøv f.eks. med fintrevet skal af ½ citron, eller kom rosenvand i dejen i stedet.

Velbekomme!

madeleines hviler

The English Corner

I broke in my new madeleine mould today. Try this recipe with orangeblossom water in celebration of spring - the cakes are soft and airy and this recipe yields 15.

Recipe:

90 g sugar
2 eggs
115 g fine wheat or spelt flour
1 tsp baking powder
50 g dairyfree margarine
1 tbsp orangeblossom water (or butter)


Whisk the eggs and sugar until pale and mounted. The sugar should be completely dissolved, which will take about 10 minutes.
While the eggs are being whisked, melt the margarine and set aside to cool slightly.
Sift together the flour and baking powder, then fold into the eggs.
Gently incorporate the margarine and orangeblossom water.
Thoroughly grease your madeleine moulds and dust with flour. Shake off any excess flour.
Fill the moulds with a large tablespoon of batter each, until about ¾ full. Let the madeleines rest for 20 minutes or more while you heat the oven.
Bake in the middle of the oven at 220° C for 8 minutes or until golden and nicely domed.
De-mould and let cool on a rack.

madeleines for spring

Variation: instead of the orangeblossom water you can add the finely grated rind of ½ lemon, or flavour with rose water instead.

Bon appétit!

torsdag den 16. februar 2012

Andebryst med granatæble-valnøddesauce


Her kommer en moderniseret klassiker, baseret på den traditionelle iranske ret faisinjân - and i en sauce af valnødder og granatæblesirup.

duck faisinjân

Udgaven her, der kan laves på lige under en time, blev udtænkt til en af husets meget sjældne middage for to. Her kommer dog en opskrift til 4 personer - så kan du invitere et par venner til at spise med.
Hvis du vil lave hele middagen som den vises her, skal du begynde med at sætte basmatiris over og koge dem til løse ris. Kort før anretning knuser du lidt safran, rører det ud i en spiseskefuld varmt vand og drypper det 3-4 steder i den færdige ris. Lad risen trække 1-2 minutter og rør så forsigtigt i den med et par gafler. Bønnerne dampes i lidt olie og en lille sjat vand og krydres med havsalt og friskkværnet sort peber.

Opskrift:

2 andebryster
groft salt
friskkværnet sort peber

sauce:
1 stort løg
2 fed hvidløg
2-3 spsk andefedt
100 g valnødder
2 spsk koncentreret granatæblepuré*
1 dl rødvin (eller fjerkræfond)
1 dl fjerkræfond
½ tsk groft salt
friskkværnet sort peber
sukker efter smag (1-4 tsk)

Rids skindet på andebrysterne og gnid med salt og peber.
Varm en pande og steg bryststykkerne med skindsiden nedad i 3-5 minutter ved god varme, så skindet bliver gyldent. Vend og steg kødsiden så den forsegles. Skru ned for blusset og lad bryststykkerne stege ved middel til lav varme i 15-20 minutter, og vend dem et par gange undervejs. Pak de stegte bryststykker i alufolie, fold et viskestykke omkring og lad dem hvile i 15-20 minutter
Til saucen pilles løg og hvidløg og skæres i små tern.
Varm fedtstof i bunden af en gryde og steg løg og hvidløg klare.
Hak valnødderne groft og kom dem ved. Steg under omrøring indtil både løg og valnødder bliver gyldne.
Hæld granatæblepuré og rødvin ved og kog det ind. Tilsæt så fond og lad saucen simre under låg i 10-15 minutter. Tilsæt eventuelt lidt kogende vand undervejs hvis saucen bliver for tyk.
Smag saucen til med sukker - den skal være både syrlig og sødmefyldt.
Skær kødet i skiver på skrå og anret på en bund af saucen. Server safranris til og eventuelt dampede bønner eller en spinat-yoghurtsalat.

* Fås hos iranske købmænd eller grønthandlere.

Variation: jeg kommer til tider en smule allehånde i saucen. Har du hverken vin eller fond i huset kan rent vand fra hanen også bruges. Du kan lave en tilsvarende ret med andre former for fjerkræ, f.eks. vagtler eller fasan.

Velbekomme!


duck faisinjân


The English Corner

Recipe:
This is a modernised version of the traditional persian dish faisinjân - duck in a pomegranate and walnut sauce. English translation will be coming when I have more energy, until then you can try Google translate.


Variation:

duck faisinjân

Bon appétit!

onsdag den 21. december 2011

Vintersolhverv


Nu vender året og vi går mod lysere tider, selvom januar og februar ofte er de koldeste måneder på året.

luciabrød

I år missede jeg de traditionelle luciabrød d. 13. december, men med lidt god vilje kan det nås endnu. Lucia er oprindelig en solhvervsfest, heraf alle lys-elementerne i traditionerne, så jeg har bagt mine små safranboller i dag i anledning af vintersolhvervet.

Du kan finde opskriften på de små brød her: Luciabrød. Hvis du vil bage dem til julemorgen, kan dejen koldhæves natten over - du skal blot bruge blødt smør i små tern og lade være med at lune mælken. Lad dejen hæve natten over på et køligt sted og form så brødene om morgenen, det er ren (selv)forkælelse med de små safranduftende brød på morgenbordet.

Gårsdagens luciabrød skal flækkes og ristes, ligesom hveder, så smager de himmelsk med smør og orangemarmelade.

Velbekomme!

lucia buns

The English Corner

I missed out on baking Lucia buns on December 13th this year, but with a little goodwill there is still time - Lucia is originally a winter solstice celebration, so I made my buns today instead.

luciabrød

You can find the recipe for the buns here: Luciabrød.

Bon appétit!

mandag den 21. november 2011

Hjemmelavet leverpostej


Så fik vi igen et helt lam i hus, og som andre gange en spandfuld levere gratis med i købet - de fleste vælger åbenbart indmaden fra, hvem der kan forstå det! 4 kg lever var der, så der blev lavet leverpostej i spandevis. Vi løb tør for æg, og måtte nøjes med 17, fremfor de 20 der egentlig skulle have været i, men postejen fik alligevel en fin konsistens.

leverpostej - traditional liver pate

Hvis du har mod på at lave din egen leverpostej, vil jeg anbefale at du deler opskriften med 6-10. Det er mere overkommeligt, og så går der heller ikke en kvart fryser til opbevaring. Vi pakkede den ubagte fars og frøs ned, så bager vi en frisk hver gang vi skal have leverpostej. Du kan også bage postejerne med det samme og så fryse ned.

De krydderier du bruger bør være helt friske og allerhelst må du støde dem selv. Har du ikke andefedt, kan du bruge tilsvarende mere olie i stedet.

Opskrift:

jævning:
2 dl andefedt
4 dl olivenolie
200 g fint speltmel
3 liter bouillon (fra and, hvis du har det)

kød: 
4 kg lammelever
2 kg spæk

krydring:
1 spsk stødt sort peber
1 spsk stødte nelliker
2 spsk stødt allehånde
90 g salt

1 kg løg
17 (20) æg


Begynd med at lave jævningen. Smelt andefedtet i en stor gryde og rør olie og mel i.
Bring bouillonen i kog i en anden gryde og pisk den så hurtigt i mel og fedtstof - pas på, det koger voldsomt op og bliver tykt. Fjern gryden fra varmen, hæld jævningen i en stor skål og stil den til afkøling.
Hak kød og spæk på kødhakkemaskinen - én gang hvis du vil have en grov postej, to gange hvis den skal være fin. Rør spækket ud i jævningen og kom den hakkede lever i en beholder der er stor nok til at rumme al farsen - vi brugte en 15 liters spand.
Mål krydderierne af og rør dem i leveren.
Pil løgene og blend eller riv dem fint. Rør dem i leveren.
Slå æggene ud i en skål og pisk dem let sammen. Rør dem i leveren.
Rør til sidst jævningen i leveren til alt er godt blandet.
Fyld farsen i postejforme.
Postejerne bages ved 185° midt i ovnen til de er gennembagte - stik en kniv i midten og tjek at kødsaften er klar og ikke rød. Hvor lang tid det tager afhænger meget af hvilken form du putter farsen i, og hvor stor en postej du bager. Regn med fra ½ time til en lille postej i aluform og op til 1½ time til en stor postej i en stentøjsform.

Variation: læg eventuelt et par skiver bacon eller et laurbærblad på toppen af postejen, inden den kommer i ovnen. Du kan bruge svine- eller kalvelever i stedet for lam, og eventuelt lade ande-, gåse- eller kyllingelever udgøre en lille del af mængden.

Velbekomme!



The English Corner

Liver paté is a Danish tradition and a staple at the large Yule lunches given throughout the Christmas weeks. This recipe is for a very large quantity, as we got a whole lamb from a local farmer and all the livers from this year's slaughter. I suggest you divide the quantities by 6-10 if you want to try it out.

Recipe:

white sauce:
200 ml duck fat
400 ml olive oil
200 g fine spelt or wheat flour
3 liter stock (from duck if you have it)

meat: 
4 kg lambs liver
2 kg swine fat

spices:
1 tbsp ground black pepper
1 tbsp ground cloves
2 tbsp ground allspice
90 g salt

1 kg onions
20 (17) eggs - we ran out and just used the 17 we had, with fine result

Make the white sauce first: melt the fat i a large pot and stir in the oil and flour. In a nother pot, heat the stock, then whisk it into the oil - take care as it will bubble up wildly and become thick. Pour the sauce into a large bowl and set aside to cool.
Run the fat and liver through your meat grinder - once for a coarse paté, twice for a fine. Stir the fat into the white sauce and place the liver in a container large enough to hold everything - we used a 15 liter bucket.
Stir the spices into the liver.
Peel the onions and grate them finely or purée in a blender. Stir into the liver.
Crack the eggs into a bowl and whisk lightly together. Stir them into the liver.
Add the white sauce to the liver and mix well until smoothly combined.
Fill paté tins with the mince and bake in the middle of the oven at 185° C until done. Check by piercing the middle of the paté with a small knife - the juice that wells up should be clear, not red. Baking time varies according to the size of the paté and the type of container you use, from ½ hour for a small paté in an aluminium tin, to 1½ hour for a larger paté in a ceramic dish.
The baked paté can be served warm or cold. Cover the cold paté and keep it in the fridge for 5-7 days.
Leverpostej is traditionally served with rye bread and topped with pickled beets, cucumbers, or roasted mushrooms.

Variation: top the paté with a couple of bacon slices or a bayleaf before baking. You can use other kinds of liver - the traditional one is swine or calf - and add any fowl liver you have as part of the quantity.

Bon appétit!

onsdag den 2. november 2011

November morgener


november november november

November morgener kan være både grå og rå, så har du tid er de værd at gøre lidt ekstra ud af. F.eks. med et skud vafler, frisk fra jernet. Spis dem med æblemos og kanelsukker, eller helt traditionelt med en klat syltetøj på toppen. Opskriften giver fire fulde hjerterosetter.

Opskrift: 

75 g fint speltmel
50 g boghvedemel
½ tsk bagepulver
70 g mælkefri margarine
1 spsk rørsukkermelis
1 spsk honning
½ tsk kardemomme
1 æg
1¼ dl mandelmælk
evt lidt fedtstof til vaffeljernet 

Sigt mel og bagepulver sammen i en skål.
Pisk margarine, sukker og honning sammen i en røreskål med en elektrisk håndmikser. Pisk ægget i.
Rør skiftevis mel og mandelmælk i dejen ad flere omgange til du har en glat dej. Dæk skålen til og lad den hvile i køleskab i 1 times tid hvis du kan vente så længe - vaflerne kan også bages straks.
Bages i vaffeljern og spises lune.

Variation: prøv at krydre dine vafler med allehånde eller vanilje i stedet for kardemomme. Du kan også tilsætte dejen en smule fintrevet appelsinskal. Hvis du bruger smør, i stedet for mælkefri margarine, skal det smeltes først.

Velbekomme!


vafler


The English Corner

November mornings can be both dark and dreary, so if you have the time they are worth making a bit extra of. Try these warm waffles and serve them with apple compote and cinnamon sugar, or the traditional dollop of jam. The recipe yields four full waffle rosettes like the one pictured above.

Recipe:

75 g fine spelt flour
50 g buckwheat flour
½ tsp baking powder
70 g dairyfree margarine
1 tbsp sugar
1 tsbp honey
½ tsp cardamom
1 egg
125 ml almond milk
a little ekstra margarine for the waffle iron 

Sift the flour and baking powder together.
In a bowl, whisk the margarine, sugar and honey until smooth, then beat in the egg.
Gently whisk in the flour and almond milk, alternating between the two until everything is incorporated into a smooth batter. Cover the bowl and leave to rest in the fridge for 1 hour, if you can wait - you can also bake the waffles right away.
Bake in a waffle iron and serve warm.

Variation: try flavouring your waffles with allspice or vanilla instead of cardamom. You can also add a little grated orange rind. If you use butter, instead of dairyfree margarine, it needs to be melted first.

Bon appétit!

tirsdag den 4. oktober 2011

Fødselsdagsboller


De fleste ligger nok inde med en opskrift på te-boller eller fødselsdagsboller, men her kommer min mælkefri udgave til fri afbenyttelse for interesserede.

fødselsdagsboller - birthday rolls

Jeg kommer kardemomme i mine boller, men du kan krydre eller ej som du vil. Opskriften giver 16 små bløde og luftige boller.

Opskrift:

250 g fint speltmel
1 tsk stødt kardemomme
¼ tsk salt
75 g mælkefri margarine
1¼ dl mandelmælk
20 g økologisk gær
1 æg
1 spsk sukker

Æg til pensling


Kom mel, kardemomme og salt i et fad og gnid fedtstoffet ind i melet. Lun mandelmælken og rør gæren ud heri. Pisk æg og sukker let sammen med en gaffel. Rør mælk og æg i melet, og slå dejen i fadet til den er blank og glat. Dæk fadet med et rent klæde og lad dejen hæve lunt i 20-30 minutter, eller til det får dobbelt størrelse. Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 16 stykker. Tril stykkerne til boller og lad dem efterhæve 15 minutter på bageplade. Imens varmes ovnen op til 200°. Pensl med sammenpisket æg og bag midt i ovnen i cirka 15 minutter. Afkøl bollerne på rist.

Variation: brug eventuelt sojadrik eller lignende i stedet for mandelmælk.

Velbekomme!



The English Corner

These soft and slightly sweet rolls or buns are traditional at birthdays. I like to add a little cardamom to mine.

fødselsdagsboller - birthday rolls

The recipes yields 16 small, soft buns.

Recipe:

250 g fine spelt flour (or wheat)
1 tsp ground cardamom
¼ tsp salt
75 g dairy free margarine
125 ml almond milk
20 g live yeast
1 egg
1 tbsp sugar

egg for wash


Sift the flour into a bowl and rub the margarine into the flour. Heat the almond milk until lukewarm and dissolve the yeast in it. Mix egg and sugar with a fork. Combine everything in the bowl and beat the dough against the sides with a large wooden spoon until it is smooth and shiny. Cover the bowl with a clean kitchen towel and leave to rise in a warm place for 20-30 minutes, or until doubled in size. Cover a baking tray with parchment. Lightly dust your work surface with flour, and turn the dough out. Divide into 16 pieces, shape into round buns by rolling between your palms, and place on the baking tray, evenly spaced. Cover with the kitchen towel and let rise for 15 minutes. In the meantime, heat the oven to 200° C. Beat the egg for the wash lightly with a fork, and paint the tops of the buns with it. Bake in the middle of the oven for about 15 minutes, or until golden and done. Let cool on a rack. Serve with butter and/or jam.
Variation: you can use soy milk or other instead of the almond milk.

Bon appétit!

søndag den 4. september 2011

Fødselsdagskringle


Torsdag var der fødselsdag her i huset, så i går blev der bagt kringle for at fejre den unge dame.

birthday kringle

Opskriften er baseret på Frk. Jensens og så tilpasset familien og lejligheden. Der er fyld af marcipanremonce og drys af mandler og sukker på toppen. Opskriften her giver to stænger, eller en stor krans/kringle, hvis du kan få plads på din bageplade.

Opskrift:

dej:
300 g fint speltmel
1 tsk friskstødt kardemomme
150 g mælkefri margarine
¾ dl mandelmælk
20 g økologisk gær
2 æg af mindre størrelse
1 spsk sukker


fyld:
100 g marcipan
100 g mælkefri margarine
4 spsk sukker


pynt:
sammenpisket æg til pensling
30 g mandelsplitter
2 spsk sukker



Bland mel og kardemomme. Gnid fedtstoffet i.
Lun mandelmælken og rør gæren ud i den. Rør sammen med æg og sukker og kom det i melet.
Rør dejen sammen og slå den i fadet til den bliver blank og glat. Den er meget blød, men der skal ikke ekstra mel i - slå blot dejen til den samler sig og bliver blank og fedtet på overfladen.
Dæk fadet til og lad dejen hæve lunt i 30-45 minutter.
Rør fyldet sammen med en gaffel.
Tænd ovnen på 225°.
Del dejen i to og rul hver del ud i bagepladens længde og cirka 25 centimeters bredde.
Kom fyldet på i to rækker på hver side af midten. Fold enderne op over fyldet og derefter siderne indover så de netop overlapper på midten.
Læg stængerne på bagepapirklædt bageplade, dæk med et rent klæde og lad dem efterhæve i 15 minutter.
Pensl stængerne med æg og drys med mandelsplitter og sukker.
Sæt bagepladen i ovnen lige under midten, luk lågen og skru straks ned til 200°. Lad stængerne bage i 20-25 minutter, eller til de er flot gyldne.
Lad dem køle lidt ned på en rist og server kringlen lun.

birthday kringle

Variation: der kan bruges andre nødder i stedet for mandler, og du kan udelade marcipanen og komme traditionel remonce med rosiner eller korender i.

Velbekomme!



The English Corner

We are moving into birthday season in this house, and yesterday I made this autumn's first birthday cake - a traditional kringle with marzipan filling.

birthday kringle

Recipe: may be available in English soon. Until then use the translate widget in the sidebar.

birthday kringle


Variation:

Bon appétit!

onsdag den 25. maj 2011

Italienske anis-småkager

For efterhånden ret mange år siden faldt jeg over en opskrift på anis-småkager i en kogebog hos nogle venner. Jeg kopierede, fik en portion anisfrø med hjem og prøvebagte de fine kager som smagte himmelsk. Siden løb jeg tør for anisfrø og inden jeg fik opstøvet nye forsyninger, var opskriften blevet væk. Jeg husker ikke hvor jeg fik den fra, så gennem årene har jeg kigget i mange kogebøger efter opskrifter på anis-småkager og dem er der ikke mange af kan jeg så fortælle.

italian aniseed biscuits

I søndags faldt jeg så over en opskrift på italienske anis-småkager på Piskerisets blog og min længsel efter de nu næsten mytiske småkager blev vakt til live igen. Så jeg har gennemstøvet stabler af kogebøger endnu engang, samt surfet rundt på diverse hjemmesider efter opskrifter. I dag har jeg så afprøvet en italiensk opskrift fra regionen Le Marche, efter sigende med oprindelse på bjerget Sibillini, som den første. Kagerne er fine små ringe, som også hin anis-småkage jeg mistede opskriften på, og passer perfekt til en kop kraftig sort te. De ville utvivlsomt også gøre sig rigtig godt, og langt mere autentisk, til et glas rødvin.

Jeg lavede en portion på 32 styk. Den oprindelige udgave bruger et helt kilo mel, så hvis du skal have besøg af storfamilien kan du gange op med fire - de skal nok blive spist. Skal det være helt autentisk bør du komme 1 tsk af den lokale anislikør Mistrà i dejen - måske Sambuca, Pernod, eller Ouzo kan bruges.

Opskrift:

250 g fint speltmel
3 spsk anisfrø
90 g gyldent rørsukkermelis
3 små æg
30 ml olivenolie


Tænd ovnen på 220°

Stød anisfrøene groft i en morter, eller mal dem fint hvis du foretrækker det.
Bland mel, stødt anis og sukker i en skål og lav en fordybning i midten. Kom æg og olie i fordybningen og rør det sammen med en gaffel. Rør melet i det våde lidt efter lidt til dejen samler sig.
Drys mel på bordet og vend dejen ud. Ælt den let til den er blød og smidig.

italian aniseed biscuits

Del dejen i 32 stykker og tril dem ud i lillefinger-tykke pølser – vi taler ungpigehænder her, ikke italiensk mama. Form dem til ringe og sæt dem på bageplader beklædt med bagepapir.

italian aniseed biscuits

Bag kagerne øverst i ovnen i 12-15 minutter. Tag eventuelt en kage ud og tjek om den er blevet gylden på undersiden.
Lad kagerne køle helt af på en rist.

italian aniseed biscuits

De passer perfekt til en kop te.

Variation: min svigermor ville helt sikkert lave en udgave med spidskommen, så det skal jeg prøve en af dagene. Du kan også komme 50 g malede mandler, pinjekerner, eller nødder i dejen.

Velbekomme!



The English Corner

Recipe: still relying on Google translate - choose your language at the top of the sidebar menu.



Variation:
Bon appétit!

søndag den 22. maj 2011

Den godeste gode rabarberkompot

En opskrift til Anette - så hun ikke skal mangle. Opskriften her giver knap en liter (kan med lethed halveres hvis du vil have en mindre portion. Men hvorfor nøjes med det halve, når du kan få det hele?).

rabarberkompot

Opskrift:

800 g friskhøstede rabarberstængler med fod
300 g gyldent rørsukkermelis (erstat evt. 50 g med mørk Muscovado)
1 stor, fed, vaniljestang
8 hele kapsler grøn kardemomme


Tænd ovnen på 185° varmluft (eller 200° over/undervarme)

Fjern det brune slør nederst på rabarberne og skyl dem godt. Skær stænglerne i 2½-3 cm lange stykker.
Vej sukkeret af. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, og rør dem godt ud i sukkeret. Del vaniljestangen i to på tværs og kom den med i sukkeret sammen med kardemommekapslerne.
Kom rabarberstykkerne i et stort ovnfast fad og hæld 2/3 af sukkeret ved. Vend godt rundt og drys det sidste sukker ud over toppen, jævnt fordelt.
Bag rabarberne i ovnen i 30-40 minutter. Kig til dem efter 15 minutter og rør rundt i fadet - afhængig af hvor varm din ovn er (min ovn er både utæt og ujævn), kan de være klar allerede efter 20 minutter.
Kompotten er færdig når stænglerne er møre, men ikke udkogte. Kom den på rene, skoldede glas og luk tæt til.
Opbevar mørkt og køligt. Åbnede glas opbevares på køl, hvor kompotten kan holde sig i 2-3 uger.

Kompotten er god på surmælksprodukter, til fed vaniljeis, eller med en god klat soja-piskefløde. Du kan også lægge den i lag med flødeskum og makroner eller marengs, og få en overdådig dessert.

Variation: du kan selvfølgelig krydre med andre smage, f.eks. mynte, citronskal, kanel, eller stjerneanis.

Velbekomme!



The English Corner

Recipe: still relying on Google translate - choose your language at the top of the sidebar menu.



Variation:
Bon appétit!

mandag den 21. marts 2011

Kuku sabzi, persisk urte-æggekage til forårsjævndøgnet

Så blev det forårsjævndøgn og persisk nytår, og det kalder på en traditionel kuku sabzi. Kuku er fællesbetegnelsen for de tætte og fyldige persiske æggekager, der mest af alt minder om den spanske tortilla. Sabzi betyder grøn og kuku sabzi er en urte-æggekage sprængfuld af friske krydderurter der byder det nye år velkommen.

making kuku sabzi

Æggekagen smager godt både varm og kold. Prøv den på påskebordet eller kom den i frokostkurven på en solskinsdag. Den kan enten bages i ovnen eller steges langsomt på panden - i sidste tilfælde bør den vendes til sidst, så den bliver gennembagt og får en svagt gylden overflade.

Opskrift:

1 stort bundt bladpersille
1 stort bundt koriander
½ bundt mynte
1 bundt tynde forårsløg
250 g spæde blade (spinat, rødbedetoppe, vårsalat, osv.)
1 mindre løg
3 fed hvidløg
50 g valnødder
7 æg
1 stort nip, eller 2 tætpakkede tsk iranske safrantråde og 2 spsk varmt vand
2 spsk (spelt)mel
1 tsk fint salt
¼ tsk stødt chili

olie til stegning og smøring


Tænd ovnen på 180°

Skyl og rens urter og blade, og bred dem ud på rene viskestykker så de kan tørre.

making kuku sabzi

Pil løg og hvidløg og skær i små tern.
Hak valnødder groft.
Pil de grove stænger fra urterne og hak resten groft.
Varm 2-3 spiseskefulde olie i en stor dyb pande og steg løg og hvidløg klare. Tilsæt urter og valnødder, og steg under omrøring til urterne falder sammen. Lad dem køle let af mens du ordner æggene.
Slå æggene ud i en skål.
Stød safran i en morter og opløs i vandet – start med at røre safran ud i den ene spiseskefuld vand, så kan du bruge den anden til at få de rester med der bliver hængende i morteren.
Kom safran i æggene og pisk dem let sammen.
Kom urter, mel og krydderier i æggene og rør det godt sammen.
Smør et ovnfast fad og kom æggeblandingen i – den skal være cirka 3 cm dyb.
Bag midt i ovnen i 20-40 minutter, eller indtil den er fast når du banker på midten med bagsiden af en træske, og overfladen begynder at blive let gylden.

Server varm eller kold, med brød, yoghurt og tomatsalat.

Variation: der kan bruges andre urter som f.eks. purløg, dild, basilikum, estragon, kørvel og brøndkarse, alt efter hvad du kan få fat på, sørg blot for en god basis af bladpersille. Du kan desuden krydre din kuku med ½ tsk kanel eller muskatnød.

kuku sabzi

Velbekomme!



The English Corner

Recipe: in English will be available at a later date - in the meantime Google Translate is your friend.

making kuku sabzi

Variation:
Bon appétit!

tirsdag den 15. februar 2011

Marmorkage a la Frk. Jensen

Så er der dømt marmorkage her i huset - først som en indskydelse på en kold dag, og så som svar på den almindelige efterspørgsel der fulgte i kølvandet.

marmorkage

Jeg lavede en let modificering af Frk. Jensens opskrift. Egentlig troede jeg at det var det samme jeg havde gjort sidst der opstod indskydelser i retning af marmorkage her i huset, men det har jeg siden opdaget ikke var tilfældet - denne udgave er noget lettere og mindre sød end den gamle. Og så er opskriften her lige tilpas til eftermiddagste med familie og venner - er der noget tilovers kan det fryses ned til en anden grå dag. Brug et godt kakaopulver.

Opskrift:

125 g mælkefri margarine
100 g gyldent rørsukkermelis
1 tsk vaniljesukker eller korn af ½ stang vanilje
3 æg
250 fint speltmel
1 tsk bagepulver
1 dl mandelmælk
3 spsk ren kakaopulver


Tænd ovnen på 175°
Smør en sandkageform med mælkefri margarine.
Rør margarine, sukker og vanilje blødt og skummende. Pisk æggene i dejen ét ad gangen - en håndmikser er god og ellers gælder det om at bruge tid og armkræfter så dejen bliver luftig.
Sigt mel og bagepulver sammen. Rør skiftevis mel og mandelmælk i dejen lidt efter lidt og bland godt.
Tag en tredjedel af dejen fra og rør den med kakao.
Kom halvdelen af den lyse dej i bunden af formen og bred den jævnt ud. Bred den brune dej jævnt ud over og top med resten af den lyse dej.
For at marmorere kagen røres godt rundt i formen med en gaffel. Glat til slut overfladen med en dejskraber.
Bag kagen midt i ovnen i cirka 1 time. Tjek med en tandstik midt i kagen om den er færdig - der må ikke hænge dej ved.
Lad kagen afkøle i formen i 10 minutter og derefter på rist til den er helt afkølet.

Variation: hvis du laver din egen mandelmælk så kom nøddemassen i dejen. Du kan eventuelt udelade vanilje, eller erstatte den med ½ tsk kardemomme. Du kan også bruge appelsinjuice i stedet for mandelmælken.

Velbekomme!



The English Corner

Marbled cake - perfect for your afternoon tea.

Recipe:

125 g dairyfree margarine
100 g golden sugar
1 tsp vanilla sugar or seeds from ½ vanilla pod
3 eggs
250 sifted spelt flour
1 tsp baking powder
100 ml almond milk
3 tbsp unsweetened cocoa powder


Heat the oven to 175° C
Grease a cake tin.
Combine margarine, sugar and vanilla in a bowl. Add the eggs one at a time whisking well between each - use an electrical mixer or generous amounts of time and elbow grease. The batter should be light and fluffy.
Sift the flour and baking powder together. Alternately add flour and liquid to the batter little by little, stirring well until all is incorporated.
Add the cocoa to a third of the batter.
Spread half the pale batter in the bottom of the tin, cover with the brown batter and top with the rest of the pale batter (see images here).
To marble the cake, mix well with a long-tined fork. Smooth the top of the cake with a spatula, then bake in the middle of the oven for about 1 hour.
Check that the cake is done by inserting a wooden toothpick into the middle - it should come out dry.
Let the cake cool in the tin for 10 minutes, then transfer to a wire rack and leave until cool.

Variation: if you make your own almond milk, add the ground almonds to the batter. You can omit the vanilla and flavour the cake with ½ tsp cardamom, and/or use orange juice in place of almond milk.

Bon appétit!

søndag den 12. december 2010

Lucia

I morgen er det Luciadag. Men det er også arbejdsdag og derfor har jeg snydt lidt og bagt luciabrød i dag.

lucia buns

Snyd ikke dig selv for de søde safranboller - de er ikke svære at lave, men både smukke at se på og skønne at sætte tænderne i helt lune fra ovnen.

lucia buns
Opskriften kan du finde i dette indlæg fra forrige år: Luciabrød.

Velbekomme!



The English Corner

Lucia buns are made traditionally for Lucia Day, which is tomorrow on December 13th. Since tomorrow is also a work day I've cheated a bit and baked mine today.

lucia buns

The saffron scented buns are soft and sweet. Find the recipe in this entry from 2009: Luciabrød, and make yourself a treat!

Bon appétit!

tirsdag den 16. november 2010

Årets første pebernødder

Nej, nu kan det ikke vente længere! Billedet her har ligget i over en uge og pebernødderne er forlængst fortærede, jeg må altså have opskriften ud her.

årets første pebernødder

Der er egentlig en hel serie billeder af processen, men det kniber med at finde tiden til at redigere i dem, så nu nøjes jeg lige med slutbilledet.

Jeg har besluttet mig for at bage julesmåkager fra og med november i år - jeg synes altid vi ender med at have flere dåser småkager tilbage i januar, og der gider vi bare ikke julemad og kager længere. Så vil jeg hellere fylde de dejlige krydrede sager på familie og venner her i det mørke efterår. Det her er min egen grundigt gennemprøvede pebernødde-opskrift fra 2004, og den giver cirka 150 fine runde kugler lige til at putte i munden.

Opskrift:

375 g fint speltmel
½ tsk stødt kardemomme
½ tsk stødt ingefær
½ tsk stødt nellike
½ tsk friskreven muskatnød
175 g vegetabilsk margarine
½ tsk potaske og 1 spsk koldt vand
90 g ægte mørk rørsukkerfarin
90 g gylden rørsukkermelis
1 æg


Bland mel og krydderier i en skål og gnid fedtstoffet i.
Rør potaske ud i vandet og rør det i melet sammen med sukker og æg.
Vend dejen ud på bordet og ælt den let sammen.
Kom dejen i en skål og dæk med et låg eller en tallerken. Stil den i køleskabet i en times tid, eller til den skal bruges.
Tænd ovnen på 200° når du er klar til at bage.
Dæk bageplader med bagepapir.
Del dejen i 6 dele og tril dem til fingertykke stænger. Skær i skiver og tril dejklumperne til kugler mellem håndfladerne. Stil dem med et par centimeters afstand.
Bages i 12-15 minutter midt i ovnen til de er gennembagte og let gyldne.
Afkøl pebernødderne på rist.

Pebernødderne smager bedst efter en dag eller to og kan holde sig i flere uger, hvis de opbevares på glas eller i dåse med tætsluttende låg.

Variation: vil du have dine nødder mere pebrede kan du komme ¼ tsk hvid peber i dejen. Hvis du erstatter alt sukkeret med ren farin får du nogle lidt mindre sprøde, men meget lækre, mørke pebernødder.

Velbekomme!



The English Corner

Traditional Danish/Scandinavian "peppernuts" - little spicy round biscuits to warm you up inside. The original recipe calls for a raising agent I don't know the Egnlish name of, but you can use regular baking powder or do without.

Recipe:

375 g sifted spelt flour
½ tsp ground cardamom
½ tsp ground ginger
½ tsp ground clove
½ tsp freshly grated nutmeg
optional - 1 tsp baking powder
175 g dairyfree margarine
90 g dark unrefined cane sugar (e.g. Muscovado sugar)
90 g golden sugar
1 egg


Mix the flour and spices in a bowl (add baking powder if using) and rub the margarine thoroughly into the mixture.
Stir in the sugars and the egg, and press the dough with your hands, kneading gently for a few moments, until it assembles into a ball.
Place the dough in a bowl, cover and refrigerate for an hour or until ready to use - you can make the dough a day in advance.
When you are ready to bake, heat the oven to 200° C.
Cover three baking sheets with parchment paper.
Divide the dough into three parts and shape each part into two ropes as thick as your index finger. Cut the ropes into approximately 25 pieces each, and roll each piece into a little ball between the palms of your hands.
Place the peppernuts about 2 cm apart on the baking sheets, and bake each batch of peppernuts in the middle of the oven for 12-15 minutes until golden.
Let the biscuits cool completely on a rack.
The peppernuts taste best after a couple of days, and will keep for several weeks in a glass or tin with tight fitting lid, if you can keep your hands off them that long!

Variation: for a spicier cookie add ¼ tsp ground white pepper to the dough. You can use all unrefined sugar, which will give a softer and deeper, syrupy taste to the peppernuts, and a bit less of a crunch.

Bon appétit!

lørdag den 4. september 2010

Klatkager

Som jeg nævnte i gårsdagens indlæg, gemte jeg halvdelen af morgengrøden i køleskabet, og det gjorde jeg for at kunne lave klatkager i dag.

klatkager

Der bliver 6 små tykke klatkager af denne portion.

Opskrift:

½ portion grød fra dagen før
1 æg
1 spsk speltmel
2 spsk mælkefri margarine til stegning


Rør grøden med æg og mel til en ensartet masse.
Smelt den fedtstoffet på en pande og læg store spiseskefulde dej i. Lad klatkagerne stege ved jævn varme til de danner sprød og gylden skorpe og vend dem så rundt. Steg gyldne på den anden side også.

klatkager

Server de lune klatkager med for eksempel syltetøj, sirup og kanelsukker.

Variation: du kan eventuelt krydre dejen med lidt kanel eller kardemomme. Klatkagerne smager også dejligt til en portion kompot eller æblemos.

Velbekomme!



The English Corner

Here is what you traditionally do with leftover porridge from the day before - I used the oat and nut-milk porridge I made yesterday.

klatkager

These are called klatkager, literally lump-cakes, and can be made with any kind of leftover porridge. This recipe yields 6 chubby little cakes. I had mine with my father's homemade blackcurrant marmalade and a dusting of cinnamon sugar.

Recipe:

½ a helping of porridge from the day before
1 egg
1 tbsp spelt flour
2 tbsp dairyfree margarine for frying


Mix together the porridge, egg and flour in a bowl until well combined.
Melt the margarine in a frying pan, then add large tablespoons of batter to the hot pan.
Fry the cakes at medium high heat until the crust is crisp and golden, then flip and repeat on the other side.
Serve warm with e.g. jam, syrup and cinnamon sugar.

Variation: you can add half a teaspoon cinnamon or cardamom to the batter for added flavour. The cakes are also very good served with a fruit compote or apple sauce.

Bon appétit!

fredag den 3. september 2010

Morgenmad

Selvom det var næsten sommerligt i aftes, hvor byen var fuld af glade festuge-gæster og trætte børn, så fik jeg alligevel en pludselig trang til varm grød her til morgen.

breakfast

Det må gerne være lidt let sådan en fredag morgen, så jeg lavede min grød på grovvalset havre. Den her udgave kan snildt serveres for alle, inklusive veganere hvis du skulle have sådan én i huset. Nødde-allergikere vil nok foretrække at bruge mandelmælk eller andet, men jeg måtte prøve den hasselmælk jeg har haft stående på hylden den sidste måneds tid, og den var helt fantastisk lækker.

Opskriften er til to personer. Hvis du kun er én, kan du gøre som jeg og komme halvdelen af grøden på køl og bruge den til klatkager i morgen.

Opskrift:

2 dl grovvalsede havregryn
2 dl hasselmælk
2 dl vand
1 lille nip salt


til servering:
2 "smørklatter" af mælkefri solsikke-margarine
2 spsk grofthakkede hasselnødder
2 tsk kanelsukker


Kom havregryn, nøddemælk og vand i en lille gryde og bring det i kog under omrøring. Lad grøden koge ved svag varme i to minutter og rør så saltet i.
Fordel den varme grød i to skåle, kom en "smørklat" i hver og drys med kanelsukker og hakkede nødder.

Variation: brug eventuelt mandelmælk i stedet for hasselmælk. Grøden kan også koges på ris- eller sojamælk, men så smager den ikke af så meget. Prøv at krydre med kardemommesukker og komme friske æbletern på toppen, og hvis du kan tåle mælk så kom en rigtig smørklat i.

Velbekomme!



The English Corner

I've had a carton of hazelnut-milk sitting on the shelf for the past month, and when I woke up with a craving for hot porridge this morning, I decided it was time to try it out. The nut-milk tastes fantastic.

nøddemælk

I used it in a porridge of large rolled oats and topped it with cinnamon sugar and chopped hazelnuts. The recipe is for two.

Recipe:

200 ml rolled oats
200 ml nut-milk
200 ml water
1 small pinch of salt


topping:
2 small lumps of dairyfree sunflower margarine
2 tsp cinnamon sugar
2 tbsp coarsely chopped hazelnuts


Place the oats, nut-milk and water in a small pot and bring to the boil while stirring. Reduce the heat and let the porridge boil gently for two minutes. Stir in the salt.
Divide the porridge between two bowls, add a lump of butter/margarine to each and top with cinnamon sugar and chopped nuts.

Variation: you can use other kinds of milk substitutes for the porridge, or use regular milk and butter for the recipe if you prefer. Try topping the porridge with cardamom sugar and fresh apple.

Bon appétit!

lørdag den 5. juni 2010

Sommer khoresht - lam med bladselleri

Der er de flotteste store friske bladselleri med top at få allerede, så jeg har lavet khoresht-e-karafs, en persisk gryderet med lam og bladselleri som passer godt til sommervejret.

celery

Jeg bruger tørrede iranske limefrugter i min khoresht, men du kan eventuelt klare dig med citronsaft - opskriften indeholder anvisninger til dem der ikke lige har tørret lime ved hånden. Vi spiste vores khoresht med safran-ris og en yoghurt-salat til.

khoresht-e-karafs

Opskrift:

400 g lam i tern
2 løg
2 fed hvidløg
4 stilke mynte
1 lille bundt persille
1 bladselleri med top
1+1 tsk gurkemeje
¼ tsk chiliflager
½ tsk friskrevet muskatnød
1 tsk groft salt
3-4 flåede tomater
1 tørret lime, let knust (eller 2 spsk citronsaft)
ca. 2 dl vand

olie til stegning


Gør kødet klar – sørg for at det har stuetemperatur og opsug blod/kødsaft med køkkenrulle.
Pil løg og hvidløg og skær i tynde skiver.
Skyl og tør krydderurterne og fjern de grove stængler. Hak bladene groft.

making persian lamb and celery stew

Skyl bladsellerien så al jord og sand er væk. Skær stængler og top i 2-3 cm lange stykker.
Varm 2-3 spsk olie i bunden af en tykbundet gryde og svits løgene til de begynder at tage farve.
Tilsæt kød, hvidløg, 1 tsk gurkemeje, chiliflager og revet muskatnød, og steg under omrøring til kødet tager farve.
Kom de friske krydderurter i gryden og rør rundt. Tilsæt tomater, salt, tørret lime (hvis du bruger citronsaft skal det først i retten til sidst) og vand nok til at det knap dækker. Bring gryden i kog, dæk med låg og skru ned på lavt blus. Lad retten simre i 30 minutter.
Varm 2 spsk olie i en sauterpande. Svits bladselleri på panden sammen med resten af gurkemejen. Når bladsellerien bliver stærkt grøn, kommes den i gryden og koger med i endnu 15 minutter.
Hvis du har valgt at bruge citronsaft i stedet for tørret lime skal det i retten til sidst.

Velbekomme!



The English Corner

khoresht-e-karafs

Recipe: in English coming soon on this post! (Impatient non-Danish speaking readers can try Google Translate)

making persian lamb and celery stew

Bon appétit!